Studiejob hos Koncern IT


Vil du være med til at hjælpe IT-afdelingen med praktiske ad hoc-opgaver, og brænder du for IT? Så er dette studiejob måske noget for dig.

Hos Reconor er vi i gang med at få standardiseret vores metoder og praksis inden for IT-infrastruktur og udrulning. Vi udvikler os og flytter vores teknologier så de understøtter fremtidens krav. Vores infrastruktur er baseret på løsninger fra Microsoft hvilket omfatter Microsoft 365, outsourcede systemer og Azure. Du kommer derudover også til at stifte bekendtskab med teknologier som Dynamics BC/NAV og løsninger fra andre leverandører.

Vi har brug for dig 5-10 timer ugentligt til at hjælpe os med praktiske opgaver, lige fra at klargøre brugernes Pc’er, tablets, mobiltelefoner mv. Arbejdsopgaverne kan også inkludere dokumentation af systemer og procedurer. Hvis vi er så heldige at du har erfaring med udvikling af .NET-baserede web-applikationer og -services imod Microsoft SQL Server må du også udfolde dit talent her.

Vi leder efter en person der studerer til data tekniker, datamatiker eller studerer på DTU, der skal være med til at understøtte koncernen, der er i rivende udvikling. Vi har travlt og har derfor brug for en ny kollega til vores team.

Du bliver en del af et dynamisk og stærkt fagligt miljø, hvor vi værdsætter kollegial sparring og en uformel tone.

Arbejdsopgaver og teknologier

Koncern-it er ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af forretningskritiske funktioner imens generelle supportopgaver udføres i tæt samspil med koncernens IT-leverandører. Du vil blive en del af et ambitiøst team, og for den rette kan du være med til at bestemme hvor vi skal hen.

Dine opgaver kan spænde bredt, og hvis du er interesseret, kan du få berøring med en bred vifte af teknologier.

  • Supportere koncernens brugere i forhold til deres udstyr, herunder tablets og mobile enheder
  • Kiosk- og selvbetjeningssystemer
  • Integration og dataopsamling fra måleudstyr
  • BI- og infoskærme
  • Telefonisystemer
  • Hjælpe afdelingen med dokumentation af processer og systemanvendelse
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi søger en selvstændig studentermedhjælper der kan tage ejerskab og vil sætte en ære i at løse sine opgaver med høj kvalitet til koncernens brugere.

Vi har en klar prioritering i vores opgaver, og drift skal altid prioriteres højere end projekter. Det betyder også at vi ønsker en medhjælper der kan spring til med kort varsel, hvis opgaven kræver det.

Din profil

Sideløbende med din uddannelsesretning, har du en udadvendt personlighed og det er din indstilling til at løse en opgave der tæller.

Det er vigtigt at du af egen drift, har lysten og formår at tilegne dig viden om områder du endnu ikke har stiftet bekendtskab med.

Du forventes at:

  • Kunne klargøre og opsætte Windows-baserede Pc’er samt mobile enheder og telefoner til vores brugere.
  • Have lyst til at dokumentere hvad du gør, så andre senere enkelt kan udføre den samme opgave.
  • Kunne arbejde selvstændigt
  • Have lyst til at tilegne dig viden indenfor miljøbehandling og relaterede procedurer
  • Du kan overholde deadlines
  • Yderligere er det et plus hvis du via studieretningen eller interesse har tilegnet dig erfaring med udvikling af .NET core-baserede webapplikationer og -services integreret imod Microsoft SQL Server
  • Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du udadvendt og det motiverer dig at hjælpe andre. Du tror på egne evner, kan arbejde systematisk, bevare overblikket i pressede situationer og mestrer evnen til at overholde deadlines. Du kan bidrage med din humor.

Det kan du forvente af os

Du bliver del af en dynamisk koncern i rivende vækst, der er førende inden for sit felt. Du vil arbejde i et dedikeret team med ambitiøse og fagligt dygtige kollegaer, som sætter en ære i levering af høj kvalitet. Alle bidrager til at skabe en positiv arbejdskultur præget af hjælpsomhed og sammenhold - og hvor vi sætter meget stor pris på et godt humør i en travl hverdag.

En attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og kantineordning.

Interesseret

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Lykkegaard på mail: jlh@reconor.dk eller mobil 2043 9880.

Vi ønsker at besætte stillingen den 1. februar 2021 eller hurtigst muligt. Send derfor gerne din ansøgning snarest eller senest den 15. januar 2021. Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Om Reconor A/S

RECONOR Group omfatter driftsselskaber inden for Ressourcer (NORRECCO Group) og Logistik (City Container Group) samt Import/eksport (Hedegaard Miljø). Vi beskæftiger os med ressourcehåndtering af jord og affald med henblik på størst mulig genanvendelse med afsæt i den miljøpolitiske dagsorden om cirkulær økonomi samt FN’s verdensmål. Fokus er det samlede miljøaftryk i hele værdikæden fra indsamling, behandling og endelig genanvendelse. Norrecco Gruppen håndterer årligt ca. 1,5 mio. ton jord (opgravningsmasser) og ca. 600.000 ton affald på 9 behandlingsanlæg i Danmark – for yderligere oplysninger henvises til driftsselskabernes hjemmeside www.norrecco.dk og www.citycontainer.dk.

RECONOR A/S gruppen er ejet af den London baserede kapitalfond Agilitas, og koncernomsætningen er ca. 1 mia.  årligt og den samlede balance er på ca. 1,3 mia. kr. Der er samlet set 470 medarbejdere i koncernen.

Gem job

RECONOR A/S Gruppen
Publiceret: 30. december 2020

Arbejdssted

Location Farum