Product Manager til Danløn


Brænder du for online-løsninger og produktudvikling, og vil du være med til at lede udviklingen af danske SMV’ers foretrukne lønsystem? Så har vi jobbet til dig!

For Lessor A/S i Allerød, søger Bloom en erfaren Product Manager med udpræget iværksættermentalitet, som kan drive produktudviklingen af Danløn - det førende online-lønsystem i Danmark til små og mellemstore virksomheder. Danløn har været på markedet i næsten 20 år og bliver stadig større. Udviklingen af lønsystemet er grundlaget for Lessors ambitioner for fremtiden. 

Om jobbet

Med reference til Lessors Senior Product Manager, vil du blive en del af deres internationale Product Management team, som er overordnet ansvarlig for produktudviklingen og produktstrategien for lønsystemer til små og mellemstore virksomheder i Europa. 

Du vil blive ansvarlig for udvikling og tilpasning af produktstrategien og de langsigtede mål for Danløn. Ved at overvåge konkurrent- og markedssituationen vil du ikke blot skulle vedligeholde, men også styrke deres førende position på markedet. I spændingsfeltet mellem det kommercielle og det tekniske, skaber du løsninger, som overgår kundernes forventninger til funktionalitet, betydning og brugervenlighed.  

Dine ansvarsområder

Som Product Manager skal du

  • Eje visionen for produktet såvel som produktstrategien og sikre overensstemmelse med den overordnede virksomhedsstrategi 
  • Samarbejde med Senior Management i udformningen af produktplaner og roadmaps
  • Indsamle og analysere feedback fra kunder, interessenter og andre teams med det formål at skabe visioner, features og nye produkter
  • Planlægge rækken af releases med henblik på at skabe maksimal gennemslagskraft både på markedet og i forhold til eksisterende kunder 
  • Etablere samarbejder med produkt-, design- og udviklingsteamet for at udforme, levere og skabe nye produkter og features med afgørende værdi for kunderne
  • Samarbejde med teams på tværs af organisationen med henblik på at identificere muligheder, prioritere tiltag og gennemføre produktplaner

Dine kvalifikationer

Vi leder efter en erfaren profil der har arbejdet med levering af software i en længere årrække - gerne op til 10 år. Danløn er en SaaS løsning og derfor er det samtidigt vigtigt at du har haft succes med at release softwareløsninger indenfor netop dette område. Har dit omdrejningspunkt ydermere været lønadministration, HR eller tidsregistrering, er det et stort plus.

Derudover har du:

  • En strategisk tilgang, når du udvikler og styrer produktets roadmap
  • Erfaring med at afprøve ideer ved brug af forskellige testmetoder inden udvikling 
  • Erfaring med at analysere og forstå små virksomheders behov, og du sætter altid kunden i centrum 
  • Evnen til at formidle kundernes behov og udvikle ideer i samarbejde med Product Owners, supportere, udviklere, designere og Marketing 
  • Den fornødne tekniske tyngde, der gør dig i stand til at udfordre udviklingsafdelingen
  • En kandidatgrad fra CBS eller lignende, et teknisk universitet eller en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund

Som erfaren Product Manager, er du kvalitetsbevidst og evner at tage ejerskab for løsningen; du forstår at samarbejde på tværs af funktioner og på alle niveauer af organisationen. Da Lessor har mange internationale samarbejdspartnere, er solide mundtlige og skriftlige engelskkundskaber et must. Sidst men ikke mindst, er gode koordineringsevner der sikrer at opgaverne bliver løst til tiden en forudsætning.

Om Lessor 

Lessor er en softwarevirksomhed i rivende udvikling, der siden 1972 har specialiseret sig i at udvikle løn- og personalesystemer til små og store virksomheder i Skandinavien og Tyskland. I dag bruger mere end 65.000 virksomheder deres systemer, herunder lønsystemet Danløn.

Markederne ændrer sig markant, og Lessor står over for nye spændende muligheder. Det betyder både en fortsat videreudvikling af deres løsninger med kunden i fokus, men også at virksomheden i de kommende år skal vokse kraftigt og indtræde på nye markeder. 

Deres hovedkontor ligger i Allerød og derudover har de kontorer i Vejle og flere steder i Tyskland. I dag tæller medarbejderstaben i Danmark 160 medarbejdere. 

Læs mere om Lessor her

Da vi i Bloom vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Robert Krogh Steffensen på rks@bloom.dk eller telefon 53 62 93 00.  

Gem job

Bloom
Publiceret: 10. februar 2021

Arbejdssted

Location Allerød