Lad dine kom­pe­ten­cer inden for backend-udvikling bidrage direkte til Danmarks grønne om­stil­ling


I Danmark har vi store planer for den grønne omstilling. Et af de områder, der i øjeblikket udvikler sig med lysets hast, er den grønne energi. Her går spørgsmålet på hvordan vi bedst muligt udnytter jordens vedvarende energikilder, nemlig vind-, sol- og vand energi. Vi er ambitiøse. Faktisk så ambitiøse, at vi i Danmark har givet os selv en skarp deadline. Vi kræver nemlig intet mindre end en 70 % reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 – foreløbig har vi rundet de 40 %. Så selvom vi allerede er godt på vej, har vi alligevel enormt travlt!

Grøn omstilling kræver ny teknologi

Hos Systemate er vi stolte af at have en finger med i spillet når det drejer sig om at skabe de driftskritiske softwareløsninger, der skal føre Danmark sikkert over målstregen i 2030. Hver dag arbejder vi tæt sammen med vores kunder i bestræbelsen på at skabe softwareløsninger af høj kvalitet til forsyningssektoren.

Vi udvikler bl.a. software, der sikrer den balance mellem produktion og forbrug i elnettet, der i høj grad besværliggøres af de flygtige grønne energikilder. Balance i elnettet er kritisk. Balancen sørger for at den elektriske spænding holdes, hvilket sikrer forsyningssikkerheden. Vi udvikler desuden systemer til prissætning og afregning af el-kunder, markedskommunikation på elmarkedet, samt de systemer, der skal håndtere og visualisere de enorme mængder el-data, der vil danne videns-fundamentet for omstillingen til 100 % grøn energi.

Skal dine kompetencer inden for softwareudvikling bidrage til Danmarks grønne mål?

Vi kunne ikke gøre det uden vores passionerede og kvalitetsbevidste softwareudviklere. Vores grønne mission betyder, at vi skal samle branchens dygtigste hjerner under ét tag. Vi har brug for den slags softwareudviklere, der har mod på at kaste sig ud i det ukendte terræn og som motiveres af en datalogisk udfordring, et komplekst domæne, samt behovet for innovative softwareløsninger af høj kvalitet.

I skrivende stund mangler vi endnu en dygtig og passioneret softwareudvikler, der skal udvikle software til forsyningssektoren. Du vil komme til at arbejde med softwareudvikling, primært på backend niveau, og tæt sammen med dit dygtige og engagerede udviklingsteam. Du vil desuden arbejde tæt sammen med kunden omkring softwareudvikling, automatiserede test, analyse og design.

Dit mindset er alfa og omega

Den software vi udvikler, bygger på moderne teknologier og udviklingsmetoder. Derfor forventer vi ikke, at du allerede har dybdegående kendskab til alle de teknologier som vi efterspørger nedenfor. Vi forventer heller ikke, at du allerede nu er ekspert på domænet. I stedet forventer vi, at du har det mindset, der gør, at du bliver begge dele med tiden. Vi håber, at du vil tage ejerskab i udviklingen af disse softwaresystemer, hvilket for os betyder, at du vil byde ind med dine erfaringer inden for bestemte teknologier, agile udviklingsmetoder, softwarearkitektur, samt dit kendskab til branchens best practices.

Er rollen som softwareudvikler hos Systemate noget for dig?

Hvis vi skal sætte et par konkrete ord på den tekniske profil som vi er på udkig efter i øjeblikket, ønsker vi os en kollega, der har minimum 3 års erfaring med softwareudvikling i C# og .NET. Det er desuden en fordel hvis du har kendskab til følgende udviklingsprincipper: S.O.L.I.D, CoDe, Clean Code eller Design Patterns, eller hvis du har prøvet kræfter med en eller flere af følgende teknologier og metoder:

  • .NET Core
  • Microsoft Azure (EventHub, EventGrid)
  • SQL server
  • Python og Scala
  • Kafka

Dagligdagen i Systemate

Systemate er et aarhusiansk softwarehus, der har eksisteret i over 20 år. Hos os er der rig mulighed for, at du kan dyrke din faglighed, og samtidig blive udfordret på daglig basis – både af opgaverne og af kollegaerne. Vi er nemlig en samlet flok på +80 passionerede software-entusiaster, der ikke kunne drømme om at springe over hvor gærdet er lavest. Og dette holder vi hinanden fast på. Vi går ind for det gode, gedigne håndværk, og fordybelse i koden prioriteres højt. Når du møder os, vil du vil opleve en samling åbne og glade mennesker, der aldrig er for fine til et godt grin og en god portion selvironi. Vores organisationsstruktur er desuden flad som en pandekage. Det betyder i praksis, at alle er med til at afgøre hvordan Systemate skal se ud i morgen.

Har vi vakt din interesse?

Hvis vi har vakt din interesse på den ene eller den anden måde, vil vi meget gerne høre fra dig. Det gælder uanset om det er i form af en traditionel ansøgning, en mail med dit cv eller et uformelt opkald. Så grib knoglen og giv Jan Højgaard Rasmussen et kald på tlf: 4248 8484 eller send ham en mail på jhr@systemate.dk. Han har altid tid til en uforpligtende samtale.

Du søger stillingen ved at sende dit CV til job@systemate.dk. Vi tager kandidater ind til samtale løbende og derfor ligger fristen for at søge først d. 27. maj 2021. Vi glæder os enormt meget til at høre fra dig.

Gem job

Systemate
Publiceret: 15. april 2021

Arbejdssted

Location Aarhus