It-konsulent til Syge­for­sikrin­gen "danmark"s sys­tem­af­del­ing på hov­edkontoret i København


Sygeforsikringen "danmark" er en organisation med 180 engagerede medarbejdere og specialister fordelt på 8 forskellige lokationer rundt om i landet.

"danmark" har mere end 2,6 mio. medlemmer. Det svarer til, at over 44 % af danskerne er medlemmer og medejere af "danmark". Det gør os til Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab."danmark" giver tilskud til tandlæge, medicin, briller, fysioterapeut og meget mere. "danmark"s medlemmer har desuden mulighed for at supplere med en række tilvalgsforsikringer som f.eks. rejse- og børneforsikringer.

Medlemstilfredsheden og medarbejdertrivslen er i top, og vi er mere end en gang de senere år kåret til det forsikringsselskab i landet, som har det bedste omdømme.

Vil du også være en del af succesen, så søger vi snarest en it-konsulent til vores systemafdeling, som befinder sig på hovedkontoret centralt placeret i København K.

Vi tilbyder dig en attraktiv, værdibaseret arbejdsplads med faglige udfordringer, gode og familievenlige arbejdstider og et positivt, uhøjtideligt og fagligt engageret miljø.

Derudover tilbyder vi dig:

  • løn og pension, som svarer til dine kvalifikationer og stillingen
  • ekstra gode forhold, når det gælder ferie/fridage
  • adgang til en kantineordning med varieret, spændende og sund mad
  • sundhedsordning

Stillingen

Dine opgaver kommer blandt andet til at bestå af:

  • daglig support, drift og fejlhåndtering på vores interne it-systemer
  • projektarbejde med planlægning og styring samt rapportering
  • varetagelse af samarbejdet med og udfordring af eksterne leverandører i forhold til fejlhåndtering, drift og udvikling
  • udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation, der skal sikre, at kritisk viden altid er tilgængelig, samt at der sker en teknisk vidensdeling
  • samarbejde med den øvrige organisation og eksterne leverandører – i begrænset omfang uden for normal arbejdstid.
  • deltagelse i kvalitetssikring, test og idriftsættelse af programmer og programændringer

Faglige kvalifikationer. Vi forventer, at du:

  • har mindst 5 års erfaring med drift af Microsoft Windows miljøer – herunder drift af Microsoft Hyper V-miljøer
  • har generelt kendskab til Windows Server-infrastruktur
  • har erfaring med Windows klient/server, Office 365 og Microsoft Azure
  • har kendskab og drift backup teknologier heriblandt Azure Backup Service
  • kan yde teknisk support af brugere og it-systemer
  • gerne har kendskab til MS Teams og TOPDesk Service Management System

Er du interesseret i stillingen?

Synes du, stillingen lyder spændende, og har du de kvalifikationer, vi efterlyser, så send os en ansøgning og dit cv via linket nedenfor, så vi har den senest den 24. januar 2021.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den rekrutterende konsulent fra Pro-Recruitment direktør Henrik Jespersen på telefon 40 30 89 03.

Se mere om Sygeforsikringen "danmark" på sygeforsikring.dk.

Der indkaldes løbende til samtaler.

Gem job

Sygeforsikringen "danmark"
Publiceret: 18 January 2021

Arbejdssted

Location