Udvikler med for­ret­nings­for­stå­el­se og gerne med en CTO i maven


2people er en lille virksomhed med store ambitioner. Vi vil være den førende leverandør af branchespecifikke HR-løsninger til små og mellemstore virksomheder i Danmark og Nordeuropa. Intet mindre. Vi synes selv, vi har et superfedt produkt, og vi tilbyder nu, at du kan komme med på rejsen.

Vi søger en udvikler, som har erfaring med at bygge ”SAAS” (software as a service)-løsninger. Du skal kunne definere de tekniske krav til løsningen, samt være klar på at varetage ansvaret for løsningens arkitektur. Derudover skal du sikre at alt nyudvikling passer ind i arkitekturen, og at tekniske løsninger er langtidsholdbare.

Vi tilbyder et arbejde, hvor du

  • bliver en del af vores team, og en vigtig brik heri
  • samarbejder med engelsktalende kollegaer
  • stortrives i et rigtigt iværksættermiljø
  • skaber gode og langtidsholdbare løsninger til vores kunder
  • definerer de tekniske krav og udvikler i ”SAAS”-løsningen 2people
  • skal omsætte forretningskrav til tekniske løsninger fx når der skal laves integration til andre systemer.

Du skal have erfaring med

  • Node.js
  • Mongo.DB
  • Angular

Du skal kunne stortrives i et iværksættermiljø og være klar til at vokse med forretningen. Det vil være en fordel, at du har arbejdet med SCRUM eller lignende metoder og evt. har kendskab til JIRA, som vi understøtter vores udviklingsproces med.

Du har en relevant kandidatgrad eller en bachelor indenfor IT, eller en datamatiker uddannelse. Derudover har du en praktisk udviklingserfaring på minimum 3 år.

Om 2people  

2people blev etableret i 2015 og er en ung virksomhed, hvor tingene går stærkt - der er altid mange bolde i luften. Vi vækster kraftigt, så du skal kunne følge med. Vi har det sjovt - nok mest, fordi vi elsker HR, og fordi vi gør en forskel for vores kunder. Vi er ambitiøse og har et højt fokus på at gøre tingene enkle.

Gem job

2people A/S
Publiceret: 4. marts 2021

Arbejdssted

Location Aarhus