Energisk Delivery Manager


til vækstvirksomheden Logos Payment Solutions A/S i Nærum

Vi søger en erfaren og energisk Delivery Manager til vores kunde Logos Payment Solutions A/S i Nærum De udvikler kundespecifikke løsninger til selvbetjente betalingsterminaler, tilhørende mobile apps, back-end systemer m.v. De er blandt branchens førende i Norden på betalingsløsninger til ubemandet betjening f.eks. tankstationer, parkering, transport og forlystelser m.m. og de har en aktiv strategi for international ekspansion.

Logos oplever stor efterspørgsel på virksomhedens støt voksende produktportefølje. Virksomheden har i de sidste fem år været gennem en spændende udvikling, hvor både antallet af medarbejdere og omsætningen er fordoblet. De har ambitiøse vækstmål, hvilket giver enestående udviklingsmuligheder for den enkelte. Vil du med på rejsen?

Mere om jobbet

Du bliver som Delivery Manager overordnet ansvarlig for de samlede leverancer ift. større projekter, samt ansvarlig for løbende leverancer til deres strategiske kunder. For at dette lykkes indgår du aktivt i et team sammen med salg, udvikling, produktion, installation og service.

Stillingen indeholder både operationelle og koordineringsmæssige opgaver, herunder:

  • Ansvar for udvalgte strategiske kundeprojekter samt udvalgte strategiske kunder og samarbejdspartnere, herunder løbende statusmøder og opfølgning.
  • Tager over hvor salgsafdelingen slipper og sikrer kontrakt- og leveranceopfyldelse
  • Ansvar for intern koordinering mellem afdelinger
  • Overordnet ansvarlig for projektplanlægningen, -gennemførelsen og -økonomien
  • Kommunikation med kunder ift. fremdrift, evt. løsning af issues, ekstraarbejder m.v.
  • Kvalitetssikring både internt såvel som i forhold til leverandører
  • Understøtter salg i forbindelse med tilbudsgivning
  • Estimering og udarbejdelse af tilbud i forbindelse med ekstraarbejder på projekter

Du får stor mulighed for at påvirke din egen hverdag og vil internt arbejde på tværs af afdelinger i organisationen.
Du refererer til virksomhedens driftsdirektør/COO.

Faglige kvalifikationer og erfaringer

  • Du har sandsynligvis en teknisk mellemlang eller lang uddannelse (el, elektronik, software), f.eks. ingeniør med kommerciel erfaring
  • Du har minimum 5 - 10 års projektledelseserfaring
  • Du taler og skriver dansk og engelsk
  • Du er en rutineret bruger af Pc’en som værktøj og af MS Office-pakken, MS Project samt ERP-systemer (gerne Navision/NAV)
  • Du har stor teknisk løsningsforståelse samtidig med at du har en god kommerciel forståelse
  • Du er kundens ”mand” (M/K) og kæmper for at dine leverancer sker som aftalt
  • Du evner at følge projekterne til dørs og bevare overblikket i en til tider travl hverdag

Personlige egenskaber

Du er løsningsorienteret, imødekommende og fleksibel i din indstilling til både kollegaer, leverandører og kunder. Du sætter en ære i at udvise høj kvalitet, god service og overholde aftalte mål – både internt og eksternt.

Herudover lægges der vægt på, at du:

  • Er proaktiv, positiv, frisk og tager fat i tingene
  • Er udadvendt
  • Er struktureret og metodisk med et godt overblik
  • Har stor kvalitetssans
  • Har et stort personligt engagement og en positiv gennemslagskraft
  • Er initiativrig og selvkørende med stor arbejdskapacitet og er drevet af overordnede målsætninger om stor kundetilfredshed
  • Er god til at åbne nye døre, men har også fokus på opfølgning på eksisterende kunder samt etablering af langsigtede forretningsrelationer
  • Er ikke bange for nye udfordringer, kan holde mange bolde i luften og har lyst til en stilling, som giver dig meget varierede arbejdsdage
  • Kan favne bredt i en mellemstor virksomhed

Virksomheden har en flad struktur, hvorfor det tilbydes, men også forventes, at du påtager dig ansvar for at sikre høj kvalitet og overholde deadlines.

Mere om Logos Payment Solutions, og hvad de kan tilbyde dig

En udfordrende og ansvarsfuld stilling i en succesrig virksomhed, hvor ambitionerne er store. De har en flad organisationsstruktur og har respekt for den enkelte. Virksomheden har en hyggelig og familiær omgangstone, med et rigtig godt samarbejde og sparringsmuligheder med andre dygtige kollegaer.

Herudover får du:

  • Konkurrencedygtig løn
  • Fri mobiltelefon, internetforbindelse hjemme samt pensions- og sundhedsforsikring
  • Frihed under ansvar, flekstid
  • Gode og dygtige kollegaer, som arbejder godt sammen i hverdagen
  • Løbende udvikling af dine kompetencer
  • 6 ugers ferie

Hos Logos Payment Solutions A/S er de ca. 150 ansatte og producerer og leverer selvbetjente betalingsløsninger gennem +30 år. Produkternes elektronik, mekanik og software udvikles in-house.

Løsningerne omfatter bl.a.:

  • Betalingsterminaler, -automater og platforme til selvbetjening
  • App- og mobilbetalingsløsninger
  • Kommercielle og tekniske back-end-systemer målrettet de enkelte vertikaler
  • Integrationer, tilpasninger, installation, service og support

I Nærum er de ca. 60 kollegaer, som holder til i i lyse, moderne og rummelige lokaler med nem adgang til motorvej, bus og station.

Læs mere om Logos her: www.logos.dk.

Interesseret?

Hos Bloom indkalder vi løbende til samtaler, så vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt med din ansøgning og dit CV. Klik blot på "Søg jobbet her" nederst på siden.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior konsulent, Kristine Heuser på 31686141 eller mail på kh@bloom.dk.

Gem job

Bloom
Publiceret: 3. april 2021

Arbejdssted

Location Nærum