Senior Leasing Con­sult­ant


Vil du være med til at implementere fremtidens leasingløsninger i et software udviklingshus i vækst?

Vi søger en forretningskonsulent med leasingerfaring til vores 52LEASING Team.

Du bliver specialist i den finansielle/leasingbranchen med fokus på vores Leasing løsning 52LEASING. Løsningen er baseret på Microsoft Dynamics 365 Business Central og indeholder markedets mest moderne løsning med de nyeste funktionaliteter.

Vi søger en forretningskonsulent med følgende kvaliteter:

  • En dyb viden om forretningsflow indenfor leasing og finans
  • Erfaring med at arbejde på IT-projekter i Leasingbranchen
  • Interesse i teknologi og IT
  • En uddannelse indenfor IT, forretningsadministration eller finans

Det vil være en ekstra fordel, hvis du har erfaring indenfor:

  • Microsoft Business Central/Navision
  • Deltagelse i og planlægning af kundeworkshops
  • Test af finansielle IT-produkter
  • Implementering af softwareløsninger der supporterer finansielle produkter

Hvad forventer vi af dig?

  • Du kan sammen omsætte kundernes ønsker/krav til konkrete løsninger på en metodisk måde
  • Du har mindst +5 års erfaring fra den finansielle sektor eller leasingbranchen og evner at omsætte din viden om leasing til løsninger
  • Du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et højt fagligt niveau på både dansk og engelsk
  • Du trives med at arbejde i teams, hvor du kan byde ind med din faglighed og erfaringer
  • Du har evnen til at sige til og fra på en løsningsorienteret og konstruktiv måde
  • Du er god til at dele ud af din viden

Vi tilbyder

  • Et uformelt og dynamisk miljø med dygtige kolleger
  • Ansvar og frihed til at præge løsningerne
  • Samarbejde med spændende virksomheder
  • Konkurrencedygtig løn og pension, som fastsættes efter kvalifikationer
  • Fleksible arbejdstider

Desuden får du en attraktiv sundhedsforsikring, frokostordning, et godt personalemiljø og en aktiv personaleforening.

Hvorfor Forretningskonsulent hos Fiftytwo?

Du bliver en del af vores meget stærke D365 team, som sidder fordelt på vores 3 kontorer i henholdsvis Aarhus, Kolding og Glostrup, og du får en unik mulighed for at blive en nøgleperson i en softwareudviklingsvirksomhed med ambitiøse planer og en fantastisk mulighed indenfor finans og leasing. 

Du bliver en del af en kraftigt voksende afdeling, hvor der er rigtig mange spændende opgaver hos en bred vifte af kunder indenfor forskellige spændende forretningssegmenter. Vi har et fagligt meget stærkt team med lang erfaring indenfor NAV og allerede meget erfaring i Business Central.

Som medarbejder er du vores stærkeste ressource, og derfor vi vil gerne give dig muligheden for at have indflydelse og udvikle dig i en faglig og udfordrende arbejdsdag, hvor hver dag tæller. Derfor er vores mantra: Let’s make it count.

Vi er entusiastiske, passionerede og har et positivt mindset, og vi respekterer hinandens forskelligheder og skaber rum til, at du kan være den, du er. Vores omgangstone er fri og uformel, og der er altid plads til et godt grin. Vi vil have det sjovt, når vi går på arbejde – også når vi har ekstra travlt.

Vores kunder er nogle af de største og mest anerkendte virksomheder, og vores ambition er at spille en afgørende rolle for deres strategiske IT-udvikling og give dem et teknologisk fundament, som rykker dem ind i fremtiden.

Hvis du vil vide mere

Du kan finde mere om Fiftytwo, vores løsninger og vores medarbejdere på www.Fiftytwo.com samt på www.linkedin.com/company/fiftytwo/life/.

Interesseret?

Vi modtager kun ansøgninger via linket "Søg jobbet her", så hvis du ønsker at vedlægge en motiveret ansøgning, så upload den i samme dokument som CV’et. Vi holder løbende samtaler og ønsker stillingen besat snarest. Du får arbejdssted på et af vores tre kontorer i Glostrup, Kolding eller Aarhus.

Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte:

Maiken Pelby, HR Business Partner
+45 42612828
mpe@fiftytwo.com

Pia Munck, Head of D365
+45 27111292
pmu@fiftytwo.com

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Gem job

Fiftytwo A/S
Publiceret: 18 December 2020

Arbejdssted

Location Glostrup, Kolding eller Aarhus