IT-pro­jekt­le­der til det private og of­fent­li­ge marked


Har du drivkraften til at planlægge og eksekvere projekter på et højt niveau? Kan du tage det fulde ansvar og sikre, at dit team når i mål? Så har vi jobbet til dig.

Du har ansvaret for en forretning

Som IT-projektleder spiller du en central og afgørende rolle, når vi gennemfører projekter til private og offentlige kunder. Du får ansvar for at planlægge og eksekvere agile udviklingsprojekter, inkl. drift, support og vedligehold. Som projektleder sikrer du, at der er fremdrift i de projekter du har ansvar for, så vi når i mål med projektet hos kunden. Det er din fornemste opgave at fuldføre projekterne til den aftalte tid med det aftalte kvalitetsniveau indenfor de rammer der er givet af kontrakten. I det daglige arbejde er du personaleleder for et agilt og fagligt stærkt team med forskellige fagligheder som udviklere, testere, arkitekter og domæne eksperter. Samtidigt har du en løbende dialog med kunden for at følge op på leverancer, aftaler, risici og mersalg indenfor rammerne af dit projekt. Vi lever af at vinde og levere projekter, hvorfor du sikrer at tid, kvalitet, kompetencer og økonomi går hånd i hånd.

Da vi har gang i flere nye spændende projekter og muligheder, er det vigtigt, at du har interesse i at tage del i tilbudsskrivning, hvor du vil indgå i et tilbudssamarbejde sammen med løsnings- og forretningsarkitekter. Som projektleder vil du blandt andet stå for udarbejdelse af tidsplaner, risikolog og etablering af samarbejdsprocesser som sikrer det gode kundesamarbejde.

Dine opgaver vil primært bestå af følgende:

  • Nedbrydning af projekter og/eller leverancer i mindre delopgaver sammen med dit team
  • Udarbejdelse af en tidsplan og en bemandingsplan for projektet
  • Lave aftaler med kunder og underleverandører, inkl. opfølgning herpå
  • Følge og sikre fremdriften for udviklingsprojektet samt agere proaktivt i henhold hertil
  • Sikre overblik over projektets økonomi samt rapportering i henhold til standard KPI’er
  • Sikre overholdelse af SLA’er for vedligehold, support og drift
  • Deltage i tilbud, herunder tage ansvar for leverancer, tidsplaner og risikovurdering
  • Sikre høj medarbejdertrivsel og proaktiv kompetenceudvikling blandt dit team

Optimale udviklingsmuligheder

Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø i Systematic, hvor du får dygtige kolleger med forskellige fagligheder, som du kan sparre med om den nyeste viden om projektledelse og programmer. Du har ansvaret for, at dine medarbejdere trives i det daglige arbejde. I Systematic er vi fokuseret på at gøre alting bedre og vi har en passion for at levere de stærkeste løsninger til vores kunder, af den højeste kvalitet. Derfor udfordrer vi hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen og kan levere de bedste løsninger. Vi arbejder agilt med teams, som har høj grad af medbestemmelse. Du får en spændende og omskiftelig hverdag, hvor tæt samarbejde er centralt for at sikre, at vi gør en forskel. Som person skal du trives i en travl hverdag, hvor du får ansvar for et eller flere udviklingsprojekter samt mulighed for at deltage i tilbud.

Du forstår it og ledelse

Vi forestiller os, at du har 3+ års erfaring som projektleder for agile udviklingsprojekter, hvor du kombinerer din forretningsmæssige og it-tekniske indsigt og baggrund. Det vigtigste for os er, at du er en dygtig leder, som kan bevare overblikket i arbejdet med flere komplekse projekter.

Derudover beskriver det dig, at du:

  • Sætter en ære i at have styr på dine projekter og handler proaktivt
  • Er en god kommunikator overfor kunden og dit team
  • Kan arbejde med skarpe tidsfrister
  • Har et kommercielt mindset, der tænker og skaber forretningsmæssige resultater
  • Er fleksibel og bidrager til projektforretningen der hvor der opstår behov
  • Er en stærk projektleder som styrer projekter synligt og målbart
  • Evner at vejlede og motivere dit team
  • Er en holdspiller med høj integritet, der bidrager til teamets udvikling
  • Har erfaring med eller lysten til at være personaleleder for dit team

Du skal være flydende i dansk og engelsk mundtligt såvel som skriftligt. Du vil arbejde med udformning af tilbud, og du skal derfor synes det er sjovt at udvikle spændende og velformuleret kommunikation.

Da vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. + 45 8943 2000 og spørge efter Jesper Bennike, Director. Vi indkalder løbende til samtaler, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.

Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 1000 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 11 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Gem job

Systematic A/S
Publiceret: 10. marts 2021

Arbejdssted

Location Aarhus