Erfaren IT-pro­jekt­le­der til Region Sjællands ERP-system (økonomi-, indkøb- og logistik)


Er du klar til nye spændende udfordringer og brænder du for projektledelse samt for at skabe løsninger, der gør en forskel? Hvis du samtidig har erfaringen, ambitionerne og drivet, så er du måske vores nye it-projektleder til vores NASA-program, som regionens ERP-system Oracle EBS, er en del af.

Vi driver en bred vifte af it-projekter. Det første projekt, hvor du med din erfaring og handlekraft, skal indtræde som projektleder i, er et igangværende projekt som bl.a. omfatter de løbende forbedringer til systemet, omlægning til SFTP for alle integrationer samt indførsel af APP til brug for godkendelser af rekvisitioner.

Projektet har flere forskellige typer leverancer, både funktionelle og tekniske. Vi søger derfor en projektleder, der har solidt kendskab, interesse og forståelse for forretningsprocesserne indenfor økonomi, indkøb og logistik samt god teknisk indsigt.

Du vil få en meget alsidig og udfordrende hverdag, hvor din kontakt og samarbejdsflade bliver stor, da projektet er et tværorganisatorisk projekt, med mange tætte snitflader til både forretningen og den øvrige it-organisation.

På sigt er strategien at opgradere til Oracle ERP Cloud, et projekt hvor du som projektleder, forventes at blive kraftigt involveret i.

Din profil

Vi søger en profil, der har erfaring med at styre komplekse, strategiske it-projekter sikkert i mål, og samtidig skabe opbakning til løsningerne. Du har enten en forretningsmæssig baggrund, gerne med kendskab til eller erfaring med processerne indenfor økonomi, indkøb og logistik. Eller måske har du it-erfaring med ERP-projekter i større skala, gerne med erfaring med Oracle ERP.

Derudover vægtes følgende egenskaber og kompetencer:

Du har:

  • Flere års dokumenteret erfaring med projektledelse – gerne i større organisationer
  • Styr på projektledelsesdiscipliner, som eksempelvis udarbejdelse af projektplaner, ressourceestimering og interessenthåndtering
  • Certificering i PRINCE2 og/eller IPMA
  • Gode kommunikationsevner i både skrift og tale
  • Evne og lyst til at lede, facilitere og motivere projektdeltagere såvel som interessenter til at nå målet
  • Er fleksibel i opgaveløsningerne og er frisk på at påtage dig udførende projektopgaver
  • En relevant uddannelse – gerne på bachelor, master eller kandidatniveau

Du er:

  • Tryghedsskabende og respektfuld i din adfærd og har stor gennemslagskraft
  • Ambitiøs og resultatorienteret, og samtidig kvalitetsbevidst
  • God til at bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • Konstruktiv i at samarbejde i teams på tværs af organisatoriske skel
  • Selvstændig, men kan også indgå i både større og mindre teams
  • Analytisk, metodisk og kan håndtere flere opgaver på en gang
  • God til at til at se muligheder og skabe positive resultater
  • Stærk til at få planlagt og starte projekter, samt besidder evnen til at følge opgaver helt til dørs og få dem afsluttet

Hvis du desuden har kendskab til leverandørstyring, it-arkitektur, it-infrastruktur og/eller sundheds-it, vil det være en fordel, men ikke et krav.

Hvem er vi

IT Projektledelse gennemfører alle it-projekter i hele Region Sjælland, hvorfor vores projektledere spiller en vigtig rolle i understøttelsen af både sygehuse men også vores tværgående koncern centre. I afdelingen går vi meget op i ’at spille hinanden gode’, både i form af buddyordninger og videndeling på tværs af områder.

Arbejdssted vil være i Ringsted, men det forventes, at du er mobil, og jævnligt kan deltage i møder på andre lokationer i Region Sjælland.

Vi tilbyder

En attraktiv og udviklende stilling i Region Sjælland, hvor du kan være med til at være retningsgivende, og hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling. Vi er omstillings- og forandringsparate som organisation. Gennem et attraktivt arbejdsmiljø og en synlig ledelse sikrer vi vedvarende, at relevante og korrekte kompetencer er til stede.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Ansøgningsfrist

Vi inviterer løbende til samtaler, så send din ansøgning og CV snarest og senest 14. januar 2021.

Tiltrædelse 1. marts 2021 eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dina Mesits Møller på mobil: 21 14 03 91.

Kontaktperson

Navn: Dina Mesits Møller
Stilling: Teamleder
E-mail: dms@regionsjaelland.dk
Telefon: 57875513
Mobil: 21140391

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 21. december 2020

Arbejdssted

Location Ringsted