Ta­lent­fuld AI/ML-udvikler til front­linj­en


Er du klar til praktisk udvikling og implementering af AI/ML-projekter, så kender vi en innovativ teknologivirksomhed, som vil placere dig lige der, hvor tingene sker.

Vores kunde ZibraLabs er i fuld gang med at definere, udvikle og implementere innovative projekter med fokus på machine learning og data science. Virksomheden har brug for en ny medarbejder, som kan bidrage i hele forløbet og brænder for at bygge innovative slutprodukter, hvor både funktion og kommercielt potentiale, er til at tage og føle på.

ZibraLabs er en unik opfinder- og udviklingsvirksomhed, som effektivt modner og konkretiserer den gode idé, høster de mange svar fra forsøg og prototyper - og hvis alt går vel - fuldendes kredsløbet med et færdigt produkt baseret på en sund business case.

ZibraLabs har forkortet den lange rejse fra koncept til marked via stålsat fokus på både teknologi og forretning, uden at gå på kompromis med kvaliteten og uden angst for tage svære beslutninger undervejs.

Selvom ZibraLabs i den grad er kommercielt orienteret, vil den nye AI/ML-udvikler ikke komme til at savne kreativitet og mangfoldighed. Teamet er dynamisk og humørfyldt, opgaverne spænder vidt og bredt, men oftest er AI/ML omdrejningspunkt og fællesnævner for den gode løsning.

Nogle projekter tager udgangspunkt i computer vision eller robotteknologier, andre gør bygninger og infrastruktur mere intelligent eller også forbindes teknologi med kød og blod i form af med-tech løsninger til hospitalernes akutmodtagelse eller sensorteknologi, som forebygger skader hos sportsheste.

ZibraLabs er i kraftig vækst og består i dag af 11 software- og elektronikudviklere plantet i InQvations fantastiske økosystem i Høje Tåstrup. Vi hører gerne, hvorfor du vil med på rejsen. For at løse billet, er nedenstående værd at forholde sig til.

Som AI/ML-udvikler kunne dine opgaver bl.a. være at:

  • identificere og analysere problemstillinger, der kan løses med data science
  • udvikle værktøjer til indsamling og annotering af data
  • udvikle og automatisere ETL pipelines
  • udvikle prototyper
  • udvikle MVPs
  • undersøge og udvikle nye metoder og processer.

Vi forventer, at du har erfaring med følgende:

  • Python 3
  • Pandas, Numpy, Scikit-Learn
  • Tensorflow, Pytorch

Du er vant til at arbejde med store datasæt, har praktisk erfaring med machine learning, matematik, sandsynlighedsberegninger, statistiske metoder, algoritmer - og så har du professionel programmeringserfaring.

Desuden er du i stand til at benytte værktøjer til visualisering af data (f.eks. matplotlib), både i forhold til analyse af datasæt og i forhold til kommunikation.

Vi forestiller os at du har nogle års AI/ML erfaring samt en relevant bachelor- eller kandidat, højst sandsynligt inden for matematik, statistik, machine learning, data management eller lignende.

Som person er du nysgerrig og passioneret, du har skabertrang og initiativ, AL/ML er dine kæpheste som du gerne slipper løs som del af en dynamisk virksomhed, hvor gode samarbejds- og kommunikationsevner, hjælpsomhed, accept af fejl, vedholdenhed og fordybelse er essentielle egenskaber og værdier, som deles af hele teamet.

ZibraLabs er del af et inspirerende iværksættermiljø og adressen i Tåstrup har højt til loftet og huser også andre ‘Zibra’ selskaber – så de er p.t. ca. 100 medarbejdere i et hus med egen skov, mødeområder, kantine og masser af varm kaffe fra hanen.

Vil du med på rejsen hos ZibraLabs?

Send en kort ansøgning og dit CV nu via knappen ‘ Søg jobbet her’ så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, sender du blot en mail til Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller ringer på +45 2086 0685.

Gem job

Bloom
Publiceret: 4. marts 2021

Arbejdssted

Location Høje Tåstrup