Drifts­o­ri­en­te­ret udvikler til DA’s sy­stem­por­te­føl­je


Har du interesse for og erfaring med Microsoft-teknologier, og brænder du for at arbejde med udvikling, drift og vedligeholdelse af forretningskritiske it-løsninger? Tiltrækkes du af komplekse systemer og datastrukturer? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet

I forbindelse med vores strategiplan 2020-2025 skal vi i de kommende år videreudvikle den digitale infrastruktur mellem DA og vores medlemsorganisationer samt modernisere flere af systemerne, som understøtter de administrative processer i DA.

DA spænder bredt, hvilket også afspejles i vores systemportefølje, som f.eks. omfatter et centralt medlemsregister, nationale arbejdsmarkedsstatistikker, overenskomstbaserede fonde og et retsligt konfliktløsningssystem – mange af dem direkte understøttende for ”den danske model”.

Du vil få mulighed for at følge projekter fra idé til implementering, men du skal også hjælpe med den efterfølgende incident-, problem- og change-håndtering, når systemerne er i drift. Du skal derfor have lyst til at udfylde de forskellige roller, der måtte være brug for undervejs.

Teknologierne, du kommer til at arbejde med, vil variere, men en stor del af vores opgaver løser vi på Microsoft-teknologier. Vi arbejder blandt andet med .NET, C#, JQuery, NuGet, Angular, Knockout.js, Azure DevOps, MS SQL, Microsoft Dynamics CRM og EPiServer.

Om os

Vi er 9 it-kolleger, der sikrer den daglige it-drift og stiller en portefølje af webapplikationer til rådighed for både medarbejdere internt i DA, vores medlemsorganisationer og deres medlemsvirksomheder. Vi er et in-house-team af udviklere, der arbejder projektorienteret og agilt i et stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone. Gensidig respekt kendetegner måden, vi er sammen på både fagligt og socialt.

Dine kvalifikationer

  • Du er en skarp udvikler med et bredt kendskab til udvikling med Microsoft.NET (C#) og webapplikationsværktøjer. 
  • Du har en solid erfaring som udvikler gerne fra en større dansk virksomhed/organisation eller som konsulent.
  • Du har erfaring med it-arkitektur, test og dokumentation.
  • Du arbejder struktureret, effektivt og systematisk.
  • Du er god til at arbejde med detaljen og samtidig bevare overblikket.
  • Du er kreativ, løsningsorienteret og kan se de gode pragmatiske løsninger.
  • Du er selvstændig og vedholdende, men forstår samtidig at samarbejde både med udviklere internt og eksternt samt med de mange forskellige interessenter i organisationen.
  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor datalogi, software, it eller lignende. Eller måske har du en teknisk/matematisk baggrund suppleret med praktisk erfaring.

Mere om stillingen

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til IT-chef René L. Hungerbühler på tlf.: 33 38 93 34.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning, CV og andre relevante bilag via linket "Søg jobbet her" nederst på siden. Seneste frist for ansøgning er den 17. januar 2021. Vi holder samtaler løbende, og derfor kan stillingen blive besat inden fristens udløb. I forbindelse med 2. samtale vil du skulle besvare en case.

Gem job

Dansk Arbejdsgiverforening
Publiceret: 4. januar 2021

Arbejdssted

Location København