Data Spe­ci­a­list

Vi søger en data specialist til vores løsning KMD Digital Arkivering. Vores kunder er kommuner og statslige institutioner, der er forpligtet til at aflevere til Rigsarkivet, samt nogle få private institutioner. I dag er vi landets største leverandør af arkiveringsversioner til de offentlige arkiver.

Som data specialist vil du indgå i et team bestående af meget blandede profiler. Vi tæller alt fra bibliotekarer og tidligere kommunale arkivarer til mainframe udviklere og ETL-specialister. Fælles for os alle er, at vi elsker data og elsker at automatisere.

Om jobbet

Som data specialist hos KMD har du ansvaret for at konvertere data fra en traditionel database til en arkivversion (jf. bekendtgørelse 1007 og 128 om arkiveringsversioner), der kan afleveres til Rigsarkivet eller et af de kommunale arkiver eller arkivnetværk.

I rollen som data specialist inden for digital arkivering skal du gennemføre hele processen omkring digital arkivering. Det involverer kontakt med kunde og arkiv samt betjening, og gerne udvikling og vedligeholdelse af vores arkivmotor.

Når man udfører en arkiveringsopgave, finder man altid den korteste vej til målet. Vores mantra er derfor:

Når man...

  • Udfører en operation 1 gang - gør man det manuelt.
  • Udfører en operation 100 gange - laver man et script.
  • Udfører en operation 1000 gange - laver man et selvstændigt program.
  • Udfører en operation 100.000 gange - laver man et generaliseret modul til vores arkivmotor.
  • Udfører en operation 1.000.000 gange skal man være robust i forhold til nedbrud.
  • Tilgår filer mere end 10.000.000 gange, så skalerer vi med hardware.
  • Arkiverer et system flere gange skal mest muligt automatiseres.

 Dine primære arbejdsopgaver er, at:

  • Bruge dine IT-tekniske færdigheder til at knuse problemer, procesoptimere og konvertere data
  • Indgå i et team hvor vi hjælper hinanden på tværs af opgaver
  • Være sparringspartner for vores kunder og tage ansvar for leverancen fra opstartsmøde til aflevering.

Om dig

Det er afgørende at du har erfaring med SQL. Endvidere er det en fordel, hvis du er kompetent indenfor enkelte eller flere af nedenstående områder:

  • XML
  • Datamodellering
  • Datakonvertering
  • Dokumentkonvertering
  • C#
  • Scripting i et valgfrit sprog
  • Business Intelligence (BI)
  • ETL-værktøjer
  • SQL Server
  • Oracle

Du må gerne have en datalogisk baggrund, men det vigtigste er, at du er dygtig og effektiv.

I dette job er hovedvægten ikke på programmering, men på anvendelse af værktøjer og færdigheder på tværs af teknologier.

Du arbejder proaktivt med at lære nyt, og du trives med at samarbejde på tværs af faglighed. Som person fungerer du godt i et team – du tager gerne initiativ og arbejder engageret, målrettet og ansvarligt med dine opgaver. Og du elsker nye udfordringer hver dag.

Vil du høre mere? 

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Head of Department, Kasper Hageltorn Hansen på +45 22 77 29 50

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV så hurtigt som mulig. Seneste frist for ansøgning er 9. april 2021.

Om KMD

KMD er den største danskbaserede it-virksomhed som udvikler og leverer software, løsninger og IT-tjenester primært til Danmarks offentlige og finansielle sektor og med et voksende fodaftryk i den private sektor og i Norden.
Vores unikke domæneviden, pålidelighed og tilgang til sikkerhed og driftsstabilitet gør, at KMD i dag er en af de mest anerkendte og benyttede leverandører i den danske it-branche.

KMD’s løsninger er med til at effektivisere processer og skabe bedre service for kunder hver dag hele året rundt. Vores systemer håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser. I alt bliver det til cirka 400 mia. kroner om året, hvilket svarer til mere end 20 % af Danmarks BNP.

KMD-koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.500 ansatte. KMD's hovedkontor er i Ballerup, men har også kontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Derudover har KMD også medarbejdere i Polen, og hos samarbejdspartner i Indien.

KMD er ejet af NEC - en global leder inden for integration af banebrydende IT og netværksteknologier, der gavner virksomheder og mennesker over hele verden. NEC beskæftiger mere end 100.000 mennesker globalt. KMD's størrelse betyder, at vi tilbyder en stor variation af faglige udfordringer og et unikt fagligt miljø. Med stor knowhow indenfor komplekse arbejdsområder og kompetente, ambitiøse og ikke mindst innovative medarbejdere står KMD over for en international rejse med NEC. I KMD forsøger vi ikke kun at leve op til vores kunders forventninger, men stræber mod at overstige dem.

I KMD forventningsafstemmer vi med vores medarbejdere gennem målaftaler og løbende dialog. Det bidrager til den gensidige tillid, det kræver for at give vores medarbejdere frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til at være dem, de er. KMD er en virksomhed i forandring, hvor tempo, agilitet og ukendte parametre er hverdag.

Gem job

KMD A/S
Publiceret: 15. marts 2021

Arbejdssted

Location Ballerup