Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Softwa­re­ud­vik­le­re – stil skarpt på C++


Vil du udvikle funktionalitet til vores billedviewer EasyViz, der letter arbejdet for speciallæger og forbedrer livskvaliteten for patienter verden over?

Lige nu søger vi 2 dygtige softwareudviklere, der er skarpe til C++ og samtidig kan tænke brugerfunktionalitet ind i løsningerne.

”Når radiologer skal stille en diagnose, bruger de billeder i form af røntgen og scanning. Vi laver den billedviewer, som de analyserer billederne i. Vi bruger både 2D og 3D, og computergrafikken minder om spilindustriens – bare uden gameplay.” – Rune B. Christensen, senior manager

Vital Images – Enterprise Imaging

Vi er en del af Canon Medical Systems, og sammen er vi førende på det globale marked inden for innovative medicinske billedløsninger. Sammen med dine 20 nye kolleger i København får du derfor det bedste fra begge verdener: den mellemstore virksomheds agilitet med Canons ressourcer i ryggen. Du kan samtidig se frem til at blive en del af et meget dygtigt team med høj faglighed og forkærlighed for det gode håndværk.

”Dine nye kolleger har været her længe, fordi vores produkt virkelig gør en forskel på den globale arena, og fordi vi sammen opretholder et meget højt niveau. Og så er vi meget forskellige, men vi har det sjovt.” – Rune

Udvikling i C++

Du bliver en del af vores agile udviklingsafdeling sammen med vores 11 udviklere, UX-specialist, test lead, tech writer og senior manager. Vi samarbejder tæt og arbejder i bredden med opgaverne, og ingen af os er låste i vores opgaver. Så når vi koder, tænker vi altid brugerfunktionalitet, performance, kvalitet og observerbarhed med i løsningerne. Vi koder løsninger, der skal holde længe og bruges ofte. Og stillingen giver dig mulighed for at arbejde med en god blanding af nyudvikling og vedligehold.

Det betyder, at du:

  • udvikler kliniske funktioner i C++17, Qt, OpenGL
  • udvikler infrastruktur i Node.js, TypeScript samt C++17
  • håndterer og fikser bugs
  • samarbejder og kommunikerer med dit team om krav, tests og reviews af kode.

Software, der gør en forskel

Hos os er der plads til faglig og personlig udvikling. Vi tilpasser os løbende nye markedskrav og -behov, og derfor vil du også få muligheden for at have flere kasketter på – fx hvis du vil arbejde mere full stack med tiden, men det kan også være, at du vil bevæge dig over i en seniorrolle med lederansvar. Mulighederne er i hvert fald mange, og du får en række dygtige kolleger, du kan lære af – for vi brænder for det, vi gør, fordi vi ved, at vores løsninger gør en forskel.

”Hvis vores applikation ikke fungerer, som den skal, kan det betyde, at en patient får en forkert behandling. Så dit arbejde får en stor betydning.” – Rune

Dygtig softwareudvikler

Du kan lide at tage ansvar, og du går op i, at det, du laver, er i orden. Samtidig motiveres du af tæt samarbejde med dine kolleger, for vi bruger hinanden meget i hverdagen. Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan kode i C++
  • har lyst til at udvikle dig og lære nyt
  • behersker engelsk flydende, og kan du dansk, er det en fordel.

Hvis du derudover har kendskab til fx Qt-5, OpenGL, Docker, Node.js, TypeScript eller VNC, er det en fordel – men ikke et krav.

God work-life balance

Sidst men ikke mindst har vi fleksible arbejdstider, en god frokostordning og et flittigt brugt bordfodbold, og vi går op i en sund work-life balance – for det er vigtigt for os, at du trives. Vi har selvfølgelig gode muligheder for at arbejde hjemme.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på 7245 9147.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link da vi inviterer kandidater til samtaler løbende. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os her: www.vitalimages.com.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Mette Markussen

Tlf. +45 72 45 91 47

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 5. januar 2021

Arbejdssted

Location Valby