Lead Developer med interesse for Mi­cro­ser­vi­ces

Har du solid udviklererfaring og kan lære fra dig?
Brænder du for Microservice arkitektur?

Norlys er netop kåret, som Danmarks mest attraktive IT-arbejdsplads inden for sektoren Tele og Kommunikation. Vil du med på holdet? 

Bliv en del af Danmarks største energi- og telekoncern 

Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig og beskæftiger i dag 2.500 medarbejdere. Norlys vil skabe bedre oplevelser for deres kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark. I Norlys’ Software & Technology-afdeling vil du blive en del af Core Services, som er fordelt på 2 teams. Som ny Lead Developer vil du blive en del af et team som i dag består af 7 kolleger, og som har ansvaret for backend-løsninger til provisionering af produkter til Stofa, Boxer og Norlys’ brands.  

Som Lead Developer vil du få en bred berøringsflade med øvrige udviklere på tværs af teams, samt dialog med arkitekter, UX’ere og andre forretningspartnere i Norlys. 

Du skal vise vejen 

Du får en fremtrædende rolle i teamet, og du vil få stor indflydelse på den måde, der arbejdes på. Det forventes, at du går forrest og kan drive de fremtidige projekter for dit team og i samarbejde med andre Leads og løsningsarkitekter, så forretningens behov bliver opfyldt. Dine primære arbejdsopgaver bliver at omsætte og definere opgaver for dit team, som derefter kan udvikle og forbedre de nuværende backend-løsninger, samt sikre et højt teknisk niveau. 

Du skal være med til at skabe og opretholde en fleksibel microservice-arkitektur, så Norlys nemt kan opdatere indhold og data. Herudover bliver udvikling af nye produkter og udfasning af legacy-systemer en del af opgaven.  

Indsigt, viden og erfaring med applikationsarkitektur 

Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund og flere års erfaring som udvikler, og nu er klar til at tage skridtet videre som Lead. Du har sans for flere måder at udvikle og designe IT-systemer og applikationer på, og motiveres af at sparre og udvikle nye idéer i samarbejde med arkitekter og andre Leads. Som Lead Developer er det vigtigt, at du er nysgerrig, og at det falder dig naturligt at gå forrest i udviklingen af nye features og håndtering af opgaver. Dertil har du gode kommunikative færdigheder både på dansk og på engelsk.  

Derudover forventes at du: 

  • Har erfaring med design af REST API’er i en microservice arkitektur 
  • Gerne erfaring med flere sprog – Java, C# og .Net 
  • Har erfaring med Docker og Kubernetes eller Openshift 
  • Har erfaring med CI, CD og med at bygge release pipelines  
  • Har du erfaring eller kendskab til Golang er det et plus  

Norlys tilbyder 

Stor fleksibilitet i forbindelse med arbejdets udførelse herunder muligheden for at arbejde hjemme nogen dage om ugen. Et arbejdsmiljø uden stress og med god sparring og opfølgning fra både kolleger og din leder. Et miljø, hvor nye idéer og initiativer påskønnes. I Norlys er de drevet af forandringer, og som medarbejder får du mulighed for at gribe de muligheder, der følger med. 

Ansøgning

SCR – Skandinavisk Computer Rekruttering håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Norlys. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Klaus Bendixen på tlf. 60 20 45 46 eller mail kb@scr.dk.

Gem job

Skandinavisk Computer Rekruttering A/S søger for Norlys
Publiceret: 21. januar 2021

Arbejdssted

Location Tranbjerg