Junior IT-konsulent til tand­læ­ge­bran­chen


Som Danmarks største leverandør til tandlæger er Plandent totalleverandør. Vi leverer alt fra klinikkens instrumentarium, fyldningsmaterialer til højt avanceret tandlægeudstyr såsom 3D-røntgen og -print og selvfølgelig klinikkens IT-udstyr samt DentalSuite.

Plandent har udviklet Danmarks markedsledende journaliseringssystem, DentalSuite, som også indeholder klinikunderstøttende tillægssystemer som bogførings-, betalings-, onlinebooking- og andre moduler. Plandent opererer internationalt og agilt med nyeste teknologier inden for sundhedsdata.

Vi søger en kunde- og løsningsorienteret Junior IT-konsulent til udekørende opgaver fortrinsvis i Jylland og på Fyn. Du vil komme til at indgå i et fagligt team af højt specialiserede kolleger i både Øst- og Vestdanmark og vil, når du ikke er hos kunderne, have udgangspunkt i Aarhus.

Opgaverne er mangeartede og hver dag er ny, og du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • On-site installation/opsætning af servere og arbejdsstationer, netværk, kliniksoftware, digitale røntgensystemer og meget andet hos danske tandlæger.
  • Desuden vil du over tid kunne foretage datakonverteringer i sundhedssystemer og indgå i 2nd level support, i tæt samarbejde med vores IT-support.

Vi forventer at du har erfaring med:

  • SQL-databaser, PowerShell og lignende
  • Installation/drift af Windows Hyper-V og VMware
  • Opsætning/vedligeholdelse af netværk
  • Windows Server 2012/2016/2019, Windows 8/10

Har du derudover erfaring med vedligehold af f.eks. Webroot AV, Datto RMM, SMS Passcode, Microsoft 365, vil det være en fordel for både dig og os. Har du erfaring med sundheds-IT-løsninger er det yderligere et plus.

Er du uddannet IT-supporter, og har arbejdet i nogle år i en IT-support efter endt uddannelse, eller har anden relevant teknisk baggrund og erhvervserfaring, har du et ønske om at servicere kunder on-site, så tilbyder vi denne spændende stilling som Junior IT-konsulent.

Vi forventer at du er:

  • Positiv og imødekommende af natur
  • Lærenem og struktureret
  • I besiddelse af gode kommunikationsevner
  • Serviceorienteret og løsningssøgende med et godt humør
  • Du har kørekort til personbil, og trives med at tilbringe meget tid på landevejen og ved kunder
  • Du taler og skriver korrekt dansk, behersker engelsk i skrift og tale
  • Bosat i Aarhus-området

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling med gode løn- og ansættelsesforhold, herunder pension
  • En solid introduktion, oplæring og efteruddannelse
  • Et positivt arbejdsmiljø i en meget dynamisk og sund virksomhed
  • Engagerede og kompetente kollegaer med en uformel omgangstone
  • Et selvstændigt job i tæt samarbejde med kollegaer fra flere afdelinger

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Søren Fransen på telefon 26 30 02 23 eller på e-mail soeren.fransen@plandent.dk.

Søg jobbet

Send din ansøgning, der selvfølgelig behandles fortroligt, via e-mail inkl. CV og relevante bilag mærket ”DS konsulent” til kate.baerendtsen@plandent.dk.

Ansøgningsfrist den 22. januar 2021. Vi indkalder til samtaler løbende og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Gem job

Plandent A/S
Publiceret: 11. januar 2021

Arbejdssted

Location Aarhus