Nationalt Genom Center søger Drift- og sup­portleder


Vil du være en del af et dynamisk team, der flytter grænserne i en atmosfære med de nyeste teknologier, hvor kun din fantasi sætter grænser for udviklingspotentialet? I Nationalt Genom Center etablerer vi en National High Performance Computing (HPC) infrastruktur i verdensklasse til personlig medicin. Som sektionsleder for et team af eksperter, der er de bedste af de bedste inden for deres respektive områder, bliver det dit ansvar at sikre drift og support af vores supercomputer.

Om Nationalt Genom Center

Nationalt Genom Center er en styrelse under Sundhedsministeriet, som har ansvar for at drive og udvikle en sikker national infrastruktur i sundhedsvæsenet, som understøtter, at læger og forskere kan udvikle målrettet behandling ved hjælp af viden om patienters gener, ny teknologi og anden viden.

Din hverdag hos os

Du skal lede et team af højtkvalificerede tekniske specialister med ekspertise inden for betjening af en kompleks infrastruktur for personlig medicin. Du vil være ansvarlig for den daglige drift af HPC-systemet og sikre, at det kører så effektivt som muligt. Du skal være med til at indfri ambitionen om, at sikre service i verdensklasse til brugerne samt sikre rapporteringen på de SLA’er som er aftalt.

Du vil primært være ansvarlig for, at:

  • lede et team af 6 tekniske specialister ved bl.a. at inspirere og motivere dem samt sikre at I opnår opstillede mål, som er sat i et konstruktivt samarbejde med resten af organisationen
  • koordinere den daglige drift af vores supercomputer i tæt samarbejde med vores udviklingsteams med henblik på at sætte nye applikationer i produktion
  • levere infrastrukturen som en service til kunderne og sikre interessenthåndtering
  • levere infrastrukturovervågning og førsteklasses support til slutbrugerne
  • administrere forholdene mellem eksterne og interne interessenter, herunder oversættelse af kompleks teknisk information til slutbrugervejledninger
  • rekruttere medarbejdere samt etablere processer og procedurer for teamet
  • implementere ITSM-system (Cheerwell) og sikre den nødvendige forankring i organisationen.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi søger en motiveret kandidat med en relevant it-faglig uddannelse. Vi forventer, at du har:

  • omfattende erfaring og dokumenteret succes med at arbejde inden for it-support og drift i et komplekst it-setup. Dette inkluderer at yde førsteklasses support inden for hele it-området
  • erfaring og viden om implementering af ITIL processer samt DevOps
  • erfaring med at arbejde sammen med interne og eksterne interessenter
  • stærke kommunikationsfærdigheder på både dansk og engelsk
  • erfaring med HPC-systemer og interesse for udvikling af nye teknologier, trends, processer og best practices
  • erfaring med og interesse for drift af avancerede datacentre
  • erfaring med ledelse af teams og medarbejdere.

Derudover lægger vi vægt på, at du som person:

  • er samarbejdsvillig og kan skabe holdbare samarbejdsrelationer på tværs af kulturelle, professionelle og geografiske grænser
  • kan håndtere en alsidig og tempofyldt hverdag i en ny styrelse, hvor to dage sjældent ligner hinanden.

Vi forventer desuden, at du trives i en dynamisk funktion, hvor du arbejder struktureret, opsøgende og selvstændigt. For at bestride stillingen er det vigtigt, at du er:

  • vedholdende – du er flittig og dedikeret, målrettet og er ikke bange for udfordringer
  • en god formidler – du kan beskrive teknisk komplekse emner på en letforståelig måde
  • pålidelig – uanset om du arbejder selvstændigt eller i teams, kan man stole på, at du overholder deadlines og stræber efter at overgå forventningerne
  • god til at prioritere løbende og fastholde fokus på både det korte og lange sigte.

Vi tilbyder

En interessant og udfordrende stilling i en international atmosfære med fokus på patienten, forskning, innovation og klinisk rådgivning. Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, så uddannelse og kompetenceudvikling er en integreret del af vores organisation. Du vil arbejde med det nyeste inden for HPC-teknologi og bidrage til det næste skridt inden for sundhedsinnovation.

Om ansættelsen

Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat efter:

  • Gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes centralorganisation, herunder protokollat om chefkonsulenter med personaleledelse

eller

  • Gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. It-medarbejdere.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kommer igennem PETs godkendelsesprocedure med henblik på sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Chief Operating Officer Camilla Borchorst på tlf. 2382 9223.

Du kan læse mere om os på www.ngc.dk

Er du interesseret?

Klik på "Søg jobbet her" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 9. april 2021 og evt. 2. samtaler den 13. april 2021.

Ansøgningsfrist: 18-03-2021.


Nationalt Genom Center har røgfri arbejdstid. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Gem job

Nationalt Genom Center
Publiceret: 26 February 2021

Arbejdssted

Location København