Er du nyud­dan­net og vil starte en karriere som ma­na­ge­ment­kon­su­lent? Så søger vi dig til start i september 2021


Bliv en del af vores team

Vil du bidrage til at transformere nogle af Danmarks største virksomheder? Er du performance-drevet, og trives du med nye udfordringer? Vi søger nu ambitiøse og knivskarpe kandidatstuderende, der bliver færdige med deres kandidatgrad i sommeren 2021, til at styrke vores danske kontor i København.

Hos PA Consulting bliver du en del af et internationalt konsulenthus, der hjælper nogle af de største virksomheder og offentlige organisationer med transformative forandringer i spændingsfeltet mellem teknologi, strategi og innovation. Som konsulent hos os vil du være med til at levere nogle af markedet mest interessante forretningsdrevne, teknologiske og kulturelle forandringsprogrammer. Vi er kendt for at levere værdi fra strategi til implementering og arbejder målrettet med at inspirere, udfordre og hjælpe vores kunder i processen med at realisere deres forretningsmæssige ambitioner.

Vores ekspertise spænder bredt. Vi rådgiver blandt andet inden for it-strategier, it-sourcing og ERP-implementeringer. Vores eksperter arbejder med organisationsdesign og har stærke kompetencer inden for forandrings- og projektledelse, og vi forstår, at store forandringsprojekter forudsætter at kunne tænke medarbejderne med i forandringen. Vi er ligeledes med i forreste række, når de største organisationer bevæger sig ud på den agile rejse.

Vi bistår den offentlige sektor, herunder stat, regioner og kommuner, med at analysere og løse komplekse samfundsmæssige problemstillinger. Vi hjælper blandt andet med at fastlægge strategier, implementere nye organisations- og forretningsmodeller, gennemføre digitale udviklingsprojekter samt forbedre kvaliteten og effektiviteten af den offentlige sektors servicetilbud.

I Danmark arbejder vi med kunder i forskellige industrier; den offentlige sektor, den finansielle sektor samt consumer & manufacturing og health & life sciences.

Byg din karriere hos PA Consulting

Din ansættelse hos os starter med en grundig introduktion, og ved at komme tidligt ud på projekter med vores seniorkonsulenter får du en flyvende start på din konsulentkarriere. Stillingen vil give dig en stejl læringskurve, hvor du vil blive udfordret allerede fra din første arbejdsdag. Du vil få mere end 200 af landets dygtigste managementkonsulenter som dine nye kollegaer, og du vil arbejde i et miljø præget af samarbejde, sparring og en uformel omgangstone.

Hos os får du en tydelig karrieresti, konstant udvikling og masser af support, sparring og mentoring. Og vi bygger selvfølgelig din konsulentværktøjskasse sammen med dig, så du hurtigt kommer ud og gør en forskel for vores kunder og for din egen udvikling.

Det, vi kigger efter

  • Du er ved at færdiggøre din kandidatgrad i toppen af din årgang, så du er klar til at starte din fuldtidskarriere i september 2021
  • Du har relevant erfaring fra en virksomhed inden for de industrier, vi arbejder med, eller inden for de fagområder, vi er eksperter i
  • Du er metodisk og analytisk stærk og har evnen til at sætte dig ind i samt løse komplekse problemstillinger
  • Du er ambitiøs og har et mål – både på egne vegne og på vegne af teamet
  • Du er en teamspiller, der forstår, at vi sammen skaber stærkere resultater end som individer
  • Du har gode kommunikationsevner, og du er flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale

Der er kamp om pladserne, så søg hellere i dag end i morgen. Vi lukker for ansøgninger den 28. februar. Du skal uploade dit CV, en ansøgning samt dine karakterer fra både din bachelor og din kandidat – og alt i PDF-format – for at blive taget i betragtning.

Hvis du har nogle brændende spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at sende en e-mail til nordiccareers@paconsulting.com
Bemærk venligst, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail.

Om PA

PA Consulting er en global konsulentvirksomhed med fokus på innovation og transformation.

I Danmark har PA Consultings rådgivning et digitalt og innovativt afsæt, og herhjemme står konsulenthuset især stærkt i den finansielle sektor, inden for life science & health care, i transportsektoren samt i den offentlige sektor.

PA beskæftiger 3.200 ansatte globalt, heraf 350 i de nordiske lande og 200 i Portland Towers, Nordhavn, Danmark.

PA. Bringing Ingenuity to Life.

Inclusion & Diversity

Vi tror på, at diversitet skaber en stærkere virksomhed, og vi stræber efter at ansætte folk med forskellige idéer, stile og kompetencer. Denne diversitet stimulerer et rigt og kreativt miljø – et hvor vores folk udvikler sig, og hvor vores kunder sætter pris på de vedvarende resultater.

Vi bestræber os på at rekruttere, promovere og belønne vores folk baseret udelukkende på deres evne til at bidrage til PA’s mål uden hensyntagen til køn, etnicitet, funktionsnedsættelse, religion, nationalitet, seksuel orientering, alder og civilstatus.

Hvis du skulle have spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen generelt, er du velkommen til kontakte os på nordiccareers@paconsulting.com





About PA Consulting Group
An innovation and transformation consultancy, we believe in the power of ingenuity to build a positive human future in a technology-driven world. As strategies, technologies and innovation collide, we turn complexity into opportunity. Our teams of experts combine innovative thinking and breakthrough technologies to progress further, faster. Our clients adapt and transform, and together we achieve enduring results. We are over 2,600 specialists in consumer, defence and security, energy and utilities, financial services, government, healthcare, life sciences, manufacturing, and transport, travel and logistics. And we operate globally from offices across the Americas, Europe, the Nordics and the Gulf. PA. Bringing Ingenuity to Life.

Gem job

PA Consulting Group
Publiceret: 12. januar 2021

Arbejdssted

Location København