Android-udvikler

Er du lærenem og brænder du for at lave fremragende apps?   

Vi søger en udvikler til vores Native App-team. Native Apps er et vigtigt fokusområde for os, og vi bestræber os på at levere den bedst mulige oplevelse til vores brugere. Du vil komme til at arbejde med apps til alle vores brands JP, Finans og Watch Medier.  

Du vil blive en del af en innovativ afdeling, der primært bygger sine softwareløsninger på AWS med Docker som den gennemgående teknologi. Vi mestrer Continous Delivery-principperne og automatiserer vores builds og tests.  

Afdelingen er fyldt med teknologifans, der følger med i den nyeste udvikling og stræber efter at være de bedste, til det vi arbejder med. Vi arbejder i en uformel proces, hvor der er stort ansvar for den enkelte løsning og mange muligheder for at påvirke de enkelte projekter. Vi er en ung afdeling, hvor det er tilladt at fejle, og hvor vi hele tiden tilstræber et godt samarbejde og vidensdeling på tværs af vores teams. Din personlige udvikling er vigtig for os, og vi vil gøre vores for, at du hele tiden lærer nyt. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde i teams, da krydsfunktionelle teams og fælles ejerskab er hjørnesten i vores afdeling. 

Forventninger til dig 

Det er vigtigt, at du har erfaring med Androidudvikling og kan fremvise eksempler på, hvad du har været med til at lave. Det er absolut en fordel, hvis du også har erfaring med iOS-udvikling, men du behøver ikke at være ekspert på området. Vi forventer, at du trives med at lære nyt og har let ved det. 

Vores android-apps er skrevet i Kotlin, og det er forventes, at du har erfaring med Kotlin – eller er villig til at lære det på rekordtid ved selvstudie. 

Da du i første omgang bliver den eneste dedikerede Android-udvikler er det vigtigt, at du er selvstændig og er i stand til at tage en opgave og føre den i mål, men samtidig er en holdspiller, der trives med at være en del af et team. 

Da alle vores apps er afhængige af services, som bliver leveret af andre teams i huset, er samarbejde og kommunikation med de andre teams ligeledes en del af hverdagen. 

Din profil 

Need-to-have: 

  • 1-2 års erfaring med android-udvikling
  • En høj kvalitetsstandard
  • Stor lyst til at lære nyt
  • Struktureret tilgang til opgaver
  • Gode kommunikationsevner
  • En solid sans for humor 

Nice-to-have: 

  • Erfaring med iOS-udvikling
  • Erfaring med Scrum
  • Erfaring med Kotlin
  • Kendskab til Firebase
  • Kendskab til AWS
  • Erfaring med automatiserede tests  

Vi tilbyder dig 

  • En central rolle i spændende og nyskabende projekter
  • Nogle af landets mest kompetente kollegaer inden for både onlineverden og specifikke fagområder i et inspirerende miljø med høj puls
  • En sjov og yderst varieret dagligdag
  • Gode videre karrieremuligheder inden for et af landets største mediehuse  

Stillingen er på fuld tid, og løn forhandles efter kvalifikationer. Det daglige arbejde forgår i Jyllands-Postens hus på havnen i Aarhus C.  

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Toke Refstrup på toke.refstrup@jp.dk  eller tlf.  22 55 93 93.

Ansøgningsfrist d. 8. april 2021.


Jyllands-Posten er en af Danmarks førende leverandører af kvalitetsjournalistik; både digitalt og på print. I avisen og på jp.dk finder du hver dag vores stærkeste indhold, sat i scene af blandt andet dansk presses bedste layoutere, tegnere, fotografer, udviklere og journalister. Jyllands-Posten står også bag Finans, som er Danmarks største erhvervssite.

Nøgleord for Jyllands-Posten er rummelighed, kreativitet, kvalitet, udvikling og vækst. Kendetegnende for vore medarbejdere er, at de udviser dristighed, handlekraft og kompetence. Summen af talenter har gjort Jyllands-Posten til en af landets førende medievirksomheder.

Gem job

JP/Politikens Hus
Publiceret: 10. marts 2021

Arbejdssted

Location Aarhus