Twins søger erfaren in­fra­struk­tur­spe­ci­a­list til Forca


Vil du arbejde med komplekse og spændende opgaver inden for Windows, netværk, firewall og sikkerhed? Så er du måske Forcas nye infrastrukturspecialist.

Forca IT-Drift har ansvaret for den daglige drift af virksomhedens infrastruktur og centrale forretningsapplikationer, som understøtter Forca og deres kunder. I IT-Drift-Infrastruktur-teamet bliver du en del af et sammentømret team på seks kolleger. Teamet varetager vedligehold og drift af Microsoft Enterprise-infrastruktur, udarbejder infrastrukturdesigns samt deltager i forretningsprojekter. 

Som Forcas nye infrastrukturspecialist favner du bredt på Windows Server-platformen samtidig med, at du evner at gå i dybden med specifikke emner. Du har også kendskab til Microsoft Azure, netværk og firewall. Desuden er GDPR og sikkerhed en indlejret del af dit mindset, og så er du naturligvis dygtig i PowerShell.

Derudover kan du dine netværksteknologier og har solid erfaring med at designe, implementere og vedligeholde robuste infrastrukturløsninger.

Du bliver en del af en moden IT-driftsafdeling, med 24 dygtige teknikere, driftsfolk og supportere, der står for alt fra forretningskritisk applikationsdrift til håndtering af al infrastruktur i to moderne datacentre. IT-driftsafdelingen drifter virksomhedens kommunikations- og IT-systemer og arbejder med projekter, daglig drift, fejlfinding og performance tuning, sikkerhed, rettighedsstyring m.m.

Dine arbejdsopgaver

Du vil indgå i et team bestående af dygtige og engagerede kollegaer. Du vil dagligt arbejde med Windows-platformen – IIS, sikkerhed, certifikater, load-balancing og firewalls, samt generel optimering og fremtidssikring af infrastruktur og applikationer. Du vil derudover have selvstændige ansvarsområder fx inden for Exchange / Exchange-Hybrid, File server og SharePoint – og vil ellers indgå i teamet, der er med til at sikre Forca og Forcas kunder stabile løsninger med høj tilgængelighed og sikkerhed.

Vi forventer, at du, som en del af dit fremtidige team, byder ind med viden og entusiasme i forhold til netop dét, du brænder for. Teamet er fagligt stærkt og kompetent, og I vil i tæt samarbejde formulere og sikre realiseringen og implementeringen af Forcas nuværende og fremtidige IT-arkitektur. Samtidig løfter I i flok de drifts- og vedligeholdelsesopgaver, der følger den strategi, som I og resten af Forca har valgt – herunder for eksempel 3. level-support til slutbrugere.

Hos Forca får du mulighed for at være med i alle faserne af den cyklus, som deres løsninger altid skal igennem – arkitektur, design, implementering og drift – og det forventes, at du bidrager med idéer og udfordringer til både eksisterende løsninger og den nødvendige videreudvikling af Forcas infrastruktur.

Forca har allerede en hel del mindre systemer i div. clouds, og der bliver kigget ind i en fremtid, hvor kernesystemer fra on-premise til clouds snarligt bliver flyttet. Du skal synes, at dette er spændende og samtidig have lyst til at bidrage og understøtte det i fremtiden.

Dine kvalifikationer

For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du har dokumenteret erfaring med komplekse løsninger. Du er altid på udkig efter nye, mere effektive værktøjer og metoder og er altid fagligt opdateret inden for dit område. Derudover har du lyst til at udvikle dig og tage ansvar i tæt samarbejde med dine kolleger.

Som person trives du med en travl og ind i mellem uforudsigelig hverdag. Du er garant for at levere professionel service og kan selv prioritere dine opgaver samt fastholde overblik og fokus på slutmålet.

Vi forestiller os, at du:

  • Er vant til at arbejde med Windows, VMware, Powershell, MS SQL og storagesystemer
  • Har godt kendskab til Cisco-netværk, herunder switch og routere med MPLS
  • Er stærk på Exchange – Exchange hybrid og M365
  • Er selvkørende, skarp til at planlægge, strukturere og dokumentere dit arbejde
  • Har gode kommunikationsevner
  • Er en teamplayer, har ordenssans og kan smile, selvom det går stærkt
  • Er god til at samarbejde med både kunder og kolleger på tværs af organisationen – og kan indgå i div. projektgrupper og bidrage med din SME-viden

Forca tilbyder dig

Du bliver en vigtig del af en dynamisk og videnstung virksomhed med omkring 400 engagerede ansatte, hvoraf IT udgør ca. 100 kollegaer. Forca er præget af stor faglighed, vide rammer og en åben, uformel og humoristisk omgangstone samt en stærk social kultur med blandt andet sportsklubber, fredagsbar, vinklub, kunstklub m.m. Du tilbydes fleksible og attraktive ansættelsesvilkår med en god kantineordning, sundhedsforsikring m.m.

Forca bor i attraktive Tuborg Havn i Hellerup, tæt på offentlig transport.

Interesseret?

Hvis du er klar til at tage det næste skridt i karrieren og kan se dig selv som infrastrukturspecialist hos Forca, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Christina Juul Hansen hos Twins Recruitment på tlf. 4055 7030 eller sende en ansøgning til: cjh@twins.net.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Forca er en rendyrket servicevirksomhed med afsæt i pensionsbranchen. Vi servicerer mere end 649.000 pensionsmedlemmer og har mere end 647,5 mia. kr. aktiver under administration for vores kunder, der er store pensionsselskaber.

Forca består af et stærkt kompetencefællesskab og har dyb indsigt i pension, kundeservice, it, jura, økonomi, fondsadministration og forretningsudvikling. Vi leverer effektiv og sikker drift på en stordriftsplatform og udvikler agilt for at matche vores kunders behov for at optimere serviceoplevelsen og effektiviserer forretningen. Det betyder i sidste ende mere i pension til den enkelte pensionsopsparer.

Gem job

Twins Consulting ApS
Publiceret: 4. januar 2021

Arbejdssted

Location Hellerup