Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Net­værks­spe­ci­a­list til in­ter­na­tio­nalt softwa­re­hus


Har du forstand på netværksinfrastruktur? Og er du klar til at videreudvikle dig inden for området?

Bliv en del af TechEdge! Vi er et velkonsolideret og profitabelt firma, der kontinuerligt investerer i nye systemer og teknologier for at fastholde vores position som markedsleder.

”Din indre IT-entusiast kommer virkelig til at lære en masse. Og du får rig mulighed for at gøre netværksområdet til dit eget, og der er masser at tage hul på. Som vores netværksspecialist får du en meget central rolle – vores infrastruktur er nemlig helt essentiel for vores fremtidige succes,” fortæller IT-director René Andreasen.

Velkommen til!

TechEdge er et internationalt orienteret softwarefirma med kunder i 70+ lande med hovedkontor i København og regionale kontorer i UK, USA, Polen, Spanien og Singapore. Vi er globalt anerkendt som det førende softwarefirma inden for processering og analyse af media consumption-data, som kræver en høj grad af specialisering og kreativitet.

Vores software bruges af broadcasters, operators, media agencies og advertisers til detaljerede analyser af effekt, forbrug og forbrugsmønstre samt verificering af advertising spend på tværs af flow-TV, adressable, online m.m.

Vores kundeliste tæller globale brands såsom Discovery, Disney, Warner, Eurosport, BBC, Procter & Gamble, Pepsico, Expedia m.fl. Vi bliver løbende udfordret af vores kunder til at løse nye problemstillinger, hvilket også afspejler sig i de opgaver, vi kan tilbyde vores medarbejdere.

Læs mere om os her.

Du står for netværksinfrastruktur, vedligehold og drift

Som netværksspecialist får du ansvar for vores netværksinfrastruktur, dokumentationen heraf samt at drive ideer til nye netværksstrategier ift. vores nuværende og fremtidige miljøer. Dermed får du stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og kommer til at arbejde tæt sammen med teamet, herunder vores IT-arkitekt.

Inden du gør området til dit eget, får du selvfølgelig en grundig introduktion til vores netværk, arbejdsgange og systemer. Og du kan allerede nu se frem til at blive en del af et tæt team, hvor samarbejde og sparring er i højsædet – hver dag.

Herefter tager du teten på netværksdelen af forretningen, når du bl.a.:

  • står for at drifte og videreudvikle netværksudstyr i vores datacentre, samt regionale kontorer – vi bruger Cisco og Dell
  • varetager leverandørkontakt, specificering og indkøb af udstyr
  • foretager fejlretning- og søgninger i vores miljøer
  • dykker ned i alt fra komplekse datacenteropgaver, såsom implementering af firewalls, switches og segmentering af netværk til mere basale drift- og optimeringsopgaver.

Da vi er et lille, agilt team, kommer du også til at hjælpe til der, hvor behovet er. Dine opgaver indbefatter derfor fx også generel analyse og fejlsøgning af driftsproblemer samt vedligeholdelse og optimering af vores forskellige miljøer.

Derudover har vi en masse spændende projekter med nye teknologier, som du over tid bliver involveret i. Samtidig har vi gode udviklingsmuligheder, hvis du fx har lyst til at prøve kræfter med en ny teknologi, der kunne gavne forretningen.

Et fagligt og socialt fællesskab

Du kan se frem til en hverdag i et ungt, ambitiøst og seriøst softwarehus med hovedkontor i København. Du vil blive en del af IT-support & Infrastructure-teamet, hvor du sammen med dine 3 kolleger sørger for, at infrastrukturen til enhver tid er optimeret til forretningens behov og mål – nu og i fremtiden.

”Vi har en afslappet og uformel omgangstone med gensidig respekt for hinanden på tværs af afdelinger og regionale kontorer. Her kommer du, som du er. Og vi tror på frihed under ansvar og en produktiv arbejdsform, ligesom vi godt kan lide at være sociale,” slutter René.

Din interesse for netværk er alfa og omega

  • Du har en IT-faglig baggrund og nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling med netværk som omdrejningspunkt – og har nu lyst til at udvikle dig yderligere inden for området.
  • Du har gerne Cisco og/eller andre netværkscertificeringer – det er et plus.
  • Du har kendskab til og erfaring med drift, vedligeholdelse og udvikling af entreprise IT-miljøer – i særdeleshed fra et Microsoft-miljø.
  • Du har erfaring med Windows Server og kan begå dig i et højt virtualiseret miljø.
  • Du er selvdrivende og teknisk skarp og i stand til at analysere, fejlsøge og løse komplekse problemstillinger i et løsningsorienteret miljø.
  • Du er fagligt nysgerrig og holder dig orienteret inden for nye teknologier.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på 72 45 91 06.

Vi indkalder til samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke processen før tid, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link senest d. 22. marts. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige IT-entusiastiske netværksspecialist.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktperson

Jeppe Secher:

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jeppe Secher

Tlf. +45 72 45 91 06

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Find din jobglæde
Gem job

Jobindex A/S
Publiceret: 3. marts 2021

Arbejdssted

Location København