IT Solutions Architect med bred teknisk erfaring


Norlys blev i 2019 en realitet og vi er godt i gang med en spændende rejse. Som energi- og televirksomhed med mere end 1,5 millioner kundeforhold, kræver det en stabil platform. Med vores nye størrelse, har vi derfor behov for at styrke vores IT-infrastruktur afdeling.

Hvis du særligt brænder for at være med til at tegne de overordnede tekniske streger og være bindeled mellem projekt/udviklingsafdelingen og teknikerne, så kan denne nyoprettede stilling hos Norlys i afdelingen for infrastruktur være noget for dig.

En afdeling i en positiv udvikling

Du vil blive en del af IT-infrastruktur afdelingen med 30 kolleger. Det der i høj grad kendetegner afdelingen er en uformel og humoristisk omgangstone, åbenhed og hjælpsomhed og hvor GIF-knappen i afdelingen flittigt bliver anvendt. Vi kommunikerer direkte med stor respekt for hinanden.

Dine arbejdsopgaver

Dine opgaver vil primært være projektdeltagelse og det at være sparringspartner og bindeled mellem projekt/udviklingsafdelingen og teknikerne.

Opgaverne er inden for følgende områder:

  • Projektdeltagelse hvor du primært arbejder med screenings- og analysefasen
  • Udarbejdelse af beskrivelser og løsningsdesigns
  • Samarbejde med de forskellige interessenter, hvor du er sparringspartner og bindeled for projekt/udviklingsafdelingen og teknikerne

Om dig

Du har god erfaring med projektdeltagelse herunder de begreber og det flow der er i forbindelse med projektarbejde. Vi forventer, at du har en teknisk baggrund, herunder har arbejdet med Microsoft Clouds-platform.

Som person er du god til at kommunikere og skabe relationer, hvor du også formår at kommunikere omkring tekniske problemstillinger til personer uden teknisk baggrund. Du har en positiv indstilling, hvor du ser muligheder og løsninger.

Du vil være med til at løfte Norlys til et nyt niveau og din tilgang til arbejdet er således åben og nysgerrig på udvikling. Vores værdier er vigtige for os, hvor ordentlighed i både vores relationer og opgaveløsning er det der kendetegner os.

Kørsel vil forekomme og du har derfor kørekort til personbil, hvor du kan stille egen bil til rådighed.

Hvad kan du forvente hos os?

Du kan forvente at komme til en organisation i stor udvikling, hvor vi har en hverdag med mange spændende udfordringer og muligheder. Du får således gode muligheder for at udvikle dig og lære nyt samt gode ansættelsesvilkår. Du får desuden gode, ansvarsbevidste og hjælpsomme kolleger, hvor vi i høj grad vægter en god tone.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Infrastructure & Operational Security, Morten Hoelgaard via morhoe@norlys.dk eller 7518 7900.

Vi indkalder løbende kvalificerede ansøgere til samtale, så du må meget gerne sende din ansøgning så hurtigt som muligt.

Norlys

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

Gem job

Norlys Holding A/S
Publiceret: 4. januar 2021

Arbejdssted

Location Esbjerg eller Silkeborg