Fun­ctio­nal Solution Architect med speciale inden for finans


Har du spidskompetencer inden for Microsoft Dynamics 365 FO finansområdet? CGI søger en erfaren Functional Solution Architect med en stærk faglig ballast, som vil trives i et dynamisk, frit og inspirerende miljø med fokus på vores kunder og partnere.

Din kommende arbejdsplads

CGI er en global leverandør af Microsoft Dynamics 365/AX-løsninger, og vi oplever i vores danske forretning en massiv tilgang af nye kunder. Derfor har vi brug for at udvide vores team med endnu en dygtig forretningsarkitekt, der ønsker at blive en del af Danmarks, Nordens og en af verdens førende it-servicevirksomheder inden for Dynamics 365/AX-løsninger med flere kunder i drift på Dynamics 365 FO.

Dit kommende job

Som Functional Solution Architect hos CGI bliver din primære rolle at tage det faglige ansvar inden for finansområdet for vores eksisterende kunder og samtidig være bindeleddet mellem kunden og udviklerne i forhold til CGI’s løsninger. Du vil qua din rolle varetage dialog og sparring med kunder inden for alle finansprocesser og bidrage aktivt til udvikling og tilpasning af eksisterende samt nye løsninger, der forbedrer slutproduktet for vores kunder.

Kvalitet er en naturlig del af dit arbejde, som spænder bredt fra analyse, design, opsætning og beskrivelse af processer og krav samt designspecifikationer af tilpasninger. Ydermere er du komfortabel med at overskue mange kunder på samme tid og skabe værdi i partnerskaber med kunderne.

Du bliver ansvarlig for at

  • Rådgive og undervise i de funktionelle aspekter af løsningerne
  • Hands-on udredning af fejl- og problemløsning
  • Agere faglig mentor for dine kolleger
  • Udarbejde funktionelle specifikationer i tæt i dialog med kunder, udviklere og testere
  • Bidrage aktivt til design af brugervenlige løsninger
  • Dokumentere og formidle komplekse løsninger

Det kræves, at du har forretningsmæssig forståelse, kan sætte dig ind i komplekse it-løsninger både på bruger- og systemniveau. Du har en analytisk tilgang, går gerne i dybden med problemstillingerne og du følger tingene helt til dørs.

Du finder pragmatiske løsninger på komplekse problemstillinger i samarbejde med kunder og udviklere, og du kan arbejde både på det generelle og på det detaljerede niveau

Derfor vælger vi dig

Da vi arbejder i en travl organisation med stor kundekontakt er det afgørende, at du motiveres af at have flere opgaver i gang på samme tid. Vi ønsker os en ny kollega, der er åben og kommunikativ samt kan holde hovedet koldt i pressede situationer, så kunden føler sig tryg i samarbejdet med os.

Du er en udadvendt person, som kan lytte til og forstå vores kunder, deres udfordringer og behov for løsninger. Du er god til at skabe dialog med kollegaer og kunder og i samarbejde med dem finde de gode løsninger, der skaber værdi for kunden.

Du skal trives med at tage ansvar og være en vigtig brik i at udvikle de helt rigtige løsninger til vores kunder. Du evner at indgå i et tæt samarbejde i et større team og byder ind med din viden, faglighed og indsigt i arbejdet omkring at finde den bedste løsning.

Du forstår at formulere dig skriftligt og kan omsætte kundens ønsker og behov til krav og løsningsforslag. Du taler og skriver engelsk, da kommunikationen med udviklere og testere kan foregå på engelsk og det er en forventning fra visse kunder, at vi også dokumenterer på engelsk grundet kundernes internationale placeringer.

Vi efterspørger følgende faglige kvalifikationer:

  • Minimum 5 års dokumenteret erfaring som succesfuld forretningsarkitekt
  • Dokumenterede kompetencer i analyse, design, dokumentation og implementering
  • En relevant videregående uddannelse
  • Forhandlingsvant og løsningsorienteret
  • En stor portion teknisk indsigt, som gør det muligt at både udfordre og sparre med resten af teamet
  • Erfaring med AX2012 R3 og Dynamics 365 FO inden for finans.

Vi efterspørger følgende personlige kvalifikationer:

  • Du har faglig stolthed og værdsætter nye udfordringer
  • Du er selvstændig og initiativrig
  • Du stiller høje krav til dig selv og kvaliteten i dit arbejde og er vant til, at andre gør det samme
  • Du er god til at dele erfaringer og viden med dine omgivelser, og åben overfor ny viden i et lærende miljø

Det tilbyder vi hos CGI

  • Et spændende og selvstændigt job i en professionel virksomhed med mange kompetente kolleger, høj faglighed og professionalisme
  • I CGI taler vi ikke kun om at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv – vi udøver det i praksis
  • Branchens bedste brand og personlig udvikling med de muligheder, der findes i et internationalt miljø
  • Stor fleksibilitet i forhold til planlægning af dit arbejdsliv
  • Medejerskab af verdens 5. største it-servicevirksomhed gennem vores Share Purchase Program
  • Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineforhold og en initiativrig aktivitetsforening
  • Et godt socialt miljø med stor respekt for hinandens faglige og personlige kompetencer
  • Deltagelse i internt ERFA-samarbejde
  • En førende virksomhed med stabil vækst og en sund økonomi

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at ringe til Director Morten Bovien, tlf.nr.: +45 41 88 23 03 for mere information om jobbet.

Arbejdssted: Aarhus, Kolding, Aalborg eller Ballerup
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale
Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende - send din ansøgning allerede i dag

Gem job

CGI Danmark A/S
Publiceret: 4. januar 2021

Arbejdssted

Location Aarhus, Kolding, Aalborg eller Ballerup