It-spe­ci­a­list til stort drifts­mil­jø


Har du lysten og evnerne til at give teknisk sparring? Og kunne du tænke dig at indgå i det team, der har fokus på og driftsansvar for MidtEPJ-applikationen, som er et sundhedsfagligt system, som bruges i hele regionen og skal være tilgængeligt for brugerne i døgndrift? Så har du muligheden her.

Hvad består jobbet i?

I samarbejde med dine kollegaer i It-afdelingens applikationsdriftsområde bliver dine opgaver:

  • Sammen med dit team at fokusere på og have driftsansvar for MidtEPJ-applikationen samt tilhørende platforme og integrationer
  • Forvaltning og driftsrutiner på infrastrukturen til MidtEPJ
  • At vedligeholde driftsdokumentation, værktøjer og vejledninger
  • At implementere og idriftsætte nye releases og integrationer til andre systemer
  • Teknisk sparring med leverandører, kollegaer og 'forretningen'
  • At indgå i vores vagtstruktur uden for normal arbejdstid (ca. hver 5. uge)

Hvem er du?

Vi forventer, at du har en relevant it-uddannelse samt erfaring med applikationsdrift, it-support af større it-systemer og dokumentationsarbejde. Du kan svare ja til et grundigt kendskab til de mest forekommende it-standarder i virksomheders infrastruktur og et godt kendskab til både Windows- og Linux/Solaris-baserede servermiljøer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med en eller flere af disse

  • Drift af JBoss EAP og AMQ
  • Apache Camel
  • Ansible deployment
  • ITIL og it-servicemanagement produkter
  • Scripting og Oracle SQL

Din arbejdsstil er struktureret og kvalitetsbevidst, og du har en analytisk tilgang til problemløsning og optimering af driftsmiljøet. Du formår at skabe overblik i et komplekst it-miljø – også i kritiske situationer. Det falder dig naturligt at videndele, og du er dygtig til at samarbejde på tværs og ser dig selv, som en del af et hold, hvor du gerne inddrager andres kompetencer og fagligheder, og det er helt naturligt at bidrage til den fælles succes. Du er respektfuld, proaktiv og handlekraftig – og du tackler udfordringer dedikeret med et godt humør.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os

Du får i området Applikationer 15 dygtige kolleger med et højt fagligt niveau og baggrunde som f.eks. ingeniører og datamatikere mm. I vores it-afdeling bliver du en del af en åben organisation, der spænder fra økonomi-folk og it-specialister til it-supportere, så der er i den grad plads til forskelligheder hos os.

It-drift er It-afdelingens operationelle driftsenhed, der har ansvaret for driften af it-systemer til hospitaler, regionshuse og institutioner i hele Region Midtjylland.

Dialog og åbenhed er afgørende for, at vi finder den rette løsning; vi skal kunne tale, lytte og spørge hinanden. Vores samarbejde er baseret på tillid, Region Midtjyllands værdier og It-afdelingens samarbejdsværdier, der vægter evnen til at kunne samarbejde professionelt ligeså højt som faglig kompetence. Vi har i It-afdelingen en løbeklub, en sportsklub, en strikkeklub, fredagsbar og forskellige andre aktiviteter, hvor vi er sammen om andet end det faglige.

Du får fra første dag en mentor, som du kan sparre med om faglige interesser og praktiske spørgsmål. Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jakob Illum på 2130 5859 eller jakill@rm.dk.

Send din ansøgning senest den 18. januar 2021. Vi regner med at holde samtaler den 3. februar 2021, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.


Digitalisering på patientens og borgerens præmisser

It-afdelingen består af 470 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Gem job

Region Midtjylland
Publiceret: 16. december 2020

Arbejdssted

Location Aarhus