Ap­pli­ka­tions­spe­ci­a­list til Microsoft D365


Vil du arbejde med Microsofts nyeste teknologier i en spændende og fremsynet virksomhed? Vi søger en applikationsspecialist, der skal hjælpe os med at få det fulde udbytte af Dynamics 365.  

Du bliver en del af Forretningssupport, en afdeling på 12 engagerede kolleger med ansvaret for applikationslandskabet i EWII. Vores opgave er at være bindeleddet mellem forretningsbehov og systemfunktionalitet. Vi udvikler og implementerer værktøjer, der kan hjælpe EWII med at blive mere effektiv. Vi leverer innovative, digitale løsninger, hvor vi kombinerer nye teknologier med procesoptimering.  

Effektive løsninger 

Din rolle er at deltage i opbygningen, udviklingen og vedligehold af fremsynede løsninger og værktøjer inden for bl.a. Customer Engagement/CRM, Field Service og Finance samt kommende applikationer inden for Dynamics 365 platformen.

Vi arbejder efter en agil metode. Du bidrager med din viden til løsningerne, der øger forretningsværdien og medvirker til en effektiv omkostningsstruktur i vores systemportefølje. Samtidig har du mulighed for at sætte dit eget præg på en afdeling, der er kendetegnet ved at have et godt sammenhold. Dine konkrete opgaver bliver at:

  • Konfigurere løsninger i Dynamics 365 (og gerne benytte alle tilgængelige Microsoft-produkter som Power Platformen herunder især Power Automate).  
  • Designe og implementere løsninger, der udnytter platformen optimalt. 
  • Indsamle ønsker og krav i forretningen samt udarbejde user stories og løsningsdesign i samarbejde med IT, forretningen, leverandører og dine kolleger i Forretningssupport. 
  • Implementere leverancerne i forretningen via de planlagte sprints. 
  • Sørge for deploy af løsningerne ved hjælp af Azure pipelines. 
  • Styre og prioritere backlog af opgaver.
  • Vedligeholde og rette fejl applikationerne i Dynamics 365. 

Passioneret og nysgerrig

Du har et stærkt ønske om at levere gode og effektive løsninger for automatisering og effektivisering, som giver værdi til forretningen. Du har en relevant erhvervs- og uddannelsesmæssig baggrund med erfaring fra Dynamics 365-platformen og har lyst til at lære nye spændende forretningsområder at kende og blive udfordret og selv udfordre det eksisterende. Du formår at skabe idéer og udføre dem i samarbejde med dine kolleger. Du er klar til et højt tempo og altid med et godt humør.

Forretning med hjerte

Hos os kan du bruge og udvikle dine kompetencer i meningsfyldt arbejde til gavn for vores kunders hverdag. Vi prioriterer din personlige og faglige udvikling, og sammen med ca. 450 andre fremsynede og resultatskabende medarbejdere kan du være med til at sikre en grøn og bæredygtig omstilling.

Vi har rødderne i hjertet af Trekantområdet, hvor vi passer godt på vores fælles infrastruktur. Vi skaber en altid tilgængelig, konkurrencedygtig og fremtidssikret el-, vand-, varme- og fiberforsyning på et niveau, der sætter Trekantområdet på verdenskortet. Ligeledes rådgiver vi om energi, forskning og udvikling af fremtidens klimavenlige energiteknologier.

Vi driver en god og ansvarlig forretning med et højt aktivitetsniveau og går forrest i digitaliseringen og elektrificeringen af samfundet. Mød Ole, Pernille, Morten og Maria i filmen til højre. Har du ligesom dem lyst til at være en del af vores stærke og sunde fællesskab, så søg stillingen.

Vi venter på dig

Opgaverne venter, så vi har brug for dig nu. Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, kan du kontakte afdelingsleder Martin Engmark på tlf. 41 88 23 62.

Du kan læse mere om EWII som arbejdsplads på EWII.com. Stillingen besættes så hurtigt som muligt og kan søges, så længe den er online på EWII.com.

ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS OG MENINGSFYLDT ARBEJDE

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Én digitalt integreret multiforsyning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.

  • Rent vand og sanitet
  • Bæredygtig energi
  • Industri, innovation, infrastruktur
  • Ansvarligt forbrug og produktion

Gem job

EWII
Publiceret: 2. april 2021

Arbejdssted

Location Kolding