Senior Solution Architect

Vil du være en del af Danmarks største IT-udviklingshus? Vil du være en del af en virksomhed, hvor der er højt til loftet, og hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt? Vil du arbejde agilt og være med til at sætte nye standarder for fremtidens IT-løsninger?

Hvis du vil være med til at sætte dit fingeraftryk på softwareløsninger til energisektoren, og tænder du på en kompleks IT-løsning med store datamængder, hvor effektiv behandling af data er essentielt, så er du måske den, vi søger.

KMD er Danmarks største IT-udviklingshus, og er den virksomhed, der investerer mest i at udvikle digitale løsninger, der kommer danskerne til gavn. Vi har nogle af branchens dygtigste medarbejdere, som dagligt udfordrer og gør hinanden bedre. Til vores business unit KMD Energy Solutions, der leverer forretningskritiske softwareløsninger til energisektoren, søger vi en Senior Solution Architect med overblik og gode kommunikative evner, som bl.a. kan indtage en central rolle i forbindelse med transformationen af vores klassiske softwareløsninger til Microsoft Azure Cloud.

KMD Energy Solutions er et strategisk vækstområde hos KMD. Vores mål er at levere Danmarks bedste softwareprodukter og -konsulentydelser inden for energi- og forsyningsområdet, hvor vi automatiserer og effektiviserer forretningsprocesser med henblik på energioptimering, digital transformation af branchen og understøttelse af morgendagens energisystemer og den grønne omstilling.

Om jobbet

Med reference til Head of Delivery for området, vil du i tæt samarbejde med udviklings- og forretningsenhederne deltage som Solution Architect

I rollen som Senior Solution Architect vil du i samarbejde med udviklingsteams i Polen stå for udviklingen af KMD Elements. Vi arbejder med responsivt web-design og med moderne teknologier som f.eks. PaaS services i Azure, Angular og TypeScript. Desuden vil du deltage i transformationsprojektet, der sikrer omlægningen af de klassiske løsninger til MS Azure. Din opgave her bliver central i forhold til at sparre om den tekniske prioritering af, hvilken rækkefølge omlægningen skal foretages i.

Dine primære arbejdsopgaver som Senior Solution Architect vil være:

  • Design af softwarearkitektur og medvirke i teknologivalg samt bygge bro mellem klassisk og nyt
  • Gennemførsel af forretningsanalyser i et softwareperspektiv med indspil til optimering af eksisterende setups såvel som optimal etablering af nye
  • Intern sparringspartner på både udviklings- og forretningssiden
  • Tæt samarbejde med lead arkitekt, andre solution og applikationsarkitekter

Om dig

Vi forventer, at du

  • er udadvendt, god til at skabe relationer og har evnen til klart at formidle komplekse løsninger i relation til både tekniske specialister og ”forretningen”
  • har erfaring med at overskue komplekse forretningsprocesser, system- og datasammenhænge
  • har en uddannelse som datalog, ingeniør eller lignende, og at du har min. 2 års erfaring som arkitekt fra en softwarevirksomhed og min. 6 års erfaring med softwareudvikling
  • har erfaring med MS Azure Cloud - såvel som viden om klassiske driftsplatforme
  • er kunde- og markedsvant
  • har erfaring med agile udviklingsprincipper
  • taler flydende engelsk såvel mundtligt som skriftligt
  • er involverende og samarbejdende
  • er humoristisk og omgængelig

Din erfaring er ikke nødvendigvis opnået inden for energisektoren, men i et andet domæne, hvor der har været fokus på forretningskritisk arkitektur, store datamængder og samspil mellem avancerede applikationer.

Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Recruitment Partner hlr@kmd.dk på telefon (+45) 20747589.

Da vi løbende holder samtaler med kvalificerede kandidater tager vi opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt og senest den 15. januar 2021. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 23. december 2020

Arbejdssted

Location Odense