Senior udvikler - til fintech virk­som­hed


Motiveres du af kodning og udvikling af komplekse systemer? Vil du være med i front teknologisk, samt have mulighed for at udvikle dine kompetencer? Er du godt funderet i C# og TypeScript? Så er du måske teamets nye senior udvikler i Pengeprofilen!

Vi søger en senior udvikler, som blandt andet får del i unikke projekter, som er rettet mod den finansielle sektor.

Jobbet

Pengeprofilens platforme består bl.a. af en del automatiske processer, brugergrænseflader mod såvel private brugere som professionelle brugere. Du skal være med til at optimere og automatisere flere processer efterhånden som vi videreudvikler det eksisterende eller skaber nye produkter.

Du kommer til at indgå i daglig sparring omkring vores teknologivalg og fungere som støtte til vores junior udviklere.

Du kommer til at arbejde med såvel backend som frontend udvikling. Du kender til vigtigheden af, at vores kode er skrevet ordentlig.

Du vil også komme til at have kontakt med eksterne partnere i forhold afklaring af funktionalitet og anvendelse af løsningerne vi arbejder med.

Vi arbejder struktureret og efter fælles afstemninger. Derfor bruger vi hinanden, både til løbende vidensdeling og til code reviews.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. software ingeniør, datalog eller lignende, der giver dig et godt fundament. Du har desuden flere års konkrete erfaringer med softwareudvikling.

Dine kompetencer og arbejdsmæssige motivation har kodning som omdrejningspunkt, og du anvender din viden og forståelse til at udvikle løsninger kreativt og nytænkende.

Du trives i et miljø med udpræget entrepreneur ånd, som samtidig giver dig stor ejerskab i dine opgaver.

Virksomhedens løsninger afvikles udelukkende i Microsoft miljøer. Derfor er det vigtigt, at du har indgående viden om:

  • C#
  • .NET Core
  • ASP.NET Core
  • Angular 2+
  • Flere års erfaring, hvor din faglighed og dit mindset er i førersædet

Derudover er det en stor fordel, at du har kendskab til og erfaring med:

  • Entity Framework Core
  • HTML/CSS (LESS, SASS, SCSS)
  • Node og NPM
  • Cloud baserede løsninger
  • MS Azure platformen
  • Microservices
  • JavaScript

Du er struktureret, omhyggelig og i stand til selv at byde ind med hvordan en opgave løses bedst. Du motiveres af at udvikle løsninger, der rent faktisk imødekommer kundens behov.

Du har lyst til at indgå i et team med stort drive, hvor vi støtter og sparrer med hinanden, hvor du selv har mulighed for at påvirke, hvordan den enkelte opgave løses.

Vi tilbyder

Et job med gode muligheder for at følge den teknologiske udvikling gennem opgaver i din hverdag – evt. kombineret med certificeringer.

Ansættelse i en mindre og sund fintech virksomhed i vækst, der udbyder en cloud baseret platformsløsning til finansielle virksomheder og ikke mindst Pengeprofilens brugere.

Et kreativt arbejdsmiljø i et hus med en række opstartsvirksomheder, et job med fleksibilitet i forhold til både opgaver og arbejdsrammer samt konkurrencedygtige vilkår.

Vi har frokostordning, mulighed for at få massage, god kaffe og alt andet, der er med til at skabe velvære for dig og dine kollegaer.

Om virksomheden

Pengeprofilen er en fintech virksomhed der, gennem en brugervenlig digital platform, hjælper med at finde det perfekte match mellem finansiel virksomhed (i første omgang banker) og kunde, for derved at sikre kunden bedst mulige vilkår.

Som bruger af Pengeprofilen får brugeren mulighed for at modtage tilbud fra finansielle virksomheder, når en bank, kreditforening eller et forsikringsselskab kan se en mulighed for at tilbyde brugeren en bedre og billigere løsning end den, brugeren allerede har.

Interesseret?

Send os hurtigst muligt din ansøgning og dit CV på linket her i annoncen:

Vi glæder os til at høre fra dig!

Allan Bruun
Ejer og konsulent
42 21 00 85
allan@damkjaer-bruun.dk

Damkjær-Bruun skræddersyr bæredygtig udvikling til bestemte strategiske formål – med fokus på mennesker og processer. Vi arbejder for at fremme arbejdsglæde og effektivitet som grundlag for god ledelse og dermed gode resultater.

Hvad enten du er kunde eller kandidat i vores rekrutteringsproces, prioriterer vi at give dig den bedst mulige oplevelse. Vi er grundige og menneskelige i vores arbejde. Vores opgave er at bringe kandidatens personlighed, kompetencer og ønsker ind i kundens forretningsmæssige behov.

Gem job

Damkjær-Bruun ApS
Publiceret: 13. april 2021

Arbejdssted

Location Højbjerg