Scrum Master til Tribe In­ve­ste­ring og Formue


Du brænder for at udvikle teamet ved hjælp af agile metoder. Du er en teamspiller, der er god til at bringe alles kompetencer i spil. Vi arbejder på at udvikle bankens investeringskoncepter, hvor vi laver kunde- og rådgivervendte it-værktøjer. Investering er et fokusområde i Jyske Bank, derfor søger vi en fuldtids Scrum Master, der kan hjælpe med at udvikle fremtidens løsninger til vores investeringskunder.

Jyske Banks udviklingsorganisation har taget det næste skridt i vores agile transformation, hvor vi ønsker større beslutningskraft, tættere samarbejde og en højere grad af empowerment af det enkelte squad. Det gør vi for bedre at kunne imødekomme kundernes behov og forventninger, som ændrer sig hurtigt og konstant i takt med at verden bliver mere digital og forbundet.

Jobbet

Du vil fungere som Scrum Master i squad Kapitalforvaltningssystemer og være med til at sikre at teamets processer fungerer. Du er et fagligt fyrtårn i det agile og coacher teamet i deres agile rejse.

Vi prioriterer den agile rejse så meget, at vi nu ikke kun organiserer squads agilt, men også tilpasser vores governancestruktur til at omfavne de agile processer.

Squadet består af 5 forretningsudviklere, 3 it-udviklere og en Product Owner. Vi arbejder tæt sammen med de primære stakeholders Jyske Invest og Jyske Capital. Vi er fysisk placeret i umiddelbar nærhed af dem.

Vi arbejder med opgaver, der favner hele værdikæden Front-to-Back indenfor kapitalforvaltning. Squadet har ansvar for at levere pålidelige systemer og løsninger – og skabe fremtidens systemlandskab for Jyske Capital og Jyske Invest.

For at sikre alignment og faglig sparring med de øvrige Scrum Masters, indgår du i et chapter, der har fokus på kompetenceudvikling indenfor dette område. Derudover findes der et Scrum Master guild på tværs af hele udviklingsorganisationen.

Organisationen

Vores squad er en del af Tribe ”Investering og Formue”. Triben understøtter, at banken fremstår som en attraktiv investeringsbank for bankens Privat og Private Banking kunder. Opgaverne i Triben er af samme grund meget varierende og spænder bredt fra investeringsmodeller, risikoopgørelser til it-udvikling og dokumentation af processer.

Triben består af 7 udviklingssquads i Silkeborg og 1 squad i Indien. Triben er organiseret i krydsfunktionelle squads, hvor der i hvert squad er medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde (bl.a. økonomer, erfarne investeringsrådgivere og it-udviklere).

Triben er kendt for stor faglighed, et fantastisk arbejdsklima med højt til loftet, og en holdning til at de skal være sjovt at gå på arbejde – det giver effektive og værdiskabende løsninger for både kunder og bank.

Din profil

Du har flere af følgende kompetencer:

  • Du har stor erfaring som Scrum Master eller Agil Coach
  • Du har sociale evner og besidder følelsesmæssig intelligens
  • Du evner at sætte dig ind i komplekse emner
  • Du er ambitiøs, kan arbejde selvstændigt og kan lide at have store frihedsgrader under ansvar
  • Du har et godt humør, masser af gå-på mod og gode samarbejdsevner
  • Du trives i et uhøjtideligt miljø med et højt aktivitetsniveau
  • Du er god til såvel skriftlig som mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk

Vi kan tilbyde et spændende og fagligt udfordrende miljø, hvor du kommer til at arbejde mange forskelligartede problemstillinger. Du vil blive en del af et ambitiøst squad, der arbejder efter agile principper med fokus på at skabe resultater og gøre en forskel for vores interessenter.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 28.01.2021.

Senior HR Partner Karsten Seeberg, Sebbe vil tage sig af din ansøgning.

Mere information

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Chapter Lead Anne-Sofie Touray på tlf. 8989 8673

  • Arbejdssted: Silkeborg
  • Selskab: Jyske Bank
  • Afdeling: Formuekoncepter
  • Ansøgningsfrist: 28.01.2021
  • Indrykningsdato: 14.01.2021
Gem job

Jyske Bank
Publiceret: 14. januar 2021

Arbejdssted

Location Silkeborg