Senior .NET Developer


Har du flere års erfaring med .NET-udvikling og systemintegrationer samt en god forståelse for, hvordan IT-systemer kan understøtte kundes forretningsgange? Kan du se dig selv tage en selvstændig rolle i et team af frontend- og backendudviklere og sikre, at dine kunder får den helt rigtige løsning til netop deres behov? Så er du måske vores nye kollega i rollen som Senior Developer i E-supplies.

E-supplies søger lige nu en Senior .NET Developer med et solidt erfaringsgrundlag og høj teknisk faglighed. Stillingen er en spændende mulighed for dig, som sætter en ære i at levere IT-løsninger i høj kvalitet, der skaber værdi for kunden, og gerne vil være med til at udvikle en mindre virksomhed i vækst. 

Arbejdsopgaver

Som Senior .NET-udvikler kommer du til at arbejde med både store og små kunder på tværs af forskellige brancher. Du deltager i workshops, sætter dig ind i kundens udfordringer og er med til at kvalificere user stories og de tekniske krav, som danner rammen for kundens løsning. Herefter arbejder du videre med data- og flowdiagrammer for løsningen og sparrer med kundens ERP-leverandør i forhold til implementering af integrationer til løsningen. Vi arbejder ud fra et agilt framework, så efter løsningen er designet, planlægger du sammen med projektlederen de enkelte sprints og sikrer, at alle tekniske afklaringer er på plads. Du arbejder tæt sammen med dit team og deltager aktivt i stand-ups, statusrapportering og kvalitetssikring af de leverancer, som udvikles. Når løsningen er afleveret og godkendt af kunden, sikrer du hand over til vores Support, som sikrer den videre kunderejse.

Om dig

Da vi lever af at gøre vores kunder glade, er det vigtigt, at du er positiv og løsningsorienteret i din tilgang til kunder, projekter og kollegaer. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine egen arbejdsopgaver. Derfor søger du aktivt svar på dine spørgsmål og sikrer fremdrift på dine projekter, når du løber ind i udfordringer. Du kan samarbejde med et team af andre dygtige udviklere og formidle dine egen fremskridt på projektet, så det giver mening for resten af teamet. Du sætter en ære i at nå dine deadlines, men er samtidig bevidst omkring kvalitetssikring og tester altid dine løsninger igennem inden overlevering til projektlederen.

Du har mere end fem års erfaring fra IT-branchen og kommer med en uddannelse indenfor Software Engineering, Datalogi, Information Technology eller lignende. Det er vigtigt, at du har et stærkt teknisk fundament og en høj grad af integritet og professionalisme.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har flere års erfaring med .NET-udvikling
  • Har erfaring med .NET Core og MVC
  • Har erfaring med MSSQL
  • Har erfaring med bl.a. C#-udvikling, HTML5, SQL, JavaScript
  • Har erfaring med systemintegrationer til eksempelvis NAV, C5 eller SAP
  • Har erfaring med Containers: Docker/Kubernetes (Micro-Servicearkitektur)
  • Har erfaring med udvikling af e-commerce-løsninger
  • Arbejder efter en struktureret tilgang
  • Har en stærk holdning til dokumentation og kvalitetssikring
  • Kan sætte dig ind i kundens forretning og udfordringer
  • Kan omsætte kundens behov til design af nye funktioner

Om E-supplies

E-supplies A/S er et softwarehus, der arbejder med udvikling og implementering af digitale forretningsløsninger til store og mellemstore virksomheder. Vi hjælper B2C- og B2B-virksomheder med digital forretningsudvikling. Vi har specialiseret os i digitalisering af e-handel og e-Procurementløsninger med dyb integration til ERP-systemer (fx NAV, C5 og SAP) siden 1998 og vores platform er baseret på eget system, der er udviklet, testet og optimeret igennem de sidste 20 år.

Vi er kendt for at levere intelligente digitale forretningsløsninger som binder kundernes eksisterende systemer sammen og som udfordrer og videreudvikler de eksisterende forretningsprocesser.

Gem job

E-supplies
Publiceret: 31. marts 2021

Arbejdssted

Location Glostrup