Ana­ly­se­me­d­ar­bej­der til RUC Ud­dan­nel­ses­kva­li­tet og -strategi (Fuld­mæg­tig eller Spe­ci­al­kon­su­lent)


Udvikling. Datamodellering. Analyse

Vil du gøre det, du er bedst til – men samtidig have en fleksibel hverdag? Og trives du allerbedst, når du samarbejder med et kompetent team af fagligt dygtige kolleger?

Som analysemedarbejder i RUC Uddannelseskvalitet og -strategi (RUKS) dykker du ned i de tal, som sætter retningen for universitetet. Her er du er med til at udforme analyser og udarbejde rapporter, som bruges til beslutningstagen på tværs af institutter.

Spændende analyseopgaver og tæt samarbejde

På RUC udvikler vi konstant nye måder at interagere med vores omverden på. For vi vil have universitetet endnu længere ud i verden – og verden endnu længere ind på universitetet. Alle skal kunne trække på den viden, vi skaber på RUC, og vi skal kunne trække på viden fra andre. Vi er derfor i gang med at udvikle den måde, vi deler information og analyser internt på RUC og med vores samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et mindre og meget velfungerende team, som fokuserer på kvalitetsarbejde og talanalyser. Ud over de nære kolleger i RUKS får du en bred samarbejdsflade i den øvrige administration og ikke mindst med de medarbejdere ude på institutterne, som arbejder med uddannelseskvalitet.

Som analysemedarbejder får du hver dag mulighed for at bruge din nysgerrighed. For vi skal ikke kun levere de analyser, vi bliver bedt om. Vi skal levere de analyser, der er brug for. Derfor kommer du og teamet selv løbende med forslag til, hvad vi skal dykke ned i.

I teamet arbejder vi ud fra et årshjul med interne og eksterne leverancer samt kvartalsvise planer. Vi sætter teamarbejdet højt, og det involverer fælles prioritering af de indkomne opgaver, samt en forståelse for at tingene kan ændre sig.

Dine opgaver

  • Udvikling af træk fra databaser (bl.a. scripts)
  • Datadokumentation og træk fra databaser
  • Vedligehold af egenudviklede tabeller
  • Udarbejdelse af nøgletal til RUC’s kvalitetssikringssystem
  • Oparbejdning og kvalitetssikring af datasæt fra forskellige kilder
  • Udarbejdelse af ledelsesinformation formidlet igennem eksempelvis Power BI

Dine kompetencer

Vi er på udkig efter en kollega, som har nogle års erfaring, og som elsker at få og at bruge ny viden. Du er drevet af faglig nysgerrighed, og derudover er du en fremragende teamplayer, som ser samarbejdet som en ubetinget styrke.

  • Din uddannelse er ikke afgørende, men din uddannelse skal have givet dig indsigt i programmering, statistik og databasesystemer 
  • Du har erfaring med udtræk og kvalitetssikring af data
  • Du har solid erfaring med SQL programmering, gerne på Oracle databaser
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til datamodellering og - visualisering i Power BI
  • Det vægtes positivt, hvis du har kendskab til uddannelsessektoren og STADS
  • Du arbejder systematisk og struktureret og kan formidle data på en letforståelig måde
  • Du kan arbejde på tværs af faggrupper og sætte dig ind i brugernes behov

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af RUC Uddannelseskvalitet og -strategi Charlotte Brammer på tlf. 4674 3847.

Samtalerne foregår med stor sandsynlighed via Teams.

Vi gør opmærksom på, at der kan indgå en personlighedstest i forbindelse med rekrutteringen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen, hvor der inden for en fleksibel arbejdstid er mulighed for at præge din egen arbejdsdag.

Du bliver ansat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt tillæg.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Ansøgning

Søg stillingen via linket "Søg jobbet her" nederst på siden.

Ansøgningen skal indeholde:

  1. Motiveret ansøgning
  2. CV
  3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 11. februar 2021.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge

Gem job

Roskilde Universitet
Publiceret: 12. januar 2021

Arbejdssted

Location Roskilde