Udvikler til KiAP’s web-baserede læ­ge­fag­li­ge værktøj


Er du en erfaren full stack web-udvikler? Brænder du for at gøre en forskel og arbejde med muligheder for it-understøttelse til gavn for de praktiserende læger?

Så kunne du meget vel være den holdspiller vi søger til vores udviklings-team.

Vi søger en full stack PHP-udvikler, som vil være med til at styrke det lægefaglige kvalitetsarbejde. Du kommer til at udvikle nye web-baserede støttefunktioner og arbejde med komplekse data. Hovedvægten er på back-end.

Som udvikler vil du i dagligdagen have kontakten til projektmedarbejdere, læger og dine kolleger i udviklingsteamet. Der vil være en bred vifte af opgaver, så 2 dage er sjældent ens.

Din Profil

Du skal trives med en omskiftelig hverdag og kunne holde mange bolde i luften. Du går til opgaven med god energi og en passion for IT-løsninger, der gør en forskel. Du har en god forståelse for teknologi og du indgår aktivt på holdet.

Du evner at sætte dig ind i forretningsmæssige problemstillinger og har en løsningsorienteret tilgang i samarbejde med dine kolleger. Som udvikler i KiAP kommer du til at arbejde på KiAP’s hjemmeside, hvoraf størstedelen af arbejdet vil foregå på den indloggede del. Du har også mulighed for at komme til at arbejde på KiAP's øvrige sundhedsfaglige løsninger.

Du ser tingene fra brugernes perspektiv, tager ansvar for opgaverne og hjælper løsningerne i mål. Du vil indgå i dialogen under alle projektfaser, giver god faglig sparring og kan bidrage til designoplæg. Du har god forståelse for datasikkerhed på webløsningen, og arbejder sikkert med komplekse datasæt samt systemintegrationer.

Du bliver en del af en udviklingsafdeling på 12 medarbejdere, hvoraf 4-5 er udviklere. Vi arbejder efter en agil projektmodel baseret på SCRUM, hvor projektteamet inddrages i planlægningen af projektet. I teamet har du mulighed for at påvirke din arbejdsdag og opgaver. Dokumentation er en selvfølge for dig.

Vi lægger vægt på, du har en relevant it-uddannelse samt erfaring med/flair for at arbejde med data. Kendskab til sundhedsvæsenet i Danmark og/eller erfaring med sundhedsdata er et plus, men ikke et direkte krav. Der er i stillingen god mulighed for faglig udvikling.

Det er en fordel, du har:

  • Erfaring med front- og backend-udvikling i PHP og Javascript er et krav
  • Kendskab til jQuery, CSS, HTML og Bootstrap er centralt
  • Erfaring med Laravel Framework, Vue.js samt API/webservices er en fordel
  • Gode kommunikative evner
  • Erfaring med Database (MS-SQL og MySQL)
  • Erfaring med websikkerhed og Nem Login
  • God forståelse af systemerne ud fra en brugers synspunkt

På den personlige side søger vi en kollega der:

  • Er imødekommende, initiativrig og serviceminded
  • Er god til både at arbejde selvstændigt og arbejde sammen med andre
  • Du skaber tillid, fremtræder roligt og diplomatisk
  • Som menneske er du positiv til glæde for kolleger og brugere

Om os

KiAP er ejet af Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), og kendetegnes som en støtteorganisation for de praktiserende læger, som er en vigtig del af hele sundhedsvæsenet. Der er meget stort fokus på kvalitetsdata og kvalitetsudvikling.

Gennem dit arbejde bidrager du til at forbedre anvendelsen af sundhedsdata og understøtte kvalitetsudviklingen for de praktiserende læger og dermed for alle landets borgere. Det sker gennem relevant IT-understøttelse af lægearbejdet.

Vi er kendetegnet ved en uformel omgangstone, behageligt arbejdsklima, gode kolleger og en stærk teamånd. Du bliver del af KiAP’s udviklingsteam. Derudover får du kolleger, som er projektledere, projektmedarbejdere, designere, supporter, IT-driftskonsulent og vores sekretær.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Dit arbejdssted bliver J.B. Winsløws Vej 9A i Odense, tæt på Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital. Gode bus- og togforbindelser samt tæt på centrale indfaldsveje. Vi har flekstidsordning, og der er gode muligheder for hjemmearbejde.

KiAP har lokaler i både Odense og København.

Løn jf. overenskomst med mulighed for individuel forhandling efter kvalifikationer. God pensionsordning.

Vil du vide mere

Læs mere om os og arbejdet med sundhedsdata på www.kiap.dk. Har du spørgsmål til jobbet, kontakt IT Drifts- og Udviklingschef Jan Kristensen på tlf. 40 456 785 eller mail: jankristensen@kiap.dk

Ansøgning

Stillingen ønskes besat af den rigtige kandidat og snarest muligt. Der indkaldes til samtaler løbende.

Ansøgningen og CV sendes sekretær Marianne Thamdrup på sekretaeren@kiap.dk.

Der gennemføres to samtaler. Kandidater, der går videre til runde 2, præsenteres for en case.

Gem job

KiAP
Publiceret: 8. april 2021

Arbejdssted

Location Odense