UX- og for­ret­nings­kon­su­lent med øje for detaljen - til vores kontor i København


Er du i stand til at få dine UX-kompetencer og din forretningsforståelse til at gå op i en højere enhed? Og kan du gøre det i en kommerciel kontekst? Så har vi nok noget, der kan interessere dig.

Vores mission er at levere den bedst mulige løsning – hver gang! Uanset om det gælder det grafiske design, den ”usynlige” teknik, detaljen i frontenden eller den gennemgående interaktion, så må der ikke være noget overladt til tilfældighederne.

Sammen med et team af dygtige udviklere, digitale designere og selvfølgelig projektledere vil du fokusere på den overordnede brugeroplevelse på store forretningskritiske e-handelsløsninger til ambitiøse kunder. Her vil du både trække på din user experience-teori og -erfaring, din forretningsforståelse samt indsigt i brugeradfærd i dit arbejde med til at flytte og udvikle vores kunders online tilstedeværelse yderligere. 

Her kan du læse mere om nogle af de kunder, du kan komme til at arbejde for.

Dine opgaver og ansvarsområder vil bl.a. inkludere:

  • Deltagelse i salgs-, markedsførings- og faglige vidensdelingsaktiviteter gennem workshops, præsentationer og møder samt udarbejdelse af kundeoplæg
  • Deltagelse og udførende i foranalyser, hvor indsigt er et væsentligt aktiv for vores prioriteringer og anbefalinger
  • Konceptudvikling af idéer i samarbejde med kunder og kollegaer
  • Udarbejde informationsarkitektur med henblik på at sikre optimale brugsflows
  • Udarbejdelse af interaktionsdesigns og wireframing – både i forbindelse med oplæg og til kundeprojekter
  • Udførelsen af brugervenlighedstests, adfærdsanalyser (f.eks. user journey mappings) og konverteringsoptimering

Dine idéer og løsninger vil være intuitive og motiverende for brugerne og på samme tid tilgodese virksomhedens kommercielle behov.

Vi arbejder efter en agil projektmodel baseret på SCRUM, hvor projektteamet i høj grad involveres i planlægningen af projektet. Der vil derfor være rig mulighed for sparring både i projektteamet og med dine øvrige UX-kollegaer. Din tætte involvering hele vejen gennem projektet er desuden med til at sikre konsistens og kvalitet, når dine løsninger implementeres.

Hvem er du?

Du brænder for det, du laver, i en grad så dine omgivelser kan mærke det, og du har lyst og evne til at samarbejde med andre faggrupper. Samtidig er du ikke bange for at udfordre andres meninger, men gør det på en venlig og velargumenteret måde.

Din nysgerrighed gør desuden, at du altid ved, hvad der rører sig inden for UX-området og digital forretning generelt.

Du er fortrolig med kundekontakt og kan fremlægge dit arbejde på en fagligt velargumenteret og overbevisende måde. Din proaktivitet og selvstændighed i kundedialogen er med til at skabe tryghed i processen og sikrer, at ingen bolde falder ned mellem stolene.

Erfaring med analyse af brugeradfærdsdata eller med interaktionsdesign i forbindelse med e-handel er et yderligere plus.

Send os din ansøgning

Lyder dette som et drømmejob? Så send din ansøgning, CV og andet relevant materiale (eksempler på dit arbejde med beskrivelse af din rolle og overvejelserne bag, link til sociale profiler, blog eller lign.) hurtigst muligt.

Vi er klar over at det er umuligt at give et fuldstændigt og retvisende billede af dig selv ud fra en ansøgning og CV alene, men indledningsvist er det desværre alt vi har. Vi vil gerne lære personen bag ansøgningen så godt at kende som muligt. Fortæl os om din passion og dine værdier. Din historie og dine drømme.

Du er også velkommen til at kontakte Henning Nielsen på telefon +45 60151085, hvis du vil høre mere om virksomheden eller stillingen – eller lave en aftale til at kigge forbi vores hyggelige lokaler i byens Latinerkvarter. Så kan vi svare på evt. spørgsmål over en kop kaffe eller en cola.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Dine kommende kollegaer

Vertica er en højt specialiseret virksomhed med over 100 medarbejdere på kontorer i hjertet af Aarhus og København. Vores kunder tæller nogle af de største og mest spændende virksomheder i Danmark inden for e-handel, onlineforretning og integration, herunder Coop, Bolia.com, Søstrene Grene, VELUX, Brødrene Dahl, Hørkram og Louis Poulsen.

Vi er en humørfyldt og uformel organisation uden et traditionelt hierarki. Vores virksomhedskultur er i stedet baseret på vores fælles værdier og gennemsigtighed. Vi har ingen chefer, der skal godkende de gode idéer før de præsenteres for kunden, og alle har i høj grad mulighed for at påvirke deres egen hverdag.

Som en del af vores leveranceafdeling bliver du en del af et ungt og dynamisk miljø med fagligt højt kvalificerede og engagerede kolleger.

Flere af vores medarbejdere spiller aktive roller i brugergrupper og holder indlæg ved diverse arrangementer. Vores UX-team har tidligere udgivet white papers og bøger, skrevet blogindlæg samt optrådt på adskillige UX events som talere.

Vi elsker at prøve nye teknologier og idéer af, og vi giver hvert år interesserede medarbejdere mulighed for at arbejde på innovationsprojekter gennem vores dedikerede innovationspuljer.

Vi holder løbende sociale arrangementer ligesom vores medarbejdere tit tager initiativ til alt fra fodboldkampe og konkurrencer til socialt og fagligt samvær. Flere af disse ting, kan du både se og læse om på vores Facebook side

Du kan læse mere om os på www.vertica.dk.

Kontaktperson:

Henning Nielsen
Senior UX Consultant
hni@vertica.dk
+45 60151085


Vertica er en højt specialiseret virksomhed med 100 medarbejdere på kontorer i hjertet af Aarhus og København. Vores kunder tæller nogle af de største og mest ambitiøse virksomheder i Danmark inden for e-handel, digital forretning og intergration – herunder COOP, Bolia.com, Søstrene Grene, Brødrene Dahl, Hørkram og Louis Poulsen.

Gem job

Vertica A/S
Publiceret: 8. januar 2021

Arbejdssted

Location København