Ap­p­lika­tionsspe­cial­ist med teknisk baggrund til Koncern IT

Har du lyst til at arbejde med udvikling og drift af applikationer i Koncern IT i Region Sjælland? Vi søger en applikationsspecialist, der har lyst til at få teknisk indsigt i- og arbejde med en bred vifte af forskellige applikationer inden for Laboratorieområdet.

Koncern IT søger en applikationsspecialist med teknisk baggrund og interesse for- og eventuelt kendskab til et eller flere af de følgende områder: Klinisk Biokemi, Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Immunologi og Patologi. Vores nye applikationsspecialist har evne- og gå-på-mod til at gøre en forskel og sikre forankring og videreudvikling af applikationerne.

Om stillingen

Som vores nye applikationsspecialist arbejder du primært med at videreudvikle, drifte og vedligeholde løsninger inden for laboratorieområdet. Du bliver en del af et team, der samarbejder med kolleger på tværs i Koncern IT. Her skal du bidrage med dine tekniske kompetencer i arbejdet omkring drift og vedligehold samt optimering og opgradering af applikationerne.

Det er vigtigt, at du kan navigere i et komplekst set-up med mange forskellige interessenter og komponenter. Du bliver en del af vores specialistteam på områderne, og vi forventer, at du opnår den tekniske forståelse, der gør, at du kan navigere mellem interessenter i IT og samtidig grave dig ned i applikationen og sikre den bedst mulige drift og udvikling.

Du vil indgå i et team af applikationsspecialister og Application Managers og vil arbejde tæt sammen med en dedikeret Application Manager for området.

Vi tilbyder en stilling med opgaver, der spænder bredt og giver masser af gode udfordringer.
Du kommer fx til at håndtere opgaver som at:

  • Deltage i arbejdet omkring den daglige drift og optimering
  • Sikre at applikationerne vedligeholdes løbende gennem relevante opgraderinger
  • Deltage i udbudsprocesser og bidrage med din ekspertviden
  • Have den overordnede og tekniske viden om de enkelte applikationer
  • Indgå i projektdeltagelse i større projekter
  • Indgå i testprocessen og være udøvende på det operationelle plan
  • Fungere som tovholder/projektleder på mindre opgaver/projekter
  • Sikre at leverandøren leverer de relevante opgraderinger samt udvikler mest hensigtsmæssigt
  • Håndtere komplekse problemstillinger
  • Varetage 2. level support og i nogle tilfælde 3. level support
  • Planlægge, styre, lede og sikre kommunikation med samarbejdspartnere

Om dig

Du har en relevant it-faglig baggrund enten via uddannelse eller erfaring. Du kan tilegne dig teknisk viden om de enkelte applikationer/software, og du er god til at bevare overblikket.

Vi forventer, at du:

  • Har forståelse og kendskab til daglig drift af IT-løsninger og er i stand til at sætte dig i kundens/forretningens sted
  • Har teknisk indsigt og forståelse for drift og udvikling
  • Har en struktureret tilgang til opgaveløsning, selvstændigt såvel som teambaseret
  • Har et stort drive i dit arbejde, er videbegærlig og er villig til at påtage dig ansvar for dine opgaver
  • Har gode samarbejdsevner, kan håndtere mange bolde i luften og samtidig bevare roen
  • Er proaktiv og kan selv drive processerne
  • Er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt og er i stand til at sikre løbende dialog med samarbejdspartnere
  • Har klar og tydelig kommunikation i højsædet
  • Har lyst til at samarbejde med personer med forskellig faglig baggrund og kvalifikationer

Det er en fordel men ikke en forudsætning, hvis du:

  • Har kendskab til systemer indenfor ansvarsområdet
  • Har kendskab til ITIL-principper eller er ITIL-certificeret

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted Station og motorvejen. Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 18.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Mikael Theil Jensen på: 29 90 09 69 eller på mikaej@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist d.07.03.2021

Ansættelse pr. 01.05.2021 eller efter aftale.

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi.

Gem job

Region Sjælland
Publiceret: 16 February 2021

Arbejdssted

Location Ringsted