Dygtig Veeva-ad­mi­ni­stra­tor søges til Orifarm


Brænder du for at arbejde med CRM og vil du administrere og udvikle den mest optimale og fremtidssikrede løsning for Orifarm?

Twins Recruitment søger for Orifarm en CRM Veeva-administrator med indgående kendskab til hele CRM-platformen. Du skal medvirke til at udbrede kendskabet af Veeva i hele Orifarm.

Du har gerne Veeva CRM-erfaring fra enten medicinalbranchen eller fra en eller flere større internationale salgs- og logistik organisationer.

Om jobbet

Orifarm Group, en af Nordens førende lægemiddelvirksomheder, har indgået en milliardstor aftale om overtagelse af en lang række velkendte lægemidler fra den japanske Pharma gigant Takeda.

Orifarm har valgt at bruge Veevas CRM-system til de mange nye sælgere og salgslande.

Hos Orifarm bliver du en del af et professionelt og internationalt miljø og fra den 1. marts vil du få administrator-ansvar for mere end 65 internationale brugere på Veeva CRM-systemet. På sigt tilføjes flere brugere.

Du skal derfor være særdeles erfaren i at kunne afdække forretningsbehov og tilsikre, at CRM Platformen i Orifarm bliver parat til denne del af vækstrejsen.

Hvem er du?

Du har gode kommunikationsevner, entreprenørånd og har opnået et højt videns- og teknisk niveau indenfor CRM.

Du trives i dialogen med interne kolleger samt eksterne konsulenter og er med at hjælpe med at optimere processer og træning i de muligheder, som systemet tilvejebringer.

Det er vigtigt, at du som Veeva administrator har:

  • Reel erhvervserfaring i Veeva eller er stærk funderet på Salesforce CRM-systemet.
  • En teknisk stærk fundering.
  • Erfaring i at håndtere 2. level support på løsninger og du kan håndtere at være den primære kontakt til Veeva support på backend-systemerne.
  • Eventuelt en udvikler-baggrund, da der forventes at skulle programmeres i systemet.
  • Viden om Veeva Vault Promomat, som er flowet før CRM modtager præsentationsmaterialet.
  • Erfaring med GDPR-regler og CRM-procedurer.
  • Eventuelt også erfaring/kendskab til IQVIA Onekey Data.
  • Sprogøre og behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Orifarm tilbyder

Orifarm er beliggende i Odense.

Du vil blive en del af dedikerede kollegaer i et åbent kontormiljø med en uformel atmosfære. Orifarm lægger stor vægt på din professionelle tilgang og ser frem til at give dig muligheden for at bringe alle dine kompetencer i spil.

Du tilbydes en attraktiv løn- og sundhedsordning. Derudover afholdes løbende sociale arrangementer både i og uden for arbejdstid. 

Et godt miljø med work-life balance og en høj grad af frihed under ansvar.

Orifarm har en attraktiv personalekantine, som tilbyder en række sunde menuer hver dag. Der tilbydes ligeledes mulighed for at reservere tid til fysioterapi.

Om Orifarm

Orifarm er den største parallelimportør af lægemidler i Europa og den største udbyder af lægemidler i Danmark. Orifarm blev grundlagt i 1994 af Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen, og gennem deres to overordnede forretningsområder, parallelimporterede lægemidler og generika, skaber de konkurrence og store besparelser for samfundet og forbrugerne.

Entreprenørånden er stadig en stor del af virksomheden, da de hele tiden søger efter nye muligheder og forretningsområder at investere i. Deres mission er at skabe mærkbare besparelser for samfundet via parallelimporterede og generiske lægemidler og at give forbrugerne mere sundhed for pengene. De bestræber sig på at indfri dette mål, og insisterer samtidig på at være gode kolleger, udvikle sig sammen, hjælpes ad og lære nyt.

Det praktiske

Arbejdssted: Du vil primært arbejde på Orifarms lokation i Odense, men der vil også være mulighed for lejlighedsvis at arbejde fra kontoret i København.

Stillingstype: Stillingen er fuldtid.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Kontakt

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Markedschef Tanja Kaysen Twins Recruitment på tlf. nr. +45 3086 3400 (ferie mellem den 23.12.2020 – 6.1.2021).

Send din ansøgning og CV mrk.: ”CRM Orifarm” til rekruttering@twins.net.

Ansøgningerne behandles løbende og vi indkalder til samtaler, så snart vi har det rette kandidatfelt. Ansættelsesstart 1. marts eller snarest muligt.

Gem job

Twins Consulting ApS
Publiceret: 11. januar 2021

Arbejdssted

Location Odense