Data Analyst til Ledernes Ho­vedor­ga­ni­sa­tion


Ledernes Hovedorganisation søger en Data Analyst, der kan udnytte mulighederne i vores stærke og moderne datafundament til at udarbejde værdiskabende analyser og finde relevante indsigter. Bliver du motiveret ved tanken om at levere høj service og indsigter til forretningen? Søger du samtidig gode udviklingsmuligheder, frihed under ansvar og plads til et liv ved siden af dit arbejde? Så er du måske vores nye kollega.

Ledernes Hovedorganisation er en interesseorganisation i vækst med over 130.000 medlemmer. Vi har i mere end 100 år gjort det muligt for ledere at få inspiration og rådgivning om alt fra jura til karriere- og lederudvikling.

Til vores Data & Analytics-team søger vi en dygtig og kreativ Data Analyst, der ser muligheder i data. I dit arbejde med at udarbejde værdiskabende analyser og finde relevante indsigter vil du få adgang til de nyeste data- og analytics-værktøjer. Vi har netop implementeret en moderne masterdata management platform, og vi udnytter de mange analytics-muligheder i Microsoft Azure.

Stilling og ansvarsområder

Som Data Analyst bliver du ansvarlig for at lave analyser, generere indsigter og proaktivt komme med relevante anbefalinger til organisationen. Vi vil være en datadreven organisation, også i praksis, og vi har derfor det seneste års tid investeret væsentligt i implementering af moderne infrastruktur og avancerede værktøjer. Sammen med resten af Data & Analytics-teamet får du ansvaret for at videreudvikle og udbrede organisationens brug af indsigter fra dataanalyse.

Som Data Analyst skal du bl.a.:

  • udarbejde datagrundlag og analyser med konkret forretningsværdi som succeskriterie
  • komme med anbefalinger til dine interessenter med udgangspunkt i dine analyser
  • skabe automatiserede rapporter og datavisualisering i Tableau
  • kommunikere indsigter til relevante interessenter i organisationen
  • supportere det øvrige team med faglig feedback og sparring.

Vi anvender relevante nye teknologier i arbejdet med data og analyse, og du skal derfor være naturligt nysgerrig og løbende sætte dig ind i nye muligheder inden for Advanced Analytics og Machine Learning.  

Faglig profil og kompetencer 

Du har muligvis et par års erhvervserfaring fra en lignende stilling i en anden virksomhed, men det vigtigste er, at du besidder et stærkt drive, er selvkørende og kan få ting til at ske. Din motivation for løbende læring og udvikling spiller også en afgørende rolle.

Du har en relevant akademisk baggrund, der har styrket dine analytiske kompetencer og forståelse for tal, og du kombinerer det med slagkraftige kompetencer inden for anvendelsen af Advanced Analytics-værktøjer:

  • Statistik (F.eks. lineær regression, tidsserier, m.m.)
  • Datavisualisering i Tableau, PowerBI eller lignende
  • Programmering i R eller Python
  • Datamanipulation i SQL

Måske har du stiftet bekendtskab med Docker og/eller Azure Cloud, men det er ikke afgørende. Vi har kollegaer med kompetencer inden for disse områder, der gerne vil dele deres viden med dig, hvis du gerne vil udvikle dig inden for disse områder.

Du vil have samarbejdspartnere og interessenter i hele organisationen. Vi taler og kommunikerer meget med hinanden, fordi sådan skaber vi mest værdi. Det er derfor en stor fordel, hvis du også kan lide at tale med mennesker, og at du er en dygtig kommunikator, der kan formidle kompleks information til dine interessenter.

Vi tilbyder

Vi er en særdeles attraktiv arbejdsplads med gode kollegaer og en kultur, der er præget af høj faglighed, hjælpsomhed og plads til diversitet. Vi tilbyder:

  • et afvekslende og selvstændigt job
  • gode muligheder for kompetenceudvikling både fagligt og personligt
  • kantineordning fra Meyers, syv ugers ferie, sportsaktiviteter, takeaway fra Meyers kantiner, massageordning m.m.
  • individuel løn efter kvalifikationer.

Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og privatliv balancerer. Vi vægter forskellighed og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, kønsidentitet, seksualitet og politiske tilhørsforhold etc. til at søge stillingen.

Arbejdet foregår på vores hovedkontor på Vermlandsgade 65, 2300 København S, hvor der er fri parkering.

Lyder stillingen som noget for dig?

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. januar. Vi holder samtaler i uge 5-6 med henblik på kontraktindgåelse ultimo februar og ansættelsesstart primo april 2021.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Direktør for området Digitalisering, Thomas Kerdil på tck@lho.dk eller 2637 8717.

Gem job

Ledernes Hovedorganisation
Publiceret: 14. januar 2021

Arbejdssted

Location København