UX Spe­ci­a­list med stort for­ret­nings­fo­kus


Feriepartner søger en UX Specialist med stort forretningsfokus til at give vores feriegæster og sommerhusejere den bedste online oplevelse.

Er du en sand schweizerkniv, når det kommer til identificering af nye digitale brugerbehov, som skal beskrives og forankres i IT-udvikling? Brænder du så meget for din sag, at du gerne står op på en stol og argumenterer for den gode brugeroplevelse? Din UX-ekspertviden og stærke kommercielle indsigt gør dig til den kobling mellem marketing og IT-udvikling, vi søger.

Dine primære opgaver:

  • Identificere og beskrive nye digitale brugerbehov for forretningen.
  • Identificere og beskrive nye digitale forretningsområder, eller optimering af eksisterende.
  • Producere og drive processen med UX-designs i form af flowcharts, wireframes og userstories.
  • Overlevering og forankring af opgaver hos IT.
  • Du bliver den direkte kobling mellem IT-udvikling og marketing.
  • SEO i tæt samarbejde med øvrige marketingteam og bureau.
  • Sparring med bureauer.

Dine faglige kompetencer:

  • Du har +3 års erfaring med optimering og nyudvikling af brugeroplevelser til digitale platforme, fx fra e-handel.
  • Du har relevant IT-uddannelse med stor kommerciel forståelse.
  • Du er en dygtig forretningsanalytiker, der forstår forretningens muligheder og begrænsninger.
  • Færdes hjemmevant i snitfladen mellem forretningen, IT-udvikling og de digitale kanaler – og kunne følge opgaver og projekter fra ide til udvikling og til test og implementering.
  • Stor erfaring med at arbejde med brugervenlighedstest & brugerinddragelse
  • Du arbejder metodisk og analytisk og erfarent med Scrum miljøet.
  • Du har god teknisk forståelse, som gør dig i stand til at diskutere løsningsmuligheder med vores udviklere.
  • Du er erfaren bruger af opgavestyringsværktøjet Azure.

Som person er det vigtigt, at du:

  • Er selvkørende, pragmatisk og med stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Kan overskue komplicerede processer og arbejde struktureret med flere interessenter og hensyn.
  • Du har mod på at argumentere for den gode kundeoplevelser.
  • Er empatisk og har en positiv tankegang.
  • Er ansvarsfuld og proaktiv i samarbejdet med din kollegaer.
  • Kan bevare overblikket i en hverdag med mange deadlines og interessenter.
  • Trods stor faglig viden fortsat søger at dygtiggøre dig indenfor digital markedsføring.

Vi tilbyder

Du kan se frem til et spændende og udfordrende job i en virksomhed i vækst, hvor forretningsudvikling og kunderne er i fokus. Du refererer til Head of Sales and Marketing og indtager sammen med resten af marketingteamet en central rolle i at fortsætte kædens succesfulde udvikling.

Feriepartner er Danmarks største kæde af selvstændige sommerhusudlejningsbureauer med et årligt aktivitetsniveau på 600 mio. kr. Vi er med vores 27 bureauer lokalt forankrede i hele Danmark og brænder for at levere en god oplevelse til alle vores feriegæster og sommerhusejere. Feriepartner er en division i EDC-gruppen a/s og har domicil i hjertet af Frederiksberg, hvor vi er 80 engagerede kollegaer, der arbejder i et resultatorienteret og uformelt miljø. 

Søg jobbet

Lyder stillingen som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger og holder løbende samtaler med relevante kandidater, så vi ser frem til at høre fra dig så hurtigt som muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Sales and Marketing, Jan Højborg Henriksen på 2916 5968.

Ansøgningsfrist: 14-04-2021.

Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter, du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata, som f.eks. CPR-nr., helbredsoplysninger, etnisk baggrund, politisk og religiøs overbevisning, seksuelle forhold m.v.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gem job

Feriepartner Danmark
Publiceret: 15. marts 2021

Arbejdssted

Location Frederiksberg