PIM / MDM in­te­gra­tions­kon­su­lent


Har du bred erfaring med at udvikle integrationsløsninger, og har du lyst til at være med på holdet, når vi leverer PIM/MDM-løsninger til store danske virksomheder med ambitiøse digitale målsætninger? Sætter du en ære i at dine integrationer er gennemtænkte, optimerede og dokumenterede? Så er du måske Verticas nye PIM/MDM integrationskonsulent.

Til vores kontor i Aarhus søger vi en PIM/MDM integrationskonsulent, der er ekspert i at få data til at flyde effektivt mellem inRiver, Perfion og Stibo Systems STEP på den ene side og ERP, DAM, CMS, e-handel, data hubs, etc. på den anden side. Du bliver en del af vores voksende PIM/MDM-team, der leverer løsninger som selvstændige projekter og som integrerede dele af Verticas 360° e-handelsprojekter.   

Hverdagen som PIM/MDM integrationskonsulent 

Som PIM/MDM integrationskonsulent hos Vertica kommer du til at udvikle integrationsløsninger, der har afgørende betydning for vores samlede PIM/MDM-leverancer. Du arbejder tæt sammen med vores forretningskonsulenter når integrationer og løsningsarkitektur skal designes, og du er efterfølgende ansvarlig for at udvikle, optimere og dokumentere PIM/MDM-integrationerne. I tillæg hertil er det en fordel, hvis du også kan udvikle kode, der ”manipulerer” data internt i PIM/MDM-platformene. Det kan f.eks. være i form af inRiver extensions, Perfion actions og remotes, JavaScripts til Stibo Systems STEP og lignende. 

Konkret forventer vi, at du: 

  • Brænder for at lave integration i relation til PIM/MDM-løsninger 
  • Har bred erfaring med at udvikle integrationer til inRiver, Perfion og/eller Stibo Systems STEP 
  • Har solidt kendskab til C# .NET Core, SQL, XML og JSON (og måske endda yderligere kendskab til JavaScript, XSLT, AIS eller andre teknologier) 
  • Forstår og kan håndtere forskellige dataformater fra kildesystemer 
  • Evner at designe den optimale PIM/MDM-integrationsløsning og optegne arkitektur i tæt samarbejde med forretningskonsulenter og med faglig sparring fra Verticas øvrige integrationskonsulenter 
  • Kan fremlægge dine løsningsforslag og anbefalinger for kundens projektteam 
  • Evner at holde fokus og sikre at dine opgaver kommer i mål som planlagt  
  • Foretrækker at idéudveksle og sparre med kollegaer frem for at løse alle udfordringer selv 

Om Vertica  

Vertica er en højt specialiseret virksomhed med 100 medarbejdere på kontorer i hjertet af Aarhus og København. Vores kunder tæller nogle af de største og mest ambitiøse virksomheder i Danmark inden for e-handel, digital forretning, PIM/MDM og integration – herunder EET Group, Søstrene Grene, Pompdelux, Kvadrat og Louis Poulsen.  

Vi er en humørfyldt og uformel organisation uden et traditionelt hierarki. Vores virksomhedskultur er i stedet baseret på vores fælles værdier og gennemsigtighed. Alle har i høj grad mulighed for at påvirke deres egen hverdag.  

Du bliver en del af et dynamisk miljø med fagligt højt kvalificerede og engagerede kollegaer. 

Kan du se dig selv som en del af Vertica?

Send os din ansøgning via linket "Søg jobbet her" nederst på siden.

Du er velkommen til at ringe til Jesper Gjedde på telefon +45 91 53 75 53, hvis du har uddybende spørgsmål. Ansøgninger behandles løbende.  


Vertica er en højt specialiseret virksomhed med 100 medarbejdere på kontorer i hjertet af Aarhus og København. Vores kunder tæller nogle af de største og mest ambitiøse virksomheder i Danmark inden for e-handel, digital forretning og intergration – herunder COOP, Bolia.com, Søstrene Grene, Brødrene Dahl, Hørkram og Louis Poulsen.

Gem job

Vertica A/S
Publiceret: 12. januar 2021

Arbejdssted

Location Aarhus