Senior udvikler søges til SOS In­ter­na­tio­nal i Aarhus


Er du en erfaren og kompetent udvikler som også kan arkitektur? Og brænder du for at løse komplekse problemstillinger og udvikle skarpe applikationer som gør en forskel for vores kunder? Så er du den helt rigtige for SOS International – en af Nordens førende assistance-organisationer!

Virksomheden og arbejdssted

SOS International har til huse i Aarhus N., i store flotte lokaler, hvor afdelingens ca. 20 medarbejdere sætter en ære i godt samarbejde. Den gode SOS International-kultur er essentiel – både socialt og fagligt. Afdelingen indgår i øvrigt i en større IT-organisation som hver dag arbejder for at udvikle, drifte og supportere hele SOS International på det digitale område.

Hverdag i SOS

Vi arbejder agilt og ikke scrum-waterfall eller andre varianter, hvor vi prøver at få det agile til at passe i en lille kasse et sted i virksomheden. Vi har en hardcore Scrum Master coach ekspert, hvis eneste opgave er at få de forskellige agile teams til at arbejde endnu mere agilt. Der er fuldt ansvar hos teamet, hvad enten det handler om at finde den rigtige løsning eller sikre, at produktet performer perfekt hos slutbrugerne. Alt er drevet baseret på forretningsbehovene, da teamets vigtigste opgave er at have glade og tilfredse brugere.

Teamet

Du vil komme til at indgå i ét af de tre Scrum Teams, hvor I vil være 4 udviklere der arbejder tæt sammen. De 3 nuværende udviklere er alle erfarne og engagerede, hvor to sidder i Polen og én sidder i Aarhus. Teamet består desuden af 2 repræsentanter fra forretningen og en SCRUM Master. Sammen udgør teamet en selvkørende enhed, der har ansvaret for at holde vores centrale sagsbehandlingssystem WebSwan kørende med høj kvalitet og løbende værdiforøgelse.

Stillingen

Den primære arbejdsopgave vil være udvikling og vedligeholdelse af vores sagsbehandlingssystem WebSwan, som anvendes til styring af vejhjælp i Norden. Systemet håndterer flere tusind sager om dagen med integration til alle vores kunder, og er derfor afgørende for vores Mobility-forretning.

Du skal være med til at sætte en retning for udviklingen og sikre, at systemet kan blive ved med at understøtte forretningen i takt med, at nye behov opstår. I den forbindelse skal du sammen med teamet sørge for at prioritere teknikken lige så højt som forretningen for at sikre, at platform og forretningsbehov følges ad. Webswan er en webapplikation skrevet i .NET, med en rig JavaScript/TypeScript klient, en tilhørende database og en lang række services og integrationer.

Om vores nye kollega

Vi søger dig som har en stor forståelse og interesse for software- og systemarkitektur og formår at omsætte teori til praksis. Du kommer med en masse erfaringer som du elsker at bruge som supplement til teorien, når du sparre med dine kollegaer. Du er domæne drevet og objekt orienteret, men om du lige kan java, C# eller andet er irrelevant. Kombinerer du ovenstående med et kæmpe drive og vilje til at flytte forretningen, så kan det kun gå for langsomt med at få sendt en ansøgning. Vi glæder os!

Faglige/tekniske færdigheder:

  • Solid erfaring i Objekt-orienteret programmering (C# eller Java)
  • Erfaring med frontend-sprog (JavaScript/Typescript)
  • Erfaring med software- og systemarkitektur. Derudover forestiller vi os, at du:
  • Er en senior profil (min. 5 års erfaring), som selvstændigt kan løse komplekse problemstillinger
  • Behersker engelsk på et godt niveau da der tales engelsk på daglige SCRUM-møder med internationale kolleger
  • Du har et naturligt drive og har en pragmatisk tilgang
  • Har en vindende personlighed og er dygtig til samarbejde med både kollegaer og ledere.

Du tilbydes:

Vi har selvfølgelig alt det man vil forvente af en moderne IT-arbejdsplads, såsom en lækker kantine, bordtennisbord og diverse sociale arrangementer. Vi tager os godt af den enkelte medarbejder, og tilbyder derfor også feriefridage, sundhedsforsikring, pension, barsel og fritvalgskonto som en del af lønpakken.

Ansøgning

Human Point er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Direktør Mia Boldsen Müller på tlf. 28 66 39 43 eller på mail: mbm@humanpoint.dk. Tiltrædelse er snarest muligt og der afholdes samtaler løbende. Send derfor dit CV via linket "Søg jobbet her" nederst på siden. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Lidt om SOS International A/S

Hos SOS International assisterer de skandinaviske rejsende overalt i verden på vegne af forsikringsselskaber. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland, yder SOS International akut personlig assistance over hele verden 24 timer i døgnet - 365 dage om året. SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, sundhedsassistance samt vejhjælp.

Gem job

Human Point Recruitment
Publiceret: 3. marts 2021

Arbejdssted

Location