Da­ta­ar­ki­tekt


Vil du stå i spidsen for at løfte Obton ind i fremtiden som en endnu mere datadrevet virksomhed? Så er stillingen som Dataarkitekt hos Obton i Århus - Danmarks førende grønne investeringshus -  måske dit næste karriereskridt.

”Det er en stilling med fuld opbakning og stor betydning for forretningen. Og så er du i sidste ende med til at bidrage til fremtidens solenergi og grønne væksteventyr,” fortæller Head of IT  - Søren Schriver

Spil en nøglerolle i Obtons fremtidige datastrategi og dataplatform

Som Obtons kommende Dataarkitekt får du muligheden for at være med til at fremme den grønne omstilling, da du gennem dine kompetencer sørger for, at forretningen får stillet de rette data til rådighed og dermed kan bidrage til vækst og sikring af en bæredygtig fremtid.

Arbejdet med at kortlægge data og definere datastrategien er allerede godt i gang i tæt samarbejde med ekstern leverandør. Blandt andet med udgangspunkt i deres anbefalinger, skal du vurdere og implementere dette i organisationen. Du skal i samarbejde med forretningen afdække behovet for den fremtidige dataanvendelse og dermed løfte ambitionen om IT som en strategisk sparringspartner.

Helt konkret får du ansvar for at:

  • Sikre forretningen den bedst mulige BI- og dataplatformsløsning
  • Inspirere, rådgive og udfordre forretningen ift. anvendelsen af data, hvor du agerer single-point-of-contact for videreudvikling af datamodellen og anvendelse af data, som afstemmes i samarbejde med Head of IT.

Du får til hovedopgave at videreudvikle og implementere datastrategien, som indeholder en lang række fokusområder og initiativer, herunder:

  • Etablering af dataplatform og visualiseringsværktøjer
  • Opbygning af et konsolideret og kvalitetssikret datafundament, herunder sikring af god data governance og master data management processer
  • Udstille data til forretningen i form af et datakatalog
  • Vedligeholde overblikket over datalandskabet og udvikle et roadmap herfor
  • Designe, udvikle og vedligeholde BI-løsninger herunder dataintegration, -konsolidering, -cleaning og -strukturering
  • Uddanne forretningen i BI – herunder sikre, at de kan udvikle deres egne BI-løsninger via gode self-service løsninger
  • Dokumentere og sætte den arkitekturmæssige/IT-sikkerhedsmæssige retning for, hvordan data opsamles, lagres, vedligeholdes, udstilles i forretningen
  • Varetage projektledelsen af datainitiativerne og sikre en succesfuld implementering i samarbejde med interne kollegaer og eksterne leverandører

Dine kvalifikationer:

  • En relevant uddannelse som datalog, cand.BI, cand.it eller tilsvarende kombineret med minimum 3-4 års erfaring – gerne fra et IT-konsulenthus eller anden type organisation.
  • Er up-to-date på fremtidens teknologiske trends indenfor dataområdet
  • Solid erfaring med at forstå forretningens strategi, processer og behov
  • Erfaring med at bygge en dataplatform og udvikle BI-løsninger
  • Stærk forståelse af relationelle databasestrukturer, teorier, principper og praksis
  • Erfaring med en eller flere af følgende Microsoft teknologier eller lignende: MS SQL stack, MS Azure, MS SQL Server, T-SQL, MS SSIS og SSAS, datawarehousing og kuber, data modellering og analyse (brug af SQL) og data visualisering i MS PowerBI
  • Erfaring med ledelse af mindre projekter – eller indstillet på at opbygge kompetencer indenfor dette felt

Din personlighed er afgørende for din succes i rollen

  • Du har stærke people skills, skaber gode relationer og er en dygtig kommunikator på alle niveauer
  • Du drives af transformation, og kommer med en vis robusthed i forhold til at kunne drive tingene fremad
  • Du har en holistisk tilgang, og formår at kigge på tværs af forretningen, men er samtidig i stand til at dykke ned i det teknologi-faglige sprog og forstå og rådgive forretningen omkring teknologier
  • Du elsker at kaste dig ud i noget nyt og har en analytisk og metodisk tilgang til dine opgaver.
  • Du er nysgerrig og altid på forkant med at holde dig opdateret på digitale trends og deler gerne din viden med forretningen og rådgiver herom

Lidt om Obton

Obton udvikler, opfører og administrerer solcelleparker, der producerer grøn og vedvarende energi. De er i dag blandt Europas største aktører i solenergi, og sammen med deres investorer står de bag mere end 800 solcelleparker - til en værdi af 14,3 mia. kr. Obton deler kontor med deres søsterselskab Koncenton, der investerer i boligejendomsprojekter, og de er i alt ca. 230 medarbejdere på hovedkontoret i Prismet i Aarhus C, men 20 medarbejdere sidder fordelt på fire europæiske kontorer.

Interesseret?

Så send gerne dit CV allerede i dag, da vi indkalder løbende til samtale.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bemærk, at vi af hensyn til GDPR ikke modtager ansøgninger/CV’er på mail.

Gem job

Sam Executive Search
Publiceret: 4. april 2021

Arbejdssted

Location Aarhus