Løs­nings­ar­ki­tekt med flair for at kom­mu­ni­ke­re og bygge re­la­tio­ner


Sidste år leverede Danske Spil et overskud på 2,8 milliarder kr. til staten. Og knap halvdelen af pengene gik direkte i udlodningsmidlerne. På den måde bliver Danske Spils overskud til samfundets overskud. Udlodningsmidlerne er nemlig samfundets overskud til foreningsliv, kultur og idræt. Men på et stærkt konkurrencepræget marked ville det ikke kunne lade sig gøre uden medarbejdere med mentalt overskud. Og lige nu søger vi en løsningsarkitekt, der vil være med på holdet.

Få en nøglerolle i et lille, men stærkt arkitektteam, der er under opbygning.

Som løsningsarkitekt bliver du en del af et team, der har en bred kontaktflade både internt i Danske Spil og eksternt til forskellige leverandører. Blandt de vigtigste ansvarsområder er at udarbejde løsningsdesign, der tilgodeser forretningens ønsker, men samtidigt indgår hensigtsmæssigt i et komplekst IT-landskab.

Dig og dine opgaver.

Jobbet som løsningsarkitekt kræver, at du er struktureret, analytisk og besidder stærke kommunikationsegenskaber både mundtligt og skriftligt. Det er vigtigt, at du er i stand til at opbygge gode relationer til interne såvel som eksterne samarbejdspartnere og evner at tilegne dig den nødvendige domæneviden. Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med specifikation og design af IT-systemer.
  • Har erfaring med IT-arkitekturmetoder og rammeværk.
  • Behersker dansk og engelsk flydende både mundtligt og skriftligt.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har en grundlæggende forståelse for og/eller erfaring med systemudvikling.
  • Har en TOGAF-certificering eller en anden relevant certificering indenfor IT-arkitektur.
  • Har erfaring med udbud.

Som løsningsarkitekt i Danske Spil er du med til at bygge bro mellem forretningen, udviklingsteams og øvrige interessenter. Da arkitektteamet er under opbygning, vil du også få mulighed for at være med til at definere templates og processer i det omfang, de endnu ikke er fastlagte. Blandt dine konkrete arbejdsopgaver vil være:

  • At agere sparringspartner for forretningen ifm. at hjælpe med at gøre idéer teknisk realiserbare
  • At udarbejde løsningsdesign, der bl.a. bruges som grundlag for godkendelse af projekter til igangsætning.
  • At specificere ændringsanmodninger til eksisterende løsninger og systemer.
  • At indgå i projektteams som en vigtig ressource ved afklaring af ændringer eller afvigelser, der kan have indflydelse på målarkitekturen.

Vil du gøre karriere hos os?

Send din ansøgning senest den 31. januar 2021. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, Ritu Sharma, på tlf. 2528 8605. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Sarah Kirstine Andersen, på skan@danskespil.dk.

Om Danske Spil

Danske Spil er statens spilleselskab, der omsætter for over 5 milliarder kr. om året. Vi startede i 1949. Og den store vinder er stadig os alle sammen, for Danske Spil har både et økonomisk overskud til samfundet og et mentalt overskud til ansvarlighed. I dag er vi knap 500 medarbejdere og 4.000 forhandlere, der altid går efter at vinde – men ikke for enhver pris.

Gem job

Danske Spil A/S
Publiceret: 8. januar 2021

Arbejdssted

Location Brøndby