We­b­ud­vik­ler Dy­na­mi­cweb


Twins Recruitment søger på vegne af 42 Digital en dygtig Webudvikler med interesse i Dynamicweb. En udvikler, der ønsker at spille en hovedrolle i forhold til at levere interfaces, der både er visuelt flotte, funktionelle og intuitive at benytte.

Dette forudsætter et godt samarbejde med såvel kolleger som kunder. Derfor er det vigtigt, at du er serviceorienteret, udadvendt og værdsætter tæt kundekontakt, samt at du kan lide at deltage i analyse– og specifikationsarbejdet. Du kommer endvidere til at binde backend og frontend sammen, og samarbejde med kunden om at opbygge den færdige webløsning.

Du brænder for at lave moderne Dynamicweb-løsninger

  • Du har styr på .NET og synes, integration mellem systemer er interessant
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med Dynamicweb udvikling
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Angular, React, Vue, Grunt, Gulp, Foundation eller Bootstrap
  • Det er et plus, hvis du har forståelse for systemarkitektur samt designprincipper og udviklingsmetodikker
  • Du taler og skriver flydende dansk

Dygtige og erfarne kolleger

42 Digital er et digitalt bureau, der primært udvikler løsninger med Umbraco og Dynamicweb.

42 Digital er en del af Consit Gruppen, der består af fire virksomheder; Dynateam, 42 Digital, Nordic NDC og Global Solutions 365, der leverer IT i forskellige afskygninger herunder ERP, CRM, BI og webløsninger.

Hver af de fire virksomheder er specialister indenfor deres specifikke forretningsområde, men er samtidig en del af ét samlet digitalt hus, hvor de enkelte delløsninger komplementerer hinanden og kan bindes sammen til en sammenhængende integreret løsning.

Hos 42 Digital vil du indgå i et team af fagligt kompetente og dedikerede medarbejdere med kompetencer inden for design, frontend-udvikling, backend-udvikling og kommunikation.

Vi tør godt love dig, at du får ekstraordinært dygtige, ansvarsbevidste og imødekommende kolleger!

Interesseret?

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen eller stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Twins Recruitment, rekrutteringsspecialist Søren Møller på tlf. +45 30 17 99 93. Har du spørgsmål til selve virksomheden, kan du kontakte 42 Digital, CTO Rune Peter Olsen på tlf. +45 26 37 79 15.

Er du interesseret i stillingen, så send dit CV til rekruttering@twins.dk og mrk. mailen “Dynamicweb udvikler”. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rette kandidat.

Gem job

Twins Consulting ApS
Publiceret: 24. februar 2021

Arbejdssted

Location Albertslund