IT-pro­jekt­le­der med erfaring fra den fi­nan­si­el­le sektor


Vil du deltage i udviklingen af nye IT-platforme og forretningsområder i SDC? I SDC kan du gøre brug af dine kompetencer som IT-projektleder til at spille en vigtig nøglerolle i projekter med udvikling af IT til understøttelse af nye bankservices.

Bliv del af et professionelt projektlederfælleskab

Vi søger en IT-projektleder til vores team af projektledere, der har erfaring med at lede og styre IT-projekter. Når du kommer ombord hos os, bliver du en del af et dynamisk miljø baseret på tillid og åbenhed, og hvor du kan dele viden med mere end 40 projektlederkolleger.

Vi er organiseret i en matrix organisation og du får mulighed for at komme rundt i organisationen på forskellige typer projekter i SDC’s organisation. Som projektleder får du stor indflydelse på dine projekter og kan samtidig sparre med dine kollegaer i projektlederafdelingen.

Central rolle i IT-udvikling af IT-systemer til 120 banker

Som IT-projektleder kommer du til at stå for planlægning, scoping og styring af softwareudviklingsprojekter. Du varetager interessenthåndtering i SDC overfor kunder og arbejder tæt sammen med projekts ejer, arkitekt og forretningskonsulenter, som varetager den faglige del af projektet. Hermed står du også for den daglige ledelse af projektteamet.

Bidrag til den agile rejse i SDC

Som projektleder i SDC vil du få muligheden for at bidrage til den agile rejse vi er på. Vi tester ny agil metode i et antal pilotprojekter. Derudover er vi i gang med at udvikle en ny agil projektmodel, hvor du får mulighed for at bidrage til udvikling og implementering.

Du får i rollen som projektleder ansvar for:

  • Projektplanlægning og projektopfølgning
  • Scope og ændringsstyring
  • Projektbudget og ressourcestyring
  • Risiko og issue håndtering
  • Projektrapportering
  • Projekt teamledelse
  • Håndtering af projektets interessenter

Vi lægger vægt på, at du har stærke kommunikative kompetencer og gode samarbejdsevner og har et analytisk mindset. Du er en udpræget teamspiller, er proaktiv, tager ansvar og sætter pris på en omskiftelig arbejdsdag. Du ser en glæde i at lære nyt og er serviceminded mod både kollegaer og kunder.

Din profil: IT-projektleder med erfaring fra den finansielle sektor

  • Du har 3-5 års erfaring med projektledelse af IT-udvikling og en succesfuld historik med at levere projekter på budget, tid og scope
  • Du har erfaring fra den finansielle sektor med IT-udviklingsprojekter, der involverer Front, Middle eller Backoffice områder
  • Du har en relevant bachelor eller master grad
  • Du taler engelsk på et professionelt niveau og du kan også forstå svensk og norsk
  • Du har gerne en IPMA, PMP eller tilsvarende certificering inden for projektledelse

Som medarbejder hos os, får du glimrende og fleksible vilkår, pension samt syge- og tandforsikring. I tillæg til de 5-ugers ferie får du en ekstra 6. ferieuge, og 5 ekstra fridage, samt ekstra ferietillæg.

Ansøgning og kontaktinformation

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Team Lead i Projektleder afdelingen Christian Lauridsen på +45 29 25 52 41. Vi ser frem til at modtage en kortfattet ansøgning og CV og uddannelsespairer.

Vi opfordrer alle uanset personlig baggrund til at ansøge, da vi finder mangfoldigheden som værende en styrke som bidrager til vores fælles succes.

Ansøgningsfrist: 1. februar 2021.

Gem job

SDC A/S
Publiceret: 12. januar 2021

Arbejdssted

Location Ballerup