Elbek & Vejrup søger erfaren og ambitiøs Full Stack-udvikler


I Elbek & Vejrup er vi ambitiøse, succesfulde og i rivende udvikling. Vi vækster og søger derfor en erfaren udvikler, der er velbevandret inden for web-teknologier, og som vil være med til at føre succesen videre i vores Cloud & Services-team. Teamet arbejder primært med web- og appbaserede løsninger baseret på de nyeste teknologier. For tiden arbejdes der blandt andet med Angular, .NET, Ionic, Flutter, MS-SQL og Azure.

Vores Cloud & Services-team er kendt for deres agile tilgang til arbejdsopgaver, samt et unikt sammenhold, tæt samarbejde og en hyggelig omgangstone. Teamet har sin faste arbejdsgang i Aarhus, hvor Elbek & Vejrups største kontor er placeret. Teamet består af dygtige udviklere, hvorfor der er stor mulighed for sparring og vekslende arbejdsopgaver. Det gode arbejdsmiljø giver plads til læring, og der vil altid være kompetente kolleger, som kan hjælpe.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikling af app- og webbaserede løsninger
  • Ansvar for specifikke områder og løsninger
  • Integration og API’er til ERP-løsninger som Microsoft Dynamics NAV & Business Central
  • Vedligehold og videreudvikling af forskellige multi-tenant cloud projekter
  • Sparring og produktudvikling i samarbejde med nogle af branchens dygtigste konsulenter og udviklere

Din profil

  • Du brænder for webudvikling og holder dig løbende opdateret om nye trends og teknologier
  • Du elsker at arbejde med hele paletten, både backend og frontend udvikling
  • Erfaring med C#, Angular, MS SQL og azure vil være en fordel
  • Du har mod på kundevendte opgaver
  • Du lægger vægt på kvalitet i dine resultater og produkter og følger opgaverne helt til dørs
  • Du trives med at arbejde i teams, men kan også fordybe dig i selvstændige opgaver
  • Du behersker dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
  • Du har en relevant IT-uddannelse

Bliv en del af Elbek & Vejrup

Elbek & Vejrup er overordnet kendetegnet ved et stærkt og engageret kollegialt fællesskab på tværs af roller og brancheteams, hvor gensidig faglig sparring vægtes højt. Som vores nye kollega bliver du en del af en succesfuld ejerledet virksomhed med højt til loftet og hurtig beslutningstagning. Personlig og faglig udvikling er i højsædet, og vi tilbyder individuelt karriere- og uddannelsesprogram og en tilknyttet mentor. Du får mulighed for at deltage i en lang række uddannelsesaktiviteter i EV Academy, som er Elbek & Vejrups interne uddannelsescenter. Desuden deltager Cloud & Services-teamet også hvert andet år i en international konference om et aktuelt emne, og senest var de afsted til NDC London 2020.

Du bliver en del af Danmarks Bedste Arbejdsplads 2018 og Europas anden bedste Arbejdsplads 2019, hvilket vil sige, at faglig udvikling, arbejdsglæde og kollegialt fællesskab er i fokus. De gode medarbejderforhold inkluderer blandt andet massage- og fysioterapiordning, verdensklasse kantineordning og en lang række personalearrangementer med høj deltagerprocent.

Søg stilling

Det er nemt at søge job hos os. Send dit CV og en motiveret ansøgning eller blot 5-10 linjer om dig selv til job@elbek-vejrup.dk og skriv venligst ”Erfaren webudvikler, Cloud & Services” i emnefeltet. Ansøgningsfristen er 24. marts 2021. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne dit CV hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-koordinator, Sophie Myhrmann, på 28 59 09 64 eller smy@elbek-vejrup.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Elbek & Vejrup A/S
Publiceret: 5. marts 2021

Arbejdssted

Location Aarhus