Teknisk Product Owner til IT In­fra­struk­tur


TV 2s IT Infrastruktur team er ansvarligt for drift og vedligeholdelse af platform og netværk.
Teamet leverer services til hele TV 2, herunder TV 2 PLAY, TV2.dk og vores gratis-apps. Teamet består af 12 teknikere og er en del af afdelingen Infrastruktur og Operations, som rummer 56 dygtige medarbejdere.

Som Product Owner i IT Infrastruktur bliver du en del af et team, der sikrer drift og stabilitet, og samtidigt leverer nye services til et TV 2 i hastig udvikling. Der skal integreres og udvikles services, hvoraf en stor del er baseret på cloud services i AWS, Amazon Web Services og Microsoft Azure. Infrastruktur leverer operativsystemer til cirka 800 enheder på både Microsoft og Linux. Vi er ansvarlige for netværk i TV 2, og leverer 100Gbit backbone mellem vores to faste lokationer og forbindelser ud til et væld af midlertidige installationer til TV 2s produktioner. Derudover er teamet ansvarligt for storage og perimeter-/cloud sikkerhed.

Teamet leverer kernefunktionalitet for TV 2. Derfor bliver du Product Owner i et teknisk stærkt team, som forstår at prioritere, når der arbejdes med udvikling og drift på samme tid. Som Product Owner, er det vigtigt, at du kan veksle i en balance mellem det planlagte udviklingsarbejde og den akutte driftshåndtering.

Hos TV 2 bygger vi agilt efter SAFe og Weighted Shortest Job First. Derfor skal det agile være en naturlig del af din værktøjskasse, samtidig med at du evner at have dialogen med de dele af organisationen, der benytter sig af en mere traditionel projektmodel.

Om rollen:

  • du definerer og ejer teamets udviklingsportefølje og prioriterer aktiviteterne i tæt samarbejde med teamet og TV 2s andre teams
  • du giver feedback til interessenter i organisationen omkring status, så der skabes transparens i teamets fremskridt og backlog
  • du tager domæne-ejerskab for dit område, og holder dig løbende opdateret, så du er i stand til tydeligt at kommunikere krav og forventninger til resten af teamet og organisationen
  • du har føling med, hvornår teamet skal udfordres, og hvornår der er behov for hjælp
  • du kan udarbejde business cases og beslutningsoplæg, når der skal søges finansiering til opgaver

Om dig:

  • du har en relevant teknisk uddannelse
  • du har erfaring med SAFe 4.0, herunder med bl.a. increment planning, og du ser en DevOps kultur som en naturlig del af din hverdag
  • du har erfaring med at håndtere leverandører og eksterne service-partnere, herunder erfaring med cloud og outsourcede platformsservices.
  • du er en teamspiller, og tager ansvar for, at teamet når sine mål
  • du har en analytisk, struktureret og inddragende tilgang, og du hjælper med at belyse problemstillinger og løsningsmuligheder fra flere sider

Det kan TV 2 tilbyde

Du bliver mødt af en virksomhed med en kultur, der er præget af åben dialog og tværgående samarbejde.

Hos TV 2 bliver du en del af en ambitiøs og teknisk stærk digital organisation, der sætter samarbejde og en udfordrende og sjov hverdag højt. TV 2 er en markant digital arbejdsplads i hastig udvikling. 250 medarbejdere udvikler og driver hver dag teknik, IT og TV 2s slutbrugerprodukter i form af TV2.dk og TV 2 PLAY.

Du vil mærke pulsen fra et stort og dynamisk mediehus - hvad enten det er, når du på vej til kantinen går igennem en X Factor audition, ser de røde lamper blinke fra nyhedsstudiet, eller mødes af de gule ”breaking” bjælker på TV2.DK.

Yderligere information

Primært arbejdssted er Odense, og vi interviewer ansøgerne løbende.

Ansøgningsfrist: 10. februar 2021

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Anders Jacques
Teamchef, Infrastruktur
ajaq@tv2.dk
Tlf.: 31627004


TV 2 DANMARK er én af Danmarks største medievirksomheder med en mangeårig, stærk position på det danske tv-marked og med høje digitale ambitioner. Virksomheden driver public service-kanalen TV 2 og streamingtjenesten TV 2 PLAY samt nichekanalerne TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI, TV 2 NEWS, TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X. Samlet set er kanalfamilien Danmarks mest populære, og sammen med TV 2 PLAY, tv2.dk og TV 2s apps har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. TV 2 driver public service-virksomhed på et kommercielt grundlag, og årsomsætningen på ca. 2,8 milliarder kroner udgøres af både reklame- og abonnementssalg. TV 2 har omkring 1300 ansatte og hovedkontor på Kvægtorvet i Odense.

Gem job

TV2
Publiceret: 13. januar 2021

Arbejdssted

Location Odense