Har du lyst til at arbejde med kon­trakt­sty­ring?


Udlændinge- og Integrationsministeriets departement søger en juridisk medarbejder med interesse for udbuds- og aftaleret til kontraktstyring i Koncern It. 

Lidt om alt det vi tilbyder

Koncern It har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Koncern It skal i samarbejde med forretningen sikre, at fagsystemerne udvikles sådan, at myndighedernes krav kan efterleves og implementeres. Koncernen anvender Statens It som driftsleverandør, som har ansvaret for basisinfrastruktur, det vil sige levering af netværk, datacenter, servere, standard arbejdspladser osv. Koncern It varetager leverandørstyringen af Statens It og andre leverandører.

Stillingen er placeret i enheden for Strategi og Styring i Koncern It. Enheden arbejder blandt andet med juridisk og økonomisk controlling og porteføljestyring på tværs af hele Koncern It og på tværs af it-projekter og it-opgaver i øvrigt. Som juridisk medarbejder vil du indgå i contract management funktionen, der har ansvaret for styringen af Koncern Its kontraktportefølje. Den primære opgave består i at styre den samlede portefølje af it-kontrakter, herunder at bistå og rådgive ved udbud, forhandling, indgåelse og løbende styring af kontrakter samt bistå ved leverandørstyring.  

Du vil opleve en hverdag med selvstændige opgaver med faglige udfordringer, hvor du vil komme til at sidde med ansvaret for den løbende opfølgning på it-kontraktporteføljen. Du vil selvfølgelig få mulighed for løbende sparring og for at præge hverdagen og de arbejdsprocesser, der er relateret til opgaverne. 

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være: 

  • rådgivning og bistand ved indgåelse af og løbende styring af kontrakter
  • rådgivning og bistand i kontraktlige forhold i forbindelse med it-projekter og den løbende it-drift
  • rådgivning og bistand ved gennemførsel af udbudsforretninger
  • kontakt til leverandører særligt i forbindelse med kontraktlige forhold
  • skriftlig formidling og dokumentation i mange kontraktlige sammenhænge
  • koordinering af sikkerhedsmæssige tiltag og håndtering af persondata i forhold til kontrakterne i samarbejde med organisationens sikkerhedsansvarlige og DPO.

Afhængig af din faglige profil og kompetencer vil du endvidere skulle yde generel juridisk rådgivning og bistand til Koncern It eller indhente juridisk bistand fra ministeriets juraenhed og Kammeradvokaten. 

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – meget gerne præget af humor. Du får 75 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver.

Koncern It er placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv i nye og rummelige lokaler. Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt med fleksible arbejdstider og attraktiv løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. Derudover vil du blive tilbudt eventuel relevant efteruddannelse og certificeringer.

Vores forventninger til dig 

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.merc.jur., cand. jur. eller en lignende uddannelse indenfor it, og du har interesse for eller erfaring med styring af it-kontrakter. Du er også velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.

Du bliver en del af et politisk og administrativt miljø, hvor du udfordres fagligt, og hvor vi forventer, at du: 

  • er god til at tilrettelægge din egen arbejdsdag og at strukturere og planlægge dit arbejde
  • er pligtopfyldende og følger dine opgaver til dørs
  • er god til at dokumentere dit arbejde
  • evner at formidle og kommunikere på tværs af faggrænser
  • er selvstændig, nysgerrig og udadvendt og evner at holde flere bolde i luften uden at miste det gode humør

Stillingen indebærer en bred berøringsflade både internt i forhold til Koncern It og øvrige enheder i ministeriet såvel som eksternt i forhold til samarbejdspartnere og leverandører. Det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har: 

  • erfaring med at arbejde i en statslig institution eller anden offentlig administration 
  • praktisk erfaring med kontraktstyring, SKI-aftaler og udbud

Yderligere information  

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, som matcher dine kvalifikationer.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte chef for Strategi og Styring Ann Sophie Storm på telefonnummer 61 71 53 52 eller på e-mail annss@uim.dk.

Søg stillingen   

Klik på knappen nederst og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest fredag den 12. marts 2021, kl. 12.00.  

Der holdes samtaler onsdag den 17. marts 2021. 

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker. 

Ansøgningsfrist:

12-03-2021

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdssted:

Adelgade 11-13
1304 København K

Hjemmeside:

www.uim.dk


Læs hvad medarbejderne synes om at arbejde hos os. 

Gem job

Udlændinge- Og Integrationsministeriet
Publiceret: 25. februar 2021

Arbejdssted

Location København