E-commerce Manager

Har du et kommercielt mindset, og er du drevet af online handel? Har du evnerne til at skræddersy en kunderejse, hvor du helt naturligt formår at sætte dig i kundens sted og skabe en unik kundeoplevelse, der fører til salg af Carl Ras’ produkter og services?

Så er du helt sikkert vores nye E-commerce Manager i Herlev.

Få en central rolle i at hæve barren for vores e-shop i en virksomhed, hvor vi har tillid til din ekspertise

Efter et succesfuldt 2020 er vi stadig på en spændende digital vækstrejse, hvor vi de næste år skal forstærke og udbygge Carl Ras’ i forvejen stærke position som specialisten på markedet. Siden relanceringen i 2019 er vores e-shop vokset og potentialet for at øge indtjeningen gennem en velgennemtænkt og optimeret e-shop er stort, men for at indfri det potentiale, har vi brug for en skarp E-commerce Manager, der hæver barren for vores e-shop ved løbende at optimere konverteringen til køb. Vi har høje ambitioner for vores online salg, hvilket du, med din evne til at skabe online salgsresultater, skal være med til at sikre.

Du bliver en del af en af Danmarks bedste arbejdspladser og et team, hvor du kan tænke frit. Vi har tillid til din ekspertise og erfaring, og den tætte dialog med din leder sikrer, at du er tæt på beslutningerne. Uddelegering er et kerneledelsesværktøj hos os, og det giver frihed til, at du kan rykke på de digitale muligheder.

Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Herlev, og med reference til vores Head of Digital Marketing & Sales bliver du en del af et dedikeret team på 5 medarbejdere.

Du er ansvarlig for daglig drift af vores e-shop, og du bidrager til sikring af optimering af processer gennem samarbejde med øvrige afdelinger

Som E-commerce Manager får du en nøglerolle i vores online salg, da du bliver daglig ansvarlig for at drifte og optimere vores e-shop på desktop, mobil og app. Du får ligeledes til opgave at optimere kunderejsen on-site med henblik på optimering af både vores kunders og Carl Ras’ udbytte. Stillingen kræver derfor, at du både kan arbejde i helikopteren, når du i samarbejde med din leder skal udvikle vores e-shop og i maskinrummet, hvor du er hands-on og med sikker hånd styrer den daglige drift i mål. Det er vigtigt, at du gennem din imødekommende og udadvendte personlighed formår at optimere vores e-handels-processer ud fra vores kunders ønsker og behov igennem tæt samarbejde med bl.a. IT, Marketing, Salg, Supply Chain og Kundeservice. Du skal kunne se et behov og en forretningsmulighed for derefter at omsætte det til konkrete tiltag.

Via en personlig og målrettet karriereplan bliver du en succes i jobbet, når du …

… inden for 3 måneder:

  • Er godt inde i vores sortiment, systemer og processer og er klar til at overtage det fulde ansvar for den daglige butiksdrift.

… inden for 6 måneder:

  • Har implementeret forbedringer, der kan påvise en positiv indvirkning på dine KPI´er - omsætning, CVR og AOV.

… inden for 12 måneder:

  • Har vist, at vi med dig ombord kan nå og gerne overgå vores KPI-mål, og at du, i samspil med kollegaer der er ansvarlige for digital marketing, marketing automation, SEO og indhold, har udarbejdet en handlingsplan for, hvordan vi yderligere kan vækste vores digitale salgskanaler i et omnichannel setup.  

Du har et kommercielt mindset, og du sidder i dag som E-commerce Manager, E-Merchandiser, CRO-Manager eller lign.

For at få succes i jobbet forventer vi, at du har min. 4 års erfaring i rollen som E-commerce Manager, E-Merchandiser, CRO-Manager eller lign. Det afgørende er, at du har erfaring med ansvaret for daglig e-butiksdrift og kender til de mange forskellige virkemidler til at påvirke og optimere kunderejsen - samtidig med, at du har et skarpt øje for omkostninger og indtjeningsevne. Du har min. 4 års dokumenteret erfaring med brug af CMS/ECOM-platformeAnalytics, BI og Product Recommendations. Vi bruger Episerver, Google Analytics, Qlikview, PowerBI og Raptor. Vi forventer ikke, at du er tech-ninja, men du skal have et dybere kendskab til sammenhængene i et ECOM tech-økolandskab.

Det er vigtigt, at du er superbruger i Excel, Word og PowerPoint, og at du har en relevant uddannelse på min. bachelorniveau eller min. 4 års praktisk erfaring fra en teknisk orienteret branche. Derudover er det vigtigt, at du kan formulere dig professionelt på både dansk og engelsk.

Vi leder efter dig, der har en kommerciel profil, og som naturligt begynder din dag med at analysere gårsdagens salg samtidig med, at du har en stærk forståelse for teknologi og dens muligheder og begrænsninger. Du har en solid forståelse for UX, og du har ekspertise i konverteringsoptimering.  

Som person har du gennemslagskraft, så du kan indgå i en organisation med stærke specialister. Du er en teamplayer, da et lille team påkræver, at vi hjælper hinanden, når der er brug for det. Du er nysgerrig, hvorfor det falder dig naturligt at holde dig up-to-date på nyheder og trends, ligesom du søger muligheder for at få og dele viden internt og eksternt.

I Carl Ras sørger vi for, at du får: 

  • Et fleksibelt arbejdsmiljø, gode kollegaer der prioriterer en fri og uformel jargon samt spændende sociale arrangementer
  • Fast løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring og gode personaleaftaler

Skal du med på rejsen? Så ring og hør nærmere hos Head of Digital Marketing & Sales, Søren Elgum, på tlf. 30355829, eller send os din ansøgning via "Søg jobbet her" i toppen eller bunden af annoncen. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: Ansøgningsfristen er den 31. januar og stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.   

Ønsker du at vide mere om den videre rekrutteringsproces, kan du læse mere herhttps://www.carl-ras.dk/rekruttering

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Carl Ras A/S
Publiceret: 4. januar 2021

Arbejdssted

Location Herlev