Ambitiøs IT-chef til spændende kunde i Ho­vedstads­om­rå­det


Er du passioneret for IT, forretning og digitalisering, så du kan fortsætte virksomhedens høje ambitionsniveau, kan det være den helt rigtige mulighed for at få nye udfordringer.

Med reference til virksomhedens CFO, vil du blive ansvarlig for en IT-funktion på 2 medarbejdere, mens hovedparten af virksomhedens infrastruktur driftes af eksterne partnere.

I tæt samarbejde med den øvrige ledelse og afdelingsansvarlige, skal du sikre ambitiøse og sikre løsninger til virksomhedens medarbejdere og samarbejdspartnere. Du skal desuden sikre strategi, struktur og governance, samt have en meget tæt dialog med forretningen for at sikre at den fortsatte udvikling og vækst understøttes bedst muligt.

Du skal sikre motivation og effektivitet, samt tekniske kompetencer hos dine 2 medarbejdere, samt de eksterne partnere man har valgt at outsource til.

Du har det overordnede ansvar for virksomhedens infrastruktur, drift og support.

Du vil også få ansvaret for at skabe merværdi for forretningen via forbedring af virksomhedens systemer.

I første omgang bliver nogle af dine vigtigste opgaver at styre virksomhedens ERP-projekt helt på plads, samt sikre en problemfri overgang til nyt dokumenthåndteringssystem og ny CRM-løsning.

Hvem er du?

Du er en erfaren og ambitiøs IT- og projektleder, der sørger for at alle opgaver prioriteres, at løsninger anvendes korrekt og implementeres så der sikres maksimalt udbytte af nye tiltag. Det er vigtigt at du drives af moderne og optimale løsninger, der giver stor værdi for forretningen.

Du trives med en omskiftelig og udfordrende hverdag, hvor du holder humøret højt og bevarer optimismen.

Du er åben og tillidsvækkende i din kommunikation og tilgang til mennesker – du formår at skabe stærke relationer og kan være pragmatisk. Du har en god forretningsforståelse og kan begå dig på alle organisatoriske niveauer.

Din baggrund

Det er en forudsætning, at du har nogle års dokumenteret erfaring med projektledelse, implementering og drift af IT-løsninger, gerne i større organisationer. Du har minimum et par års ledererfaring fra en lignende stilling og gerne en relevant IT-faglig uddannelse.

Din baggrund kan også komme fra konsulentbranchen, hvor du måske savner muligheden for at kunne arbejde langsigtet med dine ”egne” systemer. Du har en stor og bred viden om drift, vedligehold og support af primært Microsoft platformen, og du ved, hvad der fungerer og holder dig løbende opdateret omkring nye muligheder. Du trives med at vise vejen, og er ikke bange for at give en hånd med, når teamet har brug for det.


Virksomheden tilbyder:

Du bliver en del af en virksomhed, der arbejder tæt sammen på deres projekter. De lægger stor vægt på sparring og videndeling i hverdagen, og sætter en ære i at lykkedes samlet. Den daglige omgangstone er meget uformel med højt til loftet. De tilbyder naturligvis en attraktiv lønpakke med pension- og sundhedsordning, firmamobil og mange andre gode personalefordele.

Gem job

Recruit IT ApS
Publiceret: 5. januar 2021

Arbejdssted

Location København