Sa­les­for­ce Con­fi­gu­ra­tor / Developer


”Sammen gør vi forsikring overflødig” er LB Forsikrings (nye) purpose – bl.a. i erkendelse af, at det egentlig aldrig har været vores formål at sælge forsikringer, men derimod at sikre vores medlemmer. Og vi mener, at vi på baggrund af nye banebrydende teknologier, data, spændende samarbejder med eksterne partnere og gode idéer i fællesskab med vores medlemmer i fremtiden kan forhindre, at skaderne overhovedet sker. Og som medlemsejet virksomhed tror vi på, at vi har det bedste fundament for at gøre vores purpose til virkelighed.

Som Salesforce Configurator/Developer hos LB Forsikring bliver du del af en virksomhed, som har et stærkt værdisæt, der bygger på fællesskab og åbenhed. Vi tilbyder opgaver og projekter, der optimerer og digitaliserer vores forretning, og her har du mulighed for at tage ansvar og bruge din faglighed og energi til at føre os ind i en fremtid, hvor vores medlemmer stiller andre og markant større krav til os som forsikringsfællesskab.

Du skal være med til at styrke den digitale Engagement Platform

Salesforce som digital Engagement platform er en forudsætning for eksekvering af LB Forsikrings strategiske initiativer, og det giver os en række muligheder for på sigt at understøtte den fortsatte digitalisering i LB Forsikring og de mange nye initiativer indenfor forhindring af skader.

Vi søger flere erfarne og kvalificerede Salesforce Configurator og Developers til vores afdeling Digital Solutions. Du kommer til at indgå i vores nyetablerede agile Salesforce team, der er i gang med at udvikle vores første MVP Salesforce løsning til vores afdeling for medlemsservice. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med forretningen og arkitektafdelingen.

Du bliver vores nye kollega i vores agile Salesforce team, og du får ansvaret for at konfigurere og udvikle tekniske løsninger, der opfylder kravene stillet af forretningen. Det er vigtigt, at du tænker standardløsninger før udvikling, men at du også er den, der kan gå forrest og kan udvikle løsningen i Apex, når en løsning kræver udvikling.

Du kommer også til at arbejde med integrationer, datamodeller i Salesforce, konfigurationsændringer samt udarbejde løsningsdesign af komplekse funktioner. Det er derfor vigtigt, at du trives i en travl og til tider omskiftelig hverdag.

Erfaren og kreativ Salesforce Specialist

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund kombineret med nogle års erfaring med følgende kompetenceområder fra en mellemstor eller stor virksomhed (det er en fordel, hvis du har erfaring fra en finansiel virksomhed):

  • ekspert erfaring med konfiguration i Salesforce platformen
  • erfaring med Configuration/Declarative udvikling
  • erfaring med Apex programming og Javascript
  • erfaring med komponent test
  • viden om Batch, Rest Service og Event programmering
  • viden om Lightning Web Components
  • viden om Visual force, Flow og Data modelling
  • interesse for integrations udvikling

Som person er du empatisk og kan bevare roen, overblikket og det gode humør i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt, og hvor opgaverne kan være meget afvekslende. Du er kreativ og undersøgende, og du trives med løbende at vedligeholde din faglige teoretiske viden, som du kan omsætte til praksis. Endelig har du en detaljeorienteret og systematisk tilgang til dit arbejde.

Medlemsejet virksomhed med rigtig godt omdømme

LB Forsikring er Danmarks 3. største privatforsikringsselskab, og vi er samtidig medlemsejede, hvilket præger alt vi gør. Vi har meget høj loyalitet og tilfredshed blandt vores medlemmer samt et virkelig godt omdømme – både som virksomhed og arbejdsplads.

Vi bor i et topmoderniseret domicil på Amerika Plads på Østerbro, mellem Østerport og Nordhavn tæt på tog og metro og anden offentlig transport.

Send os din ansøgning eller ring, hvis du vil vide mere

Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Beinta Fjeldvig på tlf. 33 48 53 58 eller HR Konsulent Anne Marie Floor Kogsbøll på tlf. 31 42 35 58. Vi gør opmærksom på, at der anvendes test som del af rekrutteringsprocessen.

Vi holder samtaler løbende, så vi vil gerne modtage din ansøgning hurtigst muligt. Vi afpublicerer stillingsopslaget, når vi har den rette mængde kandidater til ansøgerfeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job

LB Forsikring
Publiceret: 11. januar 2021

Arbejdssted

Location København