Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Intern SAP-konsulent til spændende globalt setup


Indtag en central rolle i Abenas globale SAP-implementering og bliv en af specialisterne der på salgsområdet bygger bro mellem lokale processer og et globalt IT-system.

Abena er i gang med at implementere SAP i alle selskaber både i Danmark og i vores udenlandske datterselskaber. Vi søger en Global Super User, der er hjemmevant i projektarbejde og gerne vil være med til at sætte sit præg på de globale processer.

Med reference til Global ERP-manager indgår du i et team på 18 kollegaer, hvor din primære opgave er at understøtte implementeringen af SAP og samtidig medvirke til optimering af allerede etablerede processer.

Du bliver en vigtig del af vores globale projektgruppe, der består af dit lokale team samt vores eksterne partner. Sammen definerer og optimerer I de globale processer, så de både understøtter lokale krav og globale funktioner. Sammen med dine kollegaer på dit område, sikrer I, at løsningen bliver til virkelighed.

Få dybdegående indsigt i et komplekst setup

Som global superbruger varetager du splittet mellem at fastholde en global proces, gennemskue forretningens behov og definere, hvad der er nødvendigt for de enkelte selskaber.

Du får en central rolle, hvor du skal koordinere og kommunikere med den globale organisation og de lokale superbrugere samt være i stand til at formidle en proces, så den kan forstås på alle niveauer i organisationen. En vigtig del af jobbet er at kunne sætte sig ind i hverdagen og arbejdsgangene hos vores datterselskaber. Og så skal du være indstillet på at tage det fulde forretningsmæssige ejerskab for de globale SAP-processer indenfor salgsområdet.

Herudover vil dine opgaver bl.a. være at:

  • Deltage i workshops til afklaring af det enkelte selskabs behov
  • Vurdere lokale behov i forhold til vores SAP template
  • Strukturere, planlægge, deltage i og følge op på udviklingsaktiviteter inden for dit område
  • Træne lokale superbrugere i ind- og udland

Du mestrer processer og forstår systemer

Som global superbruger skal du være god til at afdække processerne i det enkelte selskab, og det er en klar fordel, hvis du også kan bidrage med erfaring fra tidligere SAP-projekter.

Vi er på udkig efter en kollega, der:

  • Har detaljeret SAP-kendskab og helhedsforståelse
  • Har solid erfaring med SAP Salg (SD) – gerne fra en lignende international virksomhed
  • Har kendskab til procesbeskrivelse og -optimering
  • Kommunikerer sikkert og positivt på både dansk og engelsk

På det personlige plan er du en god menneskekender, har empati og er god til at få folk med. Du har drivet til at deltage i flere fortløbende SAP-projekter, der vil strække sige over en årrække, og du sætter pris på at være en vigtig brik i puslespillet, når intensiteten stiger, især i go-live-perioder.

Vil du med på holdet?

Vores globale superbruger kommer med, hvor det virkelig sker. Du bliver en del af et globalt projekt, der får markant betydning for Abenas fremtid, og vi vil glæde os til at byde dig velkommen på et hold af passionerede kollegaer med høj faglighed. Fælles for os alle er, at vi også lægger vægt på ordentlighed, hilser på gangene og er gode til at hjælpe hinanden.

Vi servicerer hele Abena koncernen med IT-løsninger og samarbejder på tværs af afdelinger og lande. Du vil derfor opleve gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Din hverdag vil være præget af en uformel og positiv omgangstone, og vi går aldrig af vejen for et godt grin.

Du får base i vores kontor i Aabenraa og kan forvente periodisk rejseaktivitet i forbindelse med udrulningsprojekter i udlandet.

Vi glæder os til at læse din ansøgning

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på tlf. 72 45 91 06.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 24. januar 2021 via boksen ”Søg jobbet her”. Der afholdes løbende samtaler, og vi forbeholder os retten til at afslutte processen før tid, hvis vi finder den rette. Tiltrædelse efter nærmere aftale.


Om Abena

Abena er en dynamisk, dansk, familieejet koncern med hovedsæde i Aabenraa. Vi efterlever vores værdier: Tillid – Retfærdighed – Samarbejde. Samtidig mener vi, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Koncernen beskæftiger ca. 1800 medarbejdere og arbejder primært med healthcare og daglige forbrugsvarer, der sælges i 90 lande.

Kunderne er hovedsageligt sygehuse, plejehjem, kommunal hjemmepleje, skoler, daginstitutioner og private erhvervsvirksomheder.

Koncernen producerer og sælger kvalitetsprodukter og sourcer fra producenter i hele Asien. Koncernen har udarbejdet en ambitiøs strategiplan, der skal sikre stor vækst og international udvikling.

Se mere på www.abena.dk.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jeppe Secher

Tlf. +45 72 45 91 06

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 4. januar 2021

Arbejdssted

Location Aabenraa