Konsulent/udvikler – fin­an­si­elle løsninger


CGI i Danmark udvikler og supporterer løsninger til den finansielle sektor, blandt andet en lokalt udviklet løsning til investeringsforeninger.

Vi er i vækst, og søger derfor en ny kollega med indsigt i handel med finansielle instrumenter, som også kan Oracle PL/SQL og Java.

Vil du

  • Have et spændende job med nye, faglige udfordringer og de nyeste teknologier som dine arbejdsredskaber
  • Være en del af vores stærke data management team på fem konsulenter i Ballerup, som brænder for asset management - og for altid at skabe mere værdi vores kunder
  • Spille med på et hold, som gennem diversitet, socialt samvær og tværfagligt samarbejde udnytter og udvikler individets styrker til at opnå fælles mål
  • Hjælpe aktivt med at udvikle teamet og vinde nye projekter
  • Arbejde i en global konsulentvirksomhed (75.000+ ansatte) med mulighed for internationalt samarbejde og gode karrieremuligheder i hele verden
  • Have en konkurrencedygtig lønpakke med et attraktivt aktieprogram og gode, velordnede forhold
  • Arbejde i et team, hvor vi elsker at have travlt men også giver plads til familie og venner

så bør du skrive til os nu og fortælle mere om dig selv og din faglige baggrund.

Din uddannelse er ikke afgørende. Men vi forventer, at den er relevant - og minimum på bachelorniveau. Vi forventer også, at du har dokumenteret erhvervserfaring hvor du har kombineret den finansielle verden (finansielle instrumenter) med den it-udviklingsmæssige side (PL/SQL og Java).

Du kan selvfølgelig kommunikere med både it og forretningen for at designe de bedste løsninger til vores kunder, og du kommunikerer klart og professionelt på skrift og i tale - også på engelsk.

CGI - vi er noget ud over det sædvanlige

I CGI arbejder vi sammen - ikke bare ved siden af hinanden. Vi tror nemlig på, at fremgang kommer, når vi går fremad sammen.

Vi giver dig de bedste værktøjer, de dygtigste kolleger og masser af plads til at vokse i en global virksomhed med højt til loftet og internationale karrieremuligheder.

I CGI bliver du en del af en unik kultur, hvor vi aldrig står stille. Vi er altid i bevægelse for at gøre det endnu bedre for vores kunder, vores medarbejdere, vores fælles virksomhed og for det samfund, vi er en del af.

Vil du vide mere?

Kontakt Director Carsten Jørgensen på 21 71 73 14
Arbejdssted: Ballerup
Jobtype: Fuldtid
Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende - send din ansøgning allerede i dag

Gem job

CGI Danmark A/S
Publiceret: 1 March 2021

Arbejdssted

Location Ballerup