En­ter­pri­se Architect


Er du Unik og vil du videre i din karriere i et job med indflydelse, udvikling og masser af potentiale, så har vi jobbet til dig!

Om Jobbet

Hos Unik arbejder vi agilt, og det betyder medbestemmelse, faste teams, kompetenceudvikling og en stræben efter at få kunderne tæt på. Med 35 års erfaring i branchen, har vi et bredt kendskab til vores kunders behov og en solid forretningsviden forankret i vores teams.

Du får masser af indflydelse og skal være med til at skabe struktur i IT-landskabet, stå for kvalificering og prioritering af IT-projekter og andre initiativer, deltage i udformning og vedligehold af IT governance og sparring omkring denne, samt proaktivt undersøge potentialet i nye teknologier, der kan understøtte og udfordre vedtagne strategier. Du kommer også til at dokumentere og vedligeholde virksomhedens IT-strukturelle opbygning og tilstand. Du fungerer også som sparringspartner for ledere, projektledere, systemejere og intern IT.

Du bliver også sparringspartner for IT-styregruppen, får indflydelse over projekter og deres af/udvikling, kan foreslå ændringer i it-initiativer samt selv proaktivt iværksætte initiativer af en vis størrelse.

Kort sagt kommer du til at have masser af muligheder for at udvikle dig med masser af indflydelse i en kompetent organisation med masser af dygtige kolleger. Her kan du få succes og være med til at løfte virksomheden til et endnu højere niveau.

Målet er at du skaber øget gennemsigtighed i IT-arkitekturen, sørger for sammenhæng mellem initiativer og strategi, giver os mulighed for at anvende IT som strategisk enabler og arbejder på at optimere og effektivisere de interne arbejdsgange i Unik.

Om dig

Du er erfaren Enterprise Architect og formår at kommunikere effektivt med mange forskellige mennesker og afdelinger. Du er bekendt med Enterprise Architecture metoder, herunder arkitekturprincipper, modenhedsmodeller m.v.

Herudover skal du have erfaring med:

  • Analyse af forretningsgange
  • Integrationer
  • API-management
  • Infrastructure as Code (On Prem og Cloud)
  • Application Lifecycle Management

Det vil endvidere være en fordel hvis du har kendskab til:

  • IT- systemadministration
  • Agile udviklingsprincipper
  • Automatiseret test
  • Continous Deployment

Bliv en del af noget unikt

I Unik har vi en flad organisationsstruktur. Vi vægter kvalitet, glade kunder og faglig udvikling højt. Vi har en uformel stemning, hvor det ikke kun er det faglige, der er i fokus. Vores medarbejdere skal have de rette personlige kvalifikationer for at fungere i en uformel organisation, hvor der er en stor grad af selvstændighed.

En del af vores succes handler selvfølgelig også om, at vi har vanvittigt dygtige og engagerede medarbejdere. Vil du være med i vores hverdag og bidrage til de unikke kompetencer, vi har? Vil du udvikle din faglighed? Vil du have en arbejdsplads, du kan være stolt af? Så lad os høre fra dig. 

En af Danmarks bedste arbejdspladser*

Bag vores software står 170 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner, og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger.

Vi har et veletableret Esport hold i CS, som konkurrerer på forskellige niveauer i Kollega Liga og Old-boys Liga

*Great Place to Work har kåret os som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Som medarbejder hos os, bliver du en del af noget unikt, med gode kolleger og en tillidsfuld ledelse, der føler en fælles stolthed over arbejdspladsen

Spørgsmål om jobbet kontakt

Lars Cordes 
Teknisk Chef
lco@unik.dk
76421147


Vi kender din softwaredag

Hos Unik udvikler vi software til mennesker, der arbejder inden for bolig- og ejendomsadministration samt advokatkontorer.
Bag vores software står 170 passionerede mennesker med unik brancheerfaring fra begge sider af bordet. Vi kender vores kunder, deres hverdag og rutiner. Og vi tror på, at det er forudsætningen for stærke it-løsninger. Vi har udviklet innovativ branchesoftware i mere end 30 år – gennem tætte og tillidsfulde samarbejder. Det ruster os til at skabe fleksible og resultatskabende løsninger, der sætter brugerens hverdag i centrum.

Gem job

Unik System Design A/S
Publiceret: 26. februar 2021

Arbejdssted

Location Vejle